Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma.
| Sagsnummer: | 163/2021 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Kritte Sand Nielsen, og Jacob Ruben Hansen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank, hvor hun havde en konto -435 og netbankadgang.
I perioden fra den 26. august 2019 til den 5. februar 2020 foretog klageren fire netbankoverførsler med henblik på onlineinvestering:
|
Dato |
Modtager |
Beløb valuta |
Beløb DKK |
|
26-08-2019 |
M1 |
66.000 EUR |
492.981,72 |
|
03-09-2019 |
M2 |
11.500 EUR |
85.900,06 |
|
24-09-2019 |
M2 |
40.000 EUR |
299.198,40 |
|
05.02.2020 |
M3 |
32.115 EUR |
240.412,57 |
|
I alt |
|
149.615 EUR |
1.118.492,75 |
Den 22. januar 2021 modtog banken en indsigelse fra klageren dateret den 8. januar 2021. I indsigelsen anførte klageren blandt andet:
”Fra d. 26. august 2019 blev jeg offer for et online push payment svindelnummer af en påstået person som præsenterede sig som agent for investeringsfirmaet [F].
Elektroniske overførsler blev instrueret til et samlet beløb af EUR 149.615 til forskellige konti, som svindlerne instruerede mig i og jeg blev fortalt at dette var en del af investeringsprocessen, hvor Sydbanks service blev benyttet.
…
Jeg blev lokket af en reklame om deres selskab før jeg kontaktede dem. Jeg ringede til det nummer der stod på reklamen og en agent ringede tilbage kort efter. Svindlerne manipulerede mig på adskillige sofistikerede måder til at købe deres påståede services.
De opbyggede en form for tillidsforhold, hvor de udnyttede min uvidenhed og mangel på erfaring med handel og mit ønske om at forbedre mine pensionsmidler. Agenten forklarede mig, at jeg skulle deponere min opsparing hos dem for at ”fortolde” pengene. Dette skulle være for at starte.
Jeg synes dette lød unormalt, men han overbeviste mig om at dette var en del af processen og at mine penge ville være tilbage på min konto i løbet af en uges tid.
Agenten satte mig under et enormt pres for at overføre pengene idet han sagde, at jeg ville gå glip af en kæmpechance – og så gav jeg efter for deres pres og overførte pengene. Nogle dage efter blev jeg kontaktet igen af den samme agent, som sagde til mig, at mine penge sandsynligvis var gået tabt.
Jeg blev ekstremt stresset og frustreret over denne meddelelse.
Igen blev jeg sat under et ekstremt pres af den påståede agent, om at overføre flere penge til en anden konto, hvor agenten lovede at min konto så ville kunne reparere sig selv ved at deponere yderligere penge og i tillæg ville give overskud. For at få råd til dette, måtte jeg på deres opfordring og instruktion optage 2 lån, da hele min opsparing var forsvundet til deres svindel.
Svindlerne instruerede mig også til at installere en app. ved navn ”Quick support”, som er en software hvor man kan dele skærm, således at de helt nøjagtigt kunne instruere mig i hvilke handlinger jeg skulle foretage på deres såkaldte ”handelsplatform”.
Dette er jeg også bange for, er en grov krænkelse af mit privatliv.
Jeg talte med den såkaldte agent i telefonen, samtidigt med at jeg blev instrueret via ”Quick Support-app”en – det hele skete så hurtigt og jeg forstod ikke til fulde, hvad jeg faktisk indvilligede i og kunne i[kke] nå at vurdere disse såkaldte overførsler og/eller handler. I begyndelsen var jeg fokuseret på ”fortoldningen” og var ikke bevidst om at det kunne være handel. Når jeg spurgte dem om jeg kunne risikere at miste penge, sagde de ”nej”. Jeg ser nu at dette helt klart ikke var sandt.
Jeg er ikke part i nogen kontrakt og er ikke enig i de omtalte transaktioner, idet der ikke blev leveret nogen kvittering eller investeringsbevis fra svindlerne. Eftersom de er professionelle svindlere lykkes de med hele scenariet, hvor de aldrig havde til hensigt at investere mine penge, men at stjæle dem.
Jeg anmoder om at indgive en tvist angående disse transaktioner og jeg kræver at disse bankoverførsler bliver trukket tilbage, eftersom jeg helt åbenlyst har været offer for svindel. Der er yderst vigtigt, at transaktionerne straks tilbageføres eller på anden måde krediterer min konto for det fulde beløb, der er taget ud.
…”
Til sidst i indsigelsen angav klageren et referencenummer på en politianmeldelse.
Klageren vedlagde endvidere bilag vedrørende de fire kontooverførsler, som indsigelsen vedrørte, samt en advarsel af 28. februar 2020 om F fra det Svenske Finanstilsyn (FI), hvoraf blandt andet fremgik:”[F] is neither authorised by FI to conduct securities business or other financial services in Sweden nor under FI’s supervision. FI has not received any notification of crossborder activities from other EEA countries. [F] is also not authorized to provide financial services according to the supervisory authority of the country in which the company claims to be domiciled.”
Banken afviste klagerens indsigelse.
Af bankens ”Generelle betingelser for overførsler til og fra udlandet” fremgik blandt andet:
” 1.10 Ansvar for overførslen Overførsler til udlandet er for afsenders, dvs, kundens, regning og risiko, herunder udenlandske omkostninger, forsinkelser og fejl begået af modtagers eller evt, formidlende pengeinstitut mv.”
Parternes påstande
Den 5. april 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilbageføre 1.118.492,75 DKK til hendes konto.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun er blevet udsat for svindel. Hendes opsparing i Sydbank på knap 600.000 DKK og to lån, som hun optog på henholdsvis 300.000 DKK og 240.000 DKK, i alt 149.615 EUR, blev overført til et investeringsfirma, F.
Svindlerne manipulerede hende på mange sofistikerede måder. De skabte tillid hos hende, viste hende, hvad hun skulle gøre på deres såkaldte ”handelsplatform” og udnyttede hendes uskyld og manglende erfaring med handel m.v. Hun besluttede sig for at trække sine penge ud, men det viste sig ikke at være muligt.
Banken burde have advaret hende mod de mistænkelige transaktioner og risikoen for svindel. Banken burde have stoppet overførslerne. Banken har pådraget sig et ansvar for overførslerne. Der var tale om usædvanlige transaktioner, der ikke svarede til hendes sædvanlige transaktionsmønster.
Hun var ikke part i nogen kontrakt og var ikke enig i de omtalte transaktioner, idet der ikke blev leveret nogen kvittering eller investeringsbevis fra svindlerne. Da hun bad svindlerne om at få sine penge tilbage, blokerede svindlerne alle forsøg på kontakt, og al kommunikation ophørte fuldstændig.
F fremstod som et legitimt firma. Der var tale om svindel og falskneri. Hendes midler blev stjålet af F. F var ikke autoriseret. F havde ikke den fornødne licens og havde ikke tilladelse til at sælge investeringsprodukter. F er på en advarselsliste fra det svenske finanstilsyn.
Banken nægter at tage ansvar for, at den godkendte, at pengene gik ud af hendes konto til en modtager, der var sortlistet. Hun havde ingen mulighed for at beskytte sig mod sofistikeret svindel i flere lag, der lignede en legitim investering
En medarbejder fra F overtalte hende til at tage to online lån for at “reparere” hendes konto hos F – et lån på 300.000 DKK i september 2019 og et lån på 240.000 DKK i februar 2020. Ingen af de långivende banker foretog en realistisk helhedsvurdering af hendes økonomi.
Sydbank undersøgte ikke overførslerne til hendes konto, selv om der var tale om store beløb inden for kort tid. Desuden blev pengene i henhold til instruks fra F overført til forskellige konti i udlandet.
Sydbank har anført, at bankens eventuelle forpligtelse til at erstatte kunders tab i denne type sager er beskrevet i betalingslovens § 112.
Banken er som udgangspunkt forpligtet til at erstatte kunders tab, hvis en tjenesteydelse købt på internettet, ved brug af et betalingsinstrument, ikke bliver leveret.
Det fremgår af forarbejderne til betalingslovens § 112, at overførsler via netbanken kun er omfattet i det omfang, at der forud for betalingen er indgået aftale med betalerens udbyder og betalingsmodtageren om, at brugeren hos betalingsmodtageren kan bruge sin netbank til betaling for køb af varer eller tjenester, som indgås ved brug af et fjernkommunikationsmiddel.
En sådan aftale er ikke indgået, og overførslerne er derfor ikke omfattet af betalingslovens § 112.
Klageren var bekendt med, at overførsler til udlandet skete for kundens regning og risiko. Banken er ikke på andet grundlag forpligtet til at godgøre klageren.
Ankenævnets bemærkninger
I august 2019 ønskede klageren at foretage onlineinvesteringer igennem et investeringsfirma, F.
I perioden fra den 26. august 2019 til den 5. februar 2020 blev der i henhold til instruks fra F foretaget fire netbankoverførsler på i alt 1.118.492,75 DKK. fra klagerens konto i Sydbank til betalingsmodtagerne M1, M2 og M3.
Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at de i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke, hvilket klageren heller ikke har bestridt.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.
Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.