Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier i maj 2006 og marts 2007, herunder for midler tilhørende mindreårig
| Sagsnummer: | 580 /2011 |
| Dato: | 23-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier i maj 2006 og marts 2007, herunder for midler tilhørende mindreårig |
| Indklagede: | Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier i maj 2006 og marts 2007, herunder for midler tilhørende mindreårig.
Sagens omstændigheder
Klagerne A og B er brødre og født i henholdsvis oktober 1987 og i marts 1993.
Klagernes mor var kunde i den daværende Roskilde Bank, hvor hun havde et depot. Pr. den 31. december 2001 lå der 36 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt 27.131 kr. i depotet. I 2005 købte moderen 60 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt 39.420 kr.
I en sparekasse, S, havde A en ungdomskonto og B en børneopsparingskonto. Pr. den 31. december 2005 stod der henholdsvis 63.223 kr. og 51.223 kr. på kontiene.
Ifølge en udskrift fra SKAT var B’s ”Indest. pengeinst. obligat. pantebreve” i 2005 74.288 kr. og i 2006 21.398 kr.
Den 3. marts 2006 købte moderen til sit depot 30 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt 19.710 kr.
Den 29. maj 2006 købte A og B hver 40 stk. Roskilde Bank aktier for 1.245 kr. pr. stk., svarende til en kursværdi på i alt 49.800 kr. for hver. Aktierne blev lagt i depoter i Roskilde Bank.
I november 2006 gennemførte Roskilde Bank et aktiesplit i forholdet 1:2. A og B havde herefter hver 80 stk. Roskilde Bank aktier.
Ifølge årsoversigter for 2006 udstedt af Roskilde Bank havde A og B hver et depot med 80 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi pr. den 29. december 2006 på 52.112 kr. (651,41 kr. pr. aktie). Moderen havde ”dispositionsfuldmagt” til depoterne. A og B havde endvidere hver en aktionæropsparingskonto, hvor der indestod henholdsvis 51.623 kr. og 1.220 kr.
Med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 gennemførte Roskilde Bank en emission/aktiesalgskampagne. I den forbindelse sendte banken et kampagnebrev af 9. marts 2007 til både A, B og moderen. Aktionærer havde forkøbsret til at købe yderligere aktier i Roskilde Bank. Ti nuværende aktier gav ret til at købe yderligere én aktie til kurs 300. Den aktuelle kurs var cirka 650.
A og B blev tildelt 80 tegningsretter og købte den 19. marts 2007 yderligere hver 20 stk. tegningsretter á 32,50 kr. Den 22. marts 2007 tegnede de hver 10 stk. nye Roskilde Bank aktier til tegningskursen på 300. Moderen tegnede også nye Roskilde Bank aktier.
Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.
I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.
Den 28. december 2011 indgav A og B og moderen en klage til Ankenævnet vedrørende deres køb af aktier i Roskilde Bank.
Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank, hvis de, efter at have modtaget et kampagnebrev fra banken, købte aktier i banken i kampagneperioder fra 11. august til 17. september 2006 og/eller fra 12. marts til 8. april 2007. Af forligsaftalen fremgik bl.a.:
”…
- Aftalens baggrund og hovedindhold
…
På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.
Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne. …
…”
A, B og moderen blev tilbudt erstatning i medfør af forliget for aktiekøbene under emissionen i 2007. Moderen accepterede tilbuddet og trak sig fra klagesagen i Ankenævnet. A og B fastholdt klagen og krævede erstatning for deres tab på køb af Roskilde Bank aktier i både 2006 og 2007. A og B opgjorde tabene til 49.800 kr. for hver vedrørende aktiekøbene i 2006 og 3.650 kr. for hver vedrørende aktiekøbene i 2007.
Banken har vedstået tilbuddet til A og B om at betale erstatning for deres køb af 10 stk. Roskilde Bank aktier hver den 22. marts 2007, opgjort i overensstemmelse med erstatningsberegningen i forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for deres tab på køb af Roskilde Bank aktier i 2006 og 2007.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at Finansiel Stabilitet bør erstatte deres fulde tab for aktiekøbene i både 2006 og 2007, subsidiært 60 % af deres tab for aktiekøbene i både 2006 og 2007, mere subsidiært 60 % af aktiekøbene den 22. marts 2007.
Aktierne blev købt for frie midler, der indestod kontant. Dette er dokumenteret ved de fremlagte bilag. Indeståendet på A’s ungdomskonto hos S stammede fra en børneopsparing.
