Afgørelse

Spørgsmål om fastholdelse af afviklingsaftale, krav om opnåelse af pantesikkerhed.

Indledning.

Denne klage vedrører fortolkningen af en indgået afviklingsaftale vedrørende et nødlidende engagement, hvor indklagede stillede krav om pantsikkerhed, efter at debitorerne havde erhvervet en fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

I 1996/1997 finansierede indklagedes Brønderslev afdeling, hvor klagerne M og H var kunder, opførelsen af en fast ejendom for klagerne.

Indklagede har oplyst at efter byggeriets afslutning medio 1997 udgjorde klagernes engagement med indklagede ca. 538.000 kr.

I de følgende år havde M skiftende job og var indimellem ledig. I 1999 startede M et konsulentfirma.

Af indklagedes skrivelse af 18. maj 1999 til klagerne fremgår, at klagernes samlede engagement med indklagede var ca. 704.000 kr., hvoraf et boliglån udgjorde 294.000 kr. Indklagede fremkom med forslag til, hvorledes et eksisterende overtræk kunne legaliseres.

Indklagede har oplyst, at der i juli 2000 blev holdt møde med klagerne med henblik på at opstille en handlingsplan for engagementet, som da var på ca. 713.000 kr.

Ved skrivelse af 5. april 2001 meddelte indklagede klagerne, at som følge af at klagernes løn ikke længere indgik hos indklagede, og da der ikke var betalt ydelse pr. 1. april 2001, betragtede man engagementet som misligholdt, hvorfor det blev opsagt og overgivet til indklagedes inkassoafdeling.

Af sagen fremgår, at klagernes faste ejendom og bil på dette tidspunkt var solgt, og at indklagedes tilgodehavende var nedbragt til ca. 415.000 kr.

Ved skrivelse af 10. april 2001 fremsendte klagerne et budget, hvorefter deres rådighedsbeløb var på 1.788 kr. månedligt, efter at der var afsat 3.400 kr. til indklagede. Klagerne oplyste samtidig, at familien bestod af dem selv og snart tre børn. Klagerne foreslog at rentenulstille engagementet og afvikle det med et mindre beløb foreløbig i tre år.

Ved skrivelse af 19. april 2001 anførte indklagede:

Indklagede har anført, at klagerne i februar 2002 blev kontaktet med henblik på en genforhandling. Klagerne oplyste, at de som følge af familieforøgelse ikke var i stand til at forhøje afviklingen, hvorfor afviklingsaftalen med 1.500 kr. månedligt blev forlænget et år.

Pr. 1. januar 2003 erhvervede klagerne i fællesskab en fast ejendom - ifølge tingbogen for en købesum på 1.226.557 kr.

Ved skrivelse af 21. februar 2003 rettede indklagede henvendelse til klagerne. Indklagede anførte, at betalingsaftalen skulle genforhandles pr. 1. april 2003, og at indklagede til sikkerhed for tilgodehavendet ønskede tinglyst et ejerpantebrev på 250.000 kr. i klagernes ejendom.

Ved skrivelse modtaget hos indklagede den 24. samme måned afslog klagerne at medvirke til udstedelse af et ejerpantebrev.

Ved skrivelse af 25. februar 2003 meddelte indklagede, at sagen blev overgivet til indklagedes advokat. Indklagedes tilgodehavende udgjorde da ca. 373.000 kr.

Efter at klagerne den 6. marts 2003 havde været til møde i indklagedes inkassoafdeling, tilbød klagerne ved skrivelse af 17. samme måned, at indklagede fik pantesikkerhed, men på betingelse af, at afviklingen af engagementet blev sat i bero.

