Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2017, jf. kreditaftalelovens § 7 c. Omlægning af lån til et nyt særligt lån på favorable vilkår på grund af betalingsvanskeligheder.

Sagsnummer:	382/2021
Dato:	20-10-2022
Ankenævn:	Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Finn Borgquist
Klageemne:	Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2017, jf. kreditaftalelovens § 7 c. Omlægning af lån til et nyt særligt lån på favorable vilkår på grund af betalingsvanskeligheder.
Indklagede:	Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2017, jf. kreditaftalelovens § 7 c. Omlægning af lån til et nyt særligt lån på favorable vilkår på grund af betalingsvanskeligheder.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark, hvor de på et ikke nærmere oplyst tidspunkt før 2013 havde optaget et forbrugslån -807.

Af en mail af 12. februar 2013 fra banken til M fremgik blandt andet:

”…

I har det store forbrugslån, som I afvikler på som I skal, men pga. størrelsen skal jeg have jeres økonomi/papirer ind en gang om året.

…”

Klagerne har oplyst, at de på et ikke nærmere oplyst tidspunkt rettede henvendelse til banken vedrørende afvikling af lån -807, idet de betalte en månedlig ydelse på 4.950 kr. på lånet. De havde betalingsvanskeligheder, idet de på daværende tidspunkt begge var på overførselsindkomst, henholdsvis den laveste førtidspension og kontanthjælp, og havde et hjemmeboende barn.

Den 7. februar 2017 fik klagerne omlagt deres forbrugslån -807 med en restgæld på 250.475 kr. til et lån -318 på 250.475 kr. med en længere løbetid på 171 måneder og en månedlig ydelse på 2.500 kr. Det fremgik af gældsbrevet, at renten var variabel, for tiden 7,5 % om året, hvilket svarede til 10 %-point under bankens daværende basisrente. Under særlige bestemmelser i gældsbrevet var anført:

”På baggrund af vores betalingsvanskeligheder er der aftalt afvikling på særlige vilkår, der genforhandles 31.01.2018. Se nærmere tillæg”

Af tillægget til gældsbrevet fremgik blandt andet:

Baggrund

På baggrund af vores betalingsvanskeligheder er vi indforstået med, at afviklingen og/eller forrentningen af vores gæld i en midlertidig periode sker på særlige vilkår.

Forudsætninger og deres betydning for aftalen om afvikling og forrentning (afviklingsaftalen)

Forudsætningerne for de særlige vilkår er beskrevet i referat fra banken modtaget i forbindelse med indgåelse af afviklingsaftalen. Ved ændringer i vores indtægts- og formueforhold (i det følgende kaldet økonomi) skal der ske genforhandling af afviklingsaftalen, idet genforhandling dog skal ske minimum en gang årligt. Ved blandt andet mangelfuld betaling, ved stiftelse af ny gæld eller etablering af ny sikkerhed hos/til fordel for andre kreditorer og ved manglende underretning af banken om væsentlige forbedringer af vores økonomi er afviklingsaftalen misligholdt. Se i det hele nærmere nedenfor.

…

Misligholdelse

Udover de i Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål punkt 12 (en del af gældsbrevet) nævnte særlige situationer for misligholdelse gælder følgende misligholdelsesbestemmelser:

Misligholdelse foreligger tillige:

…

ii) Hvis vi efter indgåelse af afviklingsaftalen stifter gæld hos andre kreditorer end banken.

Virkninger af misligholdelse

I tilfælde af en hver form for misligholdelse, jf. ovenfor, kan banken opsige gældsbrevet (og dermed afviklingsaftalen) uden varsel og forlange gælden betalt straks, jf. Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål punkt 12 (en del af gældsbrevet).

Ved opsigelse på grund af misligholdelse bortfalder alle som følge af afviklingsaftalen opnåede fordele, herunder f. eks. den gennem afviklingsaftalen opnåede favørrente, med tilbagevirkende kraft. Det betyder f. eks., at jeg er forpligtet til at betale rente til banken af gælden i overensstemmelse med de vilkår, der gjaldt før afviklingsaftalen blev indgået. Jeg skal dog ikke betale renter tilbage i tiden for mere end 3 år (svarende til forældelseslovens forældelsesfrist for forfaldne renter).

…”

Banken har oplyst, at klagerne i efteråret 2017 fik en forhøjelse af lån -318 på 23.000 kr. til indfrielse af et billån, som de havde optaget i et andet pengeinstitut, P.

Banken har endvidere oplyst, at klagerne i forbindelse med indfrielsen af billånet i P anmodede banken om at få et billån i banken. Klagerne oplyste, at de på grund af helbredsproblemer ikke kunne komme rundt uden en bil. Den 3. september 2017 optog de et billån -890 på 98.210 kr. i banken, der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.170 kr. i 99 måneder. Det fremgik af gældsbrevet, at renten var variabel, for tiden 3,95 % om året, hvilket svarede til 2 %-point under bankens daværende basisrente. Til sikkerhed for lånet fik banken pant i et ejerpantebrev i bilen.

Banken har oplyst, den i april 2018 afslog en anmodning fra klagerne om et lån på 27.000 kr. Den begrundede afslaget med henvisning til klagernes gæld uden for banken.

I april 2021 afslog banken at låne klagerne 30.000 kr. til brug for indskud i en bolig. Til brug for kreditværdighedsvurderingen af klagerne indhentede banken økonomiske oplysninger i form af lønsedler/dokumentation for indtægter, årsopgørelser for 2020, budget og pensionsoplysninger for klagerne.

Ved en mail af 22. april 2021 til klagerne anførte banken:

”Tak for snakken 22.04.2021. Som vi snakkede om telefonisk, ønsker i forklaring på skrift hvorfor jeg skriver denne mail.

Vi kan desværre ikke være behjælpelige med et lån på 30.000 kr. til indskud i ny bolig. Det der ligger til grund for det er følgende:

Som bank har vi rammer for hvad vores kunders rådighedsbeløb som minimum skal være (8.500 kr. for par + 2.500 kr. for børn). Jeres rådighedsbeløb har vi regnet ud fra nuværende indtægter og udgifter som bliver ca. 8.400 kr. På den baggrund vurderer vi ikke jeres rådighedsbeløb er højt nok til at kunne bære yderligere lån.

Med udgangspunkt i ovenstående kan vi desværre ikke låne jer det ønsket beløb.

…

Den 23. april 2021 sendte banken sin rådighedsberegning til klagerne. Banken har fremlagt rådighedsberegningen i sagen.

Ved en klage af 5. juli 2021 til bankens klageansvarlige anførte klagerne blandt andet:

”Efter rådgivning fra Finanstilsynet henvender vi os til dig, som er den klageansvarlige for privatkunder i Nordea.

Sagen er den at vi forespørger på et lån til et indskud i en billigere bolig, da vi ved at vores nuværende bolig i længden bliver for dyr. Dette lån får vi afslag på, med den begrundelse at vores rådighedsbeløb er for lille.

Grunden til at vores nuværende bolig er så dyr, er at vi var nødt til at flytte ind i meget hurtigt, da vores tidligere bolig var fyldt med skimmelsvamp, vi blev syge af at være i den og denne bolig var den eneste mulighed vi havde på det givne tidspunkt.

[Kommunen] lånte os pengene til indskuddet, fordi de vurderede, at vi skulle ud af tidligere bolig hurtigst muligt og ikke engang der ville Nordea hjælpe os, til trods for at jeg fik 2 blodpropper og [M] har fået kronisk astma grundet skimmelsvampen.

Vi undrer os over at man denne gang skal bruge 5-6 uger på at lave en kreditværdighedsvurdering, hvor man alle andre gange vi har lånt penge ved jer, bare har givet os lånene uden at lave kreditværdighedsvurderinger, havde man gjort det, havde vi ikke siddet med den gæld som vi gør i dag! Først da vi henvender os til bankdirektøren og foreligger ham sagen, med at vi betaler knap 5000,-kr. om måneden i afdrag, selvom vi begge er på overførelsesindkomst, sker der lige pludselig noget! Vores månedlige afdrag bliver sat ned til det halve og man laver et ”særlig aftale” lån, hvor man stavnsbinder os i 13 år og giver den begrundelse at vi har betalingsvanskeligheder… Dette er en lodret løgn, vi har altid passet vores ting til punkt og prikke i Nordea. Dette lån skulle have været genforhandlet den 31. januar 2018, vi har ikke hørt noget fra Nordea endnu!

Det undrer Finanstilsynet at man til denne særlige låneaftale laver et tillæg med 6 punkter. Der skrives i punkt 2; Hvis vi efter indgåelse af afviklingsaftalen stifter gæld hos andre kreditorer end banken, er det en misligholdelse af lånet. Vi ønsker at se en paragraf i loven hvor dette fremgår at det er lovligt!

Finanstilsynet oplyser at banker ikke må fastbinde kunderne, da dette er ulovligt.

…”

I et svar af 15. juli 2021 til klagerne anførte bankens klageansvarlige blandt andet:

”…

I relation til den passus der er i genforhandlingsbrevet relateret til det aktuelle lån - Hvis vi efter indgåelse af afviklingsaftalen stifter gæld hos andre kreditorer end banken, er det en misligholdelse af lånet - er jeg enig i, at der ikke er belæg for på den måde at (stavns)binde jer til Nordea.

Når det er sagt, så kan jeg også konstatere, at I har en særlig aftale og at lånet er givet til jer på særdeles favorable rentevilkår. Jeg vil derfor foreslå, at vi arbejder henimod en passus i retning af - Hvis vi efter indgåelse af afviklingsaftalen stifter gæld hos andre kreditorer end banken, bliver rentesatsen tage[t] op til genovervejelse.

…”

I en mail af 18. juli 2021 til bankens klageansvarlige anførte klagerne, at banken ikke havde kreditvurderet dem på en forsvarlig måde, og at banken havde bevilget dem nogle lån, som de ikke havde haft mulighed for af afvikle. Banken afviste klagen.

Parternes påstande

Den 6. september 2021 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagernes påstand således, at banken skal anerkende, at det særlige lån -318 og billån -890 er ugyldige inkl. betaling af renter og afdrag. Endvidere ønsker klagerne at ”slippe for stavnsbindingen” af lån -318 til Nordea Danmark.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at det særlige lån, -318, som er blevet forhøjet flere gange, uden at der er blevet foretaget en kreditværdighedsvurdering af dem, bør erklæres ugyldigt, fordi det er i strid med god skik for finansielle virksomheder. De kan ikke stilles til ansvar for den dårlige/manglende rådgivning, som de har været udsat for i banken.

Deres betalingsvanskeligheder hænger sammen med den store gæld, som de havde til banken, som banken selv havde været med til at give dem. De blev opkrævet 4.950 kr. hver måned i afdrag på forbrugslånet, uden at banken overhovedet bekymrede sig for, om de havde et stort nok rådighedsbeløb til dem selv. De betalte det store afdrag på 4.950 kr. hver måned, selv om de begge var/er på overførselsindkomst. De havde slet ikke det rådighedsbeløb, som er anført i Finanstilsynets vejledning. På daværende tidspunkt fik de henholdsvis den laveste førtidspension og kontanthjælp og havde et hjemmeboende barn.

De måtte selv tage kontakt til banken, og så skete der pludselig noget og deres afdrag blev sat ned til det halve pr. måned. Grunden til at de fik lån -318, som banken kalder ”favorabelt” med god rente, var, at de selv tog kontakt til banken og stillede spørgsmålstegn ved, om det var lovligt, at banken krævede så høj en afdragsydelse hver måned.

Banken har ikke ret til at stavnbinde dem til Nordea, og den stavnsbinding ønsker de at blive frigjort af, uden at de bliver truet med, at hvis de optager ekstern gæld, så hæver banken renten på den ”særlige aftale”, som den kalder lån -318.

Efterfølgende bevilgede banken dem et billån uden at lave en kreditværdighedsvurdering, selv om der var et særligt lån, hvor begrundelsen for dette var ”betalingsvanskeligheder”, hvilket ikke er korrekt.

De undrer sig over, at banken kreditværdighedsvurderede dem, da de bad om et lille lån i 2021. Det har de ikke oplevet, at banken tidligere har gjort.

For at et institut skal kunne give karakteren 2a (god bonitet) til en kunde, skal rådighedsbeløbet, ifølge Finanstilsynets vejledning, minimum være 8.500 kr. pr. måned for et par uden børn, 5.000 kr. pr. måned for en single og 2.500 kr. pr. måned pr. barn. Den sidste kreditværdighedsvurdering viste, at de ikke havde det rådighedsbeløb som vejledningen foreskriver, at man skal have, så derfor bør deres særlige lån og billån erklæres ugyldige.

Sagen er ikke forældet, idet der ikke er tale om rådgiveransvar, men mangelfuld kreditvurdering. Der er som sådan ikke tale om et erstatningsansvar, men tale om manglende kreditvurderinger, hvor aftaleloven og kreditaftaleloven er i brug. Lånene er ugyldige og derfor er afdrag, renter og gebyr ligeledes ugyldige.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at en kreditgiver er forpligtet til at vurdere, om en forbruger må antages at kunne opfylde en given låneaftale. Ved vurderingen af forbrugerens kreditværdighed indgår også et passende rådighedsbeløb.

Selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af kreditaftalelovens § 7 c, at en kreditgiver ikke må indgå en kreditaftale, hvis kreditværdighedsvurderingen viser, at forbrugeren ikke vil være i stand til at tilbagebetale de forudsatte ydelser, vil det det efter Finanstilsynets opfattelse være i strid med god skik-forpligtelsen til at drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet, der følger af § 43 i lov om finansiel virksomhed, at indgå låneaftaler i sådanne situationer.

Nordea Danmark har anført, at klagerne fik omlagt deres forbrugslån -807 til et særligt lån -318 med længere løbetid og en lavere rentesats. Forinden forbrugslån -807 blev omlagt til lån -318, indhentede banken økonomiske oplysninger fra klagerne blandt andet om indtægtsforhold, budget og oplysning om uddannelsesbaggrund.

Som led i optagelsen af lån -318 aftalte banken og klagerne en realistisk afdragsordning med en favorabel rente, og banken har således ikke medvirket til at forøge klagernes gæld.

Henset til formålet med kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7, er der en videre mulighed for kreditgivere til at indgå en kreditaftale, når det sker med henblik på at afværge retssager (herunder fogedretten) og/eller indgå en ny kreditaftale på mere gunstige vilkår med henblik på at kunden kan afvikle lånet (f.eks. lavere rente som det gør sig gældende i denne sag).

Lån -318 på 250.475,00 kr. af 7. februar 2017 blev givet på favorable og særlige vilkår, og klagerne er flere gange blevet gjort opmærksom på de særlige betingelser for lånet i tillægsaftalen. Af tillægsaftalen af 7. februar 2017 fremgik blandt andet, at det kunne have indflydelse på vilkårene i låneaftalen, såfremt klagerne optog yderligere lån uden for banken.

I forbindelse med bevilling af billån -890 i september 2017 foretog banken ligeledes en forudgående kreditvurdering af klagerne. Klagernes rådighedsbeløb i forbindelse med optagelsen af billånet steg fra 6.700 kr. til 6.900 kr. om måneden, da de ikke længere havde høje omkostninger til vedligeholdelse, brændstof og forsikringer til deres tidligere bil samtidig med, at de fik en længere løbetid på det nye lån i banken.

Da klagerne har overholdt deres forpligtelser under lån -318 og billån -890, indebærer det, at de således har haft en tilstrækkelig økonomi til at servicere lånene, siden de blev ydet. Klagernes rådighedsbeløb blev i 2021 beregnet til 8.412 kr. pr. måned, og deres økonomi i dag er tæt på Finanstilsynets anbefaling om et rådighedsbeløb for et par på 8.500 kr. om måneden.

Selv hvis kreditværdighedsvurderingen efter kreditaftalelovens § 7 c måtte betragtes som mangelfuld, så indebærer det ikke, at kreditaftalen er ugyldig og/eller skal helt eller delvist tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark, hvor de på et ikke nærmere oplyst tidspunkt før 2013 havde optaget et forbrugslån -807.

Den 3. september 2017 optog klagerne et billån -890 på 98.210 kr. i banken, der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.170 kr. i 99 måneder. Det fremgik af gældsbrevet, at renten var variabel, for tiden 3,95 % om året, hvilket svarede til 2 %-point under bankens daværende basisrente.

Ankenævnet lægger til grund, at der ved klagernes optagelse af lån -318 efter forudgående indhentelse af økonomiske oplysninger fra klagerne skete en omlægning af forbrugslån -807 til et nyt lån på mere favorable vilkår, idet lån -318 blev bevilget med en favørrente, en længere løbetid og en betydeligt lavere månedlig ydelse. Efterfølgende blev lån -318 forhøjet med 23.000 kr. til indfrielse af et billån, som klagerne havde optaget i et andet pengeinstitut, P. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at kreditaftalelovens § 7 c blev tilsidesat i forbindelse med bevilling af lån -318 i februar 2017 samt i forbindelse med forhøjelsen heraf i efteråret 2017.

Banken har i et svar af 15. juli 2021 til klagerne vedgået, at der ikke er belæg for at ”stavnsbinde” dem til Nordea og har foreslået en ændret formulering af den gældende misligholdelsesbestemmelse i tillægget til gældsbrev -318.

Ankenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at pålægge banken at foretage andre ændringer af misligholdelsesbestemmelsen end den af banken foreslåede.

Vedrørende optagelse af billån -890 må det i overensstemmelse med bankens oplysninger lægges til grund, at klagerne over for banken oplyste, at de på grund af helbredsproblemer ikke kunne komme rundt uden en bil. Banken har endvidere oplyst, at lånet blev ydet efter en forudgående kreditvurdering af klagerne, der viste, at klagernes rådighedsbeløb i forbindelse med billånet steg fra 6.700 kr. til 6.900 kr., idet de ikke længere havde høje omkostninger til vedligeholdelse, brændstof og forsikringer til deres tidligere bil. Efter en samlet vurdering af omstændighederne i forbindelse med optagelse af billånet finder Ankenævnet ikke, at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvis kan tilsidesættes som ugyldig i henhold til aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2017, jf. kreditaftalelovens § 7 c. Omlægning af lån til et nyt særligt lån på favorable vilkår på grund af betalingsvanskeligheder.