Banken havde på grund af deres alder en særlig pligt til at rådgive udførligt om risikoen ved at investere i aktier. Der er tale om rådgivning over for børn, heraf mindreårige børn, og dermed om ”svage kunder”, hvor der jævnfør tidligere Ankenævnspraksis er omvendt bevisbyrde. Det er således Finansiel Stabilitet, som skal dokumentere/sandsynliggøre, at de har modtaget en fyldestgørende og afbalanceret rådgivning vedrørende deres investering. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.
Aktiekøbene skete på baggrund af gentagne henvendelser til moderen fra en medarbejder i banken, der opfordrede til at købe aktier i banken og tilbød lån til finansiering af købene. Moderen afviste tilbuddet, hvorefter medarbejderen forsøgte sig med at tilbyde aktiekøb til hendes børn. Moderen følte sig meget presset af medarbejderen og gav til sidst efter for presset og accepterede købene for børnenes midler.
Banken burde have taget kontakt til dem i forbindelse med købene. Banken burde i hvert fald have kontaktet A, der var myndig.
Forløbet understøttes af en udtalelse fra en tidligere medarbejder, der er refereret i Ankenævnets afgørelse nr. 262/2014. Ifølge denne havde medarbejderne til opgave at sælge så mange aktier som muligt. Medarbejderne var under pres og blev målt på, hvor mange aktier de solgte. Det var almindelig fremgangsmåde i banken at tage telefonisk kontakt med opfordring til aktiekøb og tilbud om lånefinansiering.
Det var i strid med god skik, jf. lov om finansiel virksomhed § 43 og § 343g, at banken tilbød kunderne at købe bankens egne aktier.
Banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst og dermed en særlig interesse i at sælge egne aktier. Kunderne blev ikke oplyst om det.
Østre Landsrets dom af 17. marts 2016 er ikke relevant for deres sag. Dommen er en konkret afgørelse der på ingen måde kan sammenlignes med deres situation.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af den rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagernes køb af aktier, vil kræve vidneafhøringer. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om bedømmelse af de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klagerne. Klagerne har modtaget tilstrækkelig rådgivning omkring risiko ved køb af aktier. Klagerne har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbene var ansvarspådragende.
Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007.
Tilbuddet om erstatning for aktiekøbene foretaget den 22. marts 2007 på tilsvarende vilkår som ved erstatninger efter forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet står ved magt.
Aktiekøbene den 29. maj 2006 skete ikke i forbindelse med en kampagneperiode. Bevisbyrden for, at disse køb var forårsaget af ubalanceret rådgivning fra bankens side, hviler på klagerne, og klagerne har ikke løftet bevisbyrden.
Klagernes mor havde været aktionær siden 2001 og kunne derfor ikke være uvidende om risikoen ved aktieinvestering.
Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns Byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, hviler på klagerne.
Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, der er brødre og født i henholdsvis oktober 1987 og i marts 1993, købte i maj 2006 hver 40 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt 49.800 kr. for hver. Købene blev foretaget før de to aktiesalgskampagner, der efterfølgende blev omfattet af forliget af 2. december 2010 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.
Købene skete for frie midler og efter aftale med klagernes mor, der disponerede på klagernes vegne i henhold til dispositionsfuldmagt.
Det påhviler som udgangspunkt klagerne at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbene. Ankenævnet finder ikke, at klagernes unge alder giver tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klagernes mor i forbindelse med aktiekøbene.
Klagerne får herefter ikke medhold i påstanden om erstatning for deres tab på aktiekøbene i maj 2006.
I forbindelse med en emission/aktiesalgskampagne i marts/april 2007 købte klagerne hver yderligere 10 stk. Roskilde Bank aktier efter at have modtaget et kampagnebrev fra banken. For disse køb blev klagerne tilbudt erstatning i henhold til forliget af 2. december 2010 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet har under sagen vedstået tilbuddet. Ankenævnet finder ikke, at klagerne har krav på en erstatning, der overstiger tilbuddet.
Ankenævnets afgørelse
Finansiel Stabilitet skal inden 30 dage betale erstatning til A og B for deres køb af 10 stk. Roskilde Bank aktier hver den 22. marts 2007, opgjort i overensstemmelse med erstatningsberegningen i forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.
Klagerne får i øvrigt ikke medhold i klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.