Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med en investeringsaftale.

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmålet om klagerens krav om erstatning i forbindelse med en investeringsaftale med Ringkøbing Landbobank.

Sagens omstændigheder

Klageren og et af ham ejet anpartsselskab, S, var kunder i Ringkjøbing Landbobank. Kundeforholdet omfattede alene værdipapirinvesteringer og tilhørende afkastkonti.

Den 15. oktober 2007 underskrev klageren en investeringsprofil, hvoraf blandt andet fremgik, at han havde noget kendskab til investering og var opmærksom på nogle af de risici, der var forbundet med dette. Hans risikoprofil blev angivet som ”Mellem risiko”.

Den 18. april 2011 sendte banken klageren et brev med overskriften ”Investeringsprofil”. Den anførte, at han tidligere havde afleveret et investeringsprofilskema til banken med en risikoprofil angivet som ”Middel”, og at hans investeringer pr. 13. april 2011 var placeret 100 % i aktier mod bankens anbefaling om placering af 10 % af investeringerne i aktier.

Den 12. december 2012 sendte klageren banken en mail, hvori han anførte følgende:

”…

Og hvis du tillige finder BO interessant (når den kanske er faldet i dag oven på Børsens artikel (?), så køb for 150.000 til hhv. [S] og mig selv.

…”

Den 20. december 2012 købte klageren 2.250 stk. aktier i Bang O) til kurs 66,50. På fondsafregningen var anført, at ordren var gennemført efter reglerne om execution only, det vil sige uden rådgivning.

Klageren har oplyst, at S ligeledes købte 2.250 stk. aktier i BO den 20. december 2012 til kurs 66,50.

Den 27. december 2012 underskrev klageren en investeringsprofil, hvoraf blandt andet fremgik, at hans investeringshorisont var fem år, og hans risikoprofil blev angivet som ”mellem risiko”.

Af klagerens årsudskrift pr. 31. december 2012 fra banken fremgik, at hans værdipapirportefølje i banken udelukkende bestod af aktier.

Den 26. marts 2013 sendte banken klageren en mail vedrørende S’s investeringer, hvori den forholdt sig kritisk til investering i BO aktien.

Den 10. april 2013 indgik klageren en investeringsaftale med banken, hvori han gav banken fuldmagt til, for hans regning, at disponere over værdipapirerne i hans værdipapirdepot, herunder at omlægge depotet samt foretage geninvestering af indestående på den tilhørende afkastkonto. Af investeringsaftalen fremgik blandt andet følgende:

”…

Forvaltning

Med henblik på størst mulig afkast forvalter banken – efter bedste skøn – de aktiver, der til enhver tid er placeret i ovennævnte depot og konto i overensstemmelse med betingelserne i nærværende aftale. Banken påtager sig intet ansvar for utilfredsstillende resultat - herunder negativt resultat i forbindelse med den løbende forvaltning. Kunden vil hver måned modtage en investeringsoversigt, der blandt andet indeholder informationer om resultat.

Risikoprofil

Den samlede investeringsramme er den til enhver tid værende disponible saldo på kontoen plus værdien i depotet.

Der kan investeres op til 100 % i aktier og 100 % i obligationer. Kundens risikoprofil er høj risiko. Investeringshorisonten er lang (over 6 år). Banken kan helt eller delvist i perioder placere midlerne i kontantindestående.

Den valgte investeringsprofil/risikovillighed i denne aftale kan være i strid med den generelle risikoprofil oplyst i et særskilt investeringsprofil-skema til banken. Den heri valgte investeringsprofil/risikovillighed vil altid være gældende til nærværende aftale ændres.

…

Risiko

Al investering er forbundet med mulighed for både gevinst og tab. Kunden erklærer sig ved sin underskrift på aftalen bekendt med, at investering i værdipapirer indebærer risiko for tab, der bl.a. kan opstå i forbindelse med ændringerne i værdien af værdipapirerne, i vekselkurser eller i form af udsteders situation. Omfanget af denne risiko afhænger bl.a. af den valgte risikoprofil.

Banken bestræber sig på bedst muligt at forvalte kapitalen i overensstemmelse med denne aftale. Kunden er indforstået med ikke at gøre banken ansvarlig for noget fejlskøn eller tab.

…

Meddelelser

Banken giver ved hvert køb, salg eller nytegning af værdipapirer meddelelse til kunden om de enkelte handler ved fremsendelse af nota. Såfremt kunden mener, at dispositionen er foretaget uden for denne aftale, skal kunden uden ugrundet ophold give besked til banken. Eventuelle indsigelser mod indholdet af notaen skal fremsættes straks efter modtagelsen. For sen reklamation kan medføre, at banken ikke kan stilles til ansvar for en eventuel skade, som kunne være undgået/minimeret, hvis kunden havde henvendt sig i tide.

