Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån. Afvikling.

Sagsnummer: 408/1989
Dato: 20-12-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Mogens Hvelplund, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn
Klageemne: Udlån - løbetid
Ledetekst: Udlån. Afvikling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I maj måned 1987 oprettede klageren og hans samlever et lån i indklagedes Ulrikkenborg afdeling. Lånet, som for ca. 51.000 kr.'s vedkommende var en forhøjelse af et eksisterende lån, udgjorde ialt 130.000 kr., og det var i gældsbrevet anført, at det skulle tilbagebetales med 2.630 kr. pr. måned, første gang den 31. maj 1987. Øverst på forsiden af gældsbrevet var anført: "401-privatlån over 5 år".

Ved henvendelse i Bispebjerg afdeling, hvortil lånet var blevet overført i forbindelse med nedlæggelse af Ulrikkenborg afdeling, fik klageren i efteråret 1989 oplyst, at restgælden på lånet udgjorde ca. 95.000 kr.

Han rettede påny henvendelse til afdelingen, idet han gjorde gældende, at han ved oprettelsen af lånet i 1987 havde aftalt med vedkommende afdelingsbestyrer, at lånets løbetid skulle være præcis 5 år. Han kunne imidlertid af oplysningen om restgælden konstatere, at lånet med den stipulerede ydelse ikke kunne være afviklet indenfor den aftalte periode.

Afdelingen oplyste, at en afvikling af lånet i løbet af 5 år fra optagelsen ville bevirke, at den månedlige ydelse måtte forhøjes til ca. 3.200 kr. pr. måned.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at bibeholde den nugældende månedlige ydelse på lånet og at anerkende, at klageren er frigjort for sine forpligtelser i henhold til gældsbrevet efter betaling af ydelsen ultimo maj 1992.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ved oprettelsen af lånet indgik en mundtlig aftale med den daværende afdelingsbestyrer om, at dette skulle være afviklet i løbet af præcis 5 år, og at dette fandt udtryk i påtegningen øverst på forsiden af gældsbrevet. Rigtigheden heraf bestyrkes også ved, at han har fået meddelelse om ændringer i ydelsen, hvilket kun kan tolkes således, at indklagede har ønsket at fastholde lånets afvikling inden for den aftalte periode.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det ikke i afviklingsbestemmelserne i gældsbrevet er anført, inden for hvilken periode lånet vil være afviklet. Påtegningen øverst på gældsbrevets forside er en intern kode, som indklagede anvendte på tidspunktet for klagerens optagelse af lånet, og angiver, at løbetiden overstiger 5 år. Den pågældende afdelingsbestyrer er ikke længere ansat hos indklagede, hvorfor han ikke har kunne give oplysning om de drøftelser som fandt sted med klageren i forbindelse med optagelse af lånet. Fremsendelse af meddelelse om ændringer af den månedlige ydelse er sædvanlig pengeinstitutpraksis, og sker for tilnærmelsesvis at fastholde en én gang aftalt afviklingsperiode. Der kan derimod ikke indlægges deri, at der skulle være aftalt en fast afdragsperiode.

Ankenævnets bemærkninger:

Det kan efter det fremkomne ikke lægges til grund, at klageren havde fået tilsagn om, at det optagne lån ville være indfriet på fem år, og klageren findes i øvrigt ikke at have lidt tab ved det passerede.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.