Den 23. april 2003 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Klagerne har under sagens behandling fortsat afviklingen af gælden med 1.500 kr. månedligt. Indklagede har oplyst, at sagen med henblik på opnåelse af udlæg i klagernes ejendom er stillet i bero, indtil Ankenævnet har færdigbehandlet klagen.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at afviklingen af engagementet fortsat kan ske med 1.500 kr. månedligt, uden at indklagede kan forlange at få pant i deres ejendom.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ikke ønsker, at indklagede opnår pant i deres ejendom, da de tidligere har mærket, hvilken magt et sådan pant giver.

De har overholdt afviklingsaftalen med indklagede.

De stiller sig uforstående over for, at indklagede forøger gælden med advokatomkostninger.

Baggrunden for at de valgte at købe fast ejendom pr. 1. januar 2003 var, at det ikke var meget dyrere end huslejen i en lejet lejlighed. Ejendommen vil også med tiden gøre dem mere kreditværdige.

Af afviklingsaftalen af 19. april 2001 udfærdiget af indklagede fremgår, at aftalen skulle genforhandles pr. 1. april 2002. Der er ikke anført en årlig genforhandling. Det bestrides, at der skulle være aftalt genforhandling pr. 1. april 2003. Aftalen om månedlig afvikling med 1.500 kr. består derfor fortsat.

De har ikke afslået pant i den nye bolig, men kan potentielt ved nødvendig låntagning til for eksempel vedligeholdelse og forbedringer se sig forhindret heri af indklagede.

Indklagede har anført, at indklagedes tilbud i skrivelse af 19. april 2001 om etårig afdragsaftale og rentenulstilling var et samlet tilbud på specielle vilkår, hvor de enkelte elementer ikke var til særskilt forhandling.

Den indgåede afdragsaftale og rentenulstillingen blev i februar 2002 telefonisk forlænget et år på grundlag af klagernes oplysning om forøgede børnepasningsudgifter. Forlængelsen ændrer ikke ved, at afdragsaftalen og rentenulstillingen af engagementet var og er til genforhandling hvert år pr. 1. april, således også 1. april 2003.

Klagerne tilbød alene pant i ejendommen, såfremt indklagede ville acceptere at stille afdragsdelen i bero eller - ifølge et senere forslag - et mindre afdrag på 200 kr. månedligt. Efterfølgende tilbød klagernes advokat pant, såfremt man på forhånd ville acceptere at rykke for låneoptagelse til vedligeholdelse og forbedringer, hvilket indklagede afslog. Ved eventuelle ønsker om optagelse af lån til vedligeholdelse eller forbedringer vil indklagede konkret tage stilling til rykning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den 5. april 2001 opsagde indklagede klagernes engagement på ca. 415.000 kr. og overgav det til indklagedes inkassoafdeling. Efter at klagerne havde fremsendt et budget til inkassoafdelingen, og sagen havde været drøftet telefonisk mellem parterne, bekræftede indklagede ved skrivelse af 19. april 2001, at klagerne skulle påbegynde afvikling af gælden til indklagede med 1.500 kr. månedligt fra 1. maj 2001, og at denne aftale skulle genforhandles pr. 1. april 2002. Det fremgik samtidig, at gælden indtil videre henstod uden renteberegning.

Efter det oplyste blev klagerne telefonisk kontaktet af indklagede i februar 2002, og der blev herunder indgået aftale om forlængelse af afviklingsaftalen på uændrede vilkår. Selv om det ikke måtte være blevet sagt udtrykkeligt, finder Ankenævnet, at klagerne efter aftalens karakter måtte indse, at indklagede ligesom tidligere forbeholdt sig ret til at forlange genforhandling efter et års forløb. Ankenævnet finder derfor, at indklagede var berettiget til at forlange en genforhandling af aftalen pr. 1. april 2003, således som det er anført i indklagedes skrivelse af 21. februar 2003 til klagerne. Ankenævnet finder endvidere, at indklagede var berettiget at forlange at få pant i den ejendom, klagerne havde købt pr. 1. januar 2003, som betingelse for at acceptere en forlængelse af afviklingsaftalen på i øvrigt uændrede vilkår.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.