…”

Klageren bekræftede samtidig ved sin underskrift på aftalen at være bekendt med bankens ”Vilkår for værdipapirhandel”.

Af bankens ”Vilkår for handel med værdipapirer” fremgår følgende:

”…

Indsigelse vedrørende fondsnota/bekræftelser m.m.

Eventuelle indsigelser mod indholdet af din fondsnota skal fremsættes straks efter modtagelsen, og du bør omgående meddele os, hvis fondsnotaen ikke modtages som aftalt eller hvis der i øvrigt måtte opstå fejl i denne forbindelse. For sen reklamation kan medføre, at banken ikke kan stilles til ansvar for en eventuel skade, som kunne være undgået/minimeret, hvis du havde henvendt dig i tide.

…”

Den 20. december 2013 solgte banken blandt andet 2.250 stk. BO aktier fra klagerens værdipapirdepot til kurs 43,45.

Banken har anført, at aktierne blev solgt i markedet og ikke blev lagt i bankens eget depot og har som dokumentation herfor fremlagt en udskrift fra bankens fondssystem, hvoraf fremgår, at aktierne blev solgt med et andet pengeinstitut som køber.

Fondsafregningen vedrørende aktiesalget blev sendt til klageren via netbank.

Banken har fremlagt udskrifter af bankens netbank-log, hvoraf fremgår, at klageren benyttede sin netbank den 23. december 2013 om formiddagen kl. 11.45. Det fremgår endvidere, at klageren benyttede sin netbank den 25. december 2013, den 3. januar 2014, den 7. januar 2014 og den 8. januar 2014.

Den 11. januar 2014 bad klageren banken om en forklaring på salget af BO aktierne.

Den 16. januar 2014 opsagde klageren investeringsaftalen over for banken.

Den 27. januar 2014 klagede han til banken over aktiesalget. Banken afviste klagen.

Den 10. februar 2014 sendte banken klageren et brev med overskriften ”Investeringsprofil”, hvori den anførte, at han tidligere havde afleveret et investeringsprofilskema til banken, og at hans investeringer pr. 31. januar 2014 var placeret 100 % i aktier mod bankens anbefaling om placering af 25 % af investeringerne i aktier.

Parternes påstande

Den 14. august 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal tilbageføre salget af BO aktierne den 20. december 2013.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han på købte BO aktierne i december 2012 til kurs 66,50 på bankens anbefaling.

På trods af en negativ kursudvikling på aktierne i hele 2013, hvor han flere gange nervøst forespurgte til BO aktierne, anbefalede banken ham løbende at beholde dem, senest ved en telefonsamtale den 16. december 2013, hvor bankens medarbejder anførte, at han skulle betragte aktierne ”som en lodseddel”.

Det var derfor med stor undren og overraskelse, at han den 23. december 2013 konstaterede, at hans BO ville lancere nye interessante produkter på CES messen i Las Vegas, hvilket fik aktien til at stige umiddelbart efter. Aktiekursen steg endvidere markant efter offentliggørelsen af selskabets regnskab i januar 2014.

Når aktien umiddelbart efter salget var i en opadgående trend, forekommer det uforståeligt, at banken ikke genkøbte aktien som et led i den indgåede aftale om investering af hans værdipapirer.

Det bestrides, at han den 23. december 2013 eller hurtigst muligt herefter kunne have gjort indsigelse mod aktiesalget og givet banken instruks om at genkøbe aktien. Han blev først opmærksom på aktiesalget den 23. december 2013 om aftenen, og han var bortrejst i perioden fra den 25. december 2013 til den 2. januar 2014 uden internetadgang og uden mobiltelefonadgang.

Hvis det var bankens opfattelse, at han på trods af den indgåede investeringsaftale fortsat selv skulle have ansvaret for sine investeringer, burde han have fået information om, at banken nu ville sælge hans BO aktier stik imod den hidtidige anbefaling.

Hvis banken havde fulgt sine egne råd, jf. bankens mail af 26. marts 2013 til ham, så burde den have solgt aktierne den 9. august 2013, hvor kursen var helt i top (kurs 59). Banken burde derfor rettelig erstatte ham og S forskellen mellem kursen ved salget den 20. december 2013 (kurs 45,45) og kursen den 9. august 2013 (kurs 59).

Banken havde på intet tidspunkt givet udtryk for, at han på trods af den indgåede investeringsaftale kunne gå ind og ”overrule” bankens dispositioner.

Det bør undersøges, om banken i forbindelse med aktiesalget købte aktierne til sit eget depot og dermed spekulerede i sine egne interesser.

Han har gennem alle de år, hvor han har været kunde i banken, anført, at hans risikoprofil var ”Mellem risiko”. Han undrede sig derfor også over, at banken i investeringsaftalen anførte, at hans risikoprofil var ”Høj risiko”. Han vurderede imidlertid, at det var det eneste alternativ, når han bad banken om at styre depotet.

I perioden fra den 20. december 2013 til årets afslutning foretog banken usædvanlig mange handler på hans værdipapirdepot. Det ser ud til, at banken ville optimere sine kurtageindtægter før årets udløb, og at salget af aktierne skete på den baggrund. Det bestrides, at det som anført af banken var for at nedbringe hans tabskonto og realisere hans gevinster skattemæssigt.

Han er bekendt med, at han ikke kan anfægte almindelig udygtighed, men salget af B

Ringkjøbing Landbobank har anført, at klagerens køb af aktierne den 20. december 2012 fandt sted på hans eget initiativ. Salget af aktierne den 20. december 2013 blev foretaget på grundlag af den investeringsaftale, hvori han gav banken fuldmagt til at disponere over sit depot og den tilhørende afkastkonto.

Bankens dispositioner i henhold til en investeringsaftale foretages altid ud fra bankens bedste vurdering af kurspotentialet i et givent papir. Banken kan ikke garantere, at vurderingen efterfølgende viser sig at være optimal i forhold til papirets kursudvikling i markedet.

Klageren har ikke bestridt bankens ret til at disponere i henhold til fuldmagten, men mener, at salget var forkert som følge af en anden vurdering af kurspotentialet i aktien.

Såfremt klageren var uenig i dispositionen, burde han straks have kontaktet banken og bedt om, at aktierne blev genkøbt. Først den 11. januar 2014 (lørdag) bad klageren banken om en forklaring på salget, det vil sige 19 dage efter han konstaterede, at aktierne var blevet solgt. På dette tidspunkt var aktierne steget med ca. 9 kr. pr. styk siden salget, idet kursen den 10. januar 2014 (fredag) var 52,50. Klagen beror efter bankens opfattelse på en efterrationalisering. I henhold til bankens ”Vilkår for handel med værdipapirer” skal eventuelle indsigelser mod fondsnotaer fremsættes straks efter modtagelsen.

Hvis klageren havde reageret umiddelbart efter den 23. december 2013, kunne han have genkøbt aktierne til næsten uændret kurs, idet kursen den 23. december 2013 var 44,60 og den 30. december 2013 var 45,80.

Den af banken fremlagte udskrift dokumenterer, at aktierne blev solgt med et andet pengeinstitut som køber.

Banken har ved flere lejligheder over for klageren påpeget, at hans værdipapirportefølje ikke var i overensstemmelse med bankens anbefalinger for den ønskede investeringsprofil. Klageren reagerede ikke på bankens henvendelser om, at porteføljen lå ”skævt” i forhold til bankens anbefalinger.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, og der er dermed ikke grundlag for erstatning.

Ankenævnets bemærkninger

Den 20. december 2012 købte klageren 2.250 stk. aktier i BO til kurs 66,50. På fondsafregningen var anført, at ordren var gennemført efter reglerne om execution only, det vil sige uden rådgivning.

Den 10. april 2013 indgik klageren en investeringsaftale med banken, hvori han gav banken fuldmagt til – efter bedste skøn – at disponere over sit depot og den tilhørende afkastkonto. Af aftalen fremgik, at klagerens risikoprofil var ”Høj risiko”.

Den 20. december 2013 solgte banken aktierne til kurs 43,45. Fondsafregningen blev sendt til klageren via netbank.

Den 11. januar 2014, hvor kursen på BO aktierne igen var steget, bad klageren banken om en forklaring på salget.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med salget af klagerens BO aktier den 20. december 2013.

Hertil kommer, at Ankenævnet finder, at klageren havde mulighed for selv at begrænse et eventuelt kurstab ved at reagere den 23. december 2014, hvor han loggede på netbanken, eller umiddelbart herefter, hvis han havde ønsket at genkøbe aktierne, hvilket kunne være sket til en beskeden merpris.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Klageren har i klagen ligeledes rejst krav om erstatning af anpartsselskabet S’s kurstab vedrørende bankens salg af selskabets BO aktier i forbindelse med en investeringsaftale indgået mellem S og banken. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber, finder Ankenævnet, at denne del af klagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3. Ankenævnet kan ikke behandle dette forhold.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.