Spørgsmål om rettidig meddelelse.
| Sagsnummer: | 368/2000 |
| Dato: | 30-04-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rettidig meddelelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt der skete rettidig anmeldelse af tyveri af et dankort.
Sagens omstændigheder.
Klageren har en konto hos indklagede, hvortil klageren og dennes søn hver har et dankort. Baggrunden for, at der er udstedt et dankort til klagerens søn, er, at klageren på grund af svagelighed ikke har mulighed for at forlade sin bopæl.
Klagerens søn har anført, at en person den 10. maj 2000 om aftenen rettede henvendelse til ham på hans bolig. Personen udgav sig