Spørgsmål om manglende kurssikring.
| Sagsnummer: | 779 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om manglende kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med afvikling af klagerens erhvervsmæssige virksomhed afhændede hun sin privatbolig, i hvilken indklagede til sikkerhed for hendes engagement havde et ejerpantebrev i håndpant.
Klagerens privatejendom solgtes ved slutseddel af 15. februar 1994 for 1.000.000 kr. Af købesummen skulle 776.000 kr. berigtiges ved optagelse af et kontantlån i Nykredit. Slutsedlen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter afvigelser i den forudsatte obligationsmængde på kontantlånet skulle medføre regulering af det forudsatte sælgerpantebrev på 159.000 kr. Endvidere fremgik, at "sælgeren er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet".
Den 4. marts 1994 modtog indklagede fra den medvirkende ejendomsmægler handelens dokumenter med anmodning om hjemtagelse af ejerskiftelånet. Af skrivelsen af 3. marts 1994 fremgår bl.a.
"Da kurserne er faldet væsentligt den seneste uge, har køber indvilliget i, at hjemtagelsen af lånet trækkes udover slutsedlens skødedato, hvilket kan være til sælgers fordel, idet købsaftalen indeholder en reguleringsbestemmelse.
Jeg har foreslået [klageren], at De lader pantebrevet tinglyse, og så afventes lidt højere kurs, så tabet ved reguleringen ikke bliver så stort. De bedes derfor venligst kontakte [klageren] snarest og aftale den endelige procedure, også selv om den er i modstrid med min anbefaling."
Ejerskiftelånet udbetaltes den 13. maj 1994, efter at klagerens søn den 10. s.m. havde anmodet om lånets udbetaling.
Ifølge refusionsopgørelse førte slutsedlens reguleringsbestemmelse til en kontant regulering af købesummen på 81.436 kr.
Af sagen fremgår, at spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet flere gange blev drøftet mellem indklagede og klageren, henholdsvis dennes søn.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 81.436 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at salget af ejendommen var led i en stille afvikling af erhvervsvirksomheden. Efter at indklagede havde modtaget slutsedlen, forespurgte såvel hun som hendes søn, hvordan det forholdt sig med ejerskiftebelåningen bl.a. under henvisning til det stigende renteniveau. Indklagede gav udtryk for, at salget af obligationerne skulle afvente den 1. april 1994, idet der forventedes større efterspørgsel efter obligationer i forbindelse med genplacering af udtrækninger. Det bestrides, at hun eller sønnen ikke ønskede kurssikring. Således spurgte hendes søn på et tidspunkt om, hvordan det provenu, som ejendomsmægleren havde beregnet, kunne sikres. Dette spørgsmål, samt et spørgsmål fra sønnen om, hvad kurssikring ville koste, blev ikke besvaret. Indklagede undlod at rådgive om risikoen ved manglende kurssikring og frarådede kurssikring. Indklagede er erstatningsansvarlig for hendes tab, idet indklagede, der var fuldt bekendt med hendes vanskelige økonomiske situation, gav forkert rådgivning med hensyn til kurssikring, ligesom indklagede ikke har sikret sig bevis for at have rådgivet omkring risikoen ved ikke at kurssikre. Som professionel rådgiver er indklagede nærmest til at bære risikoen for det opståede tab.
Indklagede har anført, at klageren gennem sin søn tilkendegav, at hun ikke ønskede at kurssikre grundet forventning om stigende kurser. Da klageren var i afdelingen for at underskrive dokumenter, meddelte hun, at hendes revisor og søn allerede havde orienteret hende om kurssikring, og at hun ikke ønskede dette. Det bestrides, at man har frarådet kurssikring, ligesom det bestrides, at man afviste at besvare spørgsmål fra klagerens søn om kurssikring.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at spørgsmålet om kurssikring/hjemtagelse af ejerskiftelånet flere gange har været drøftet mellem indklagede og klageren, henholdsvis dennes søn. Selv om indklagede - ligesom ejendomsmægleren - måtte have anbefalet at undlade kurssikring/afvente hjemtagelse, er der ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsanvarlig. Det bemærkes herved, at klageren og dennes søn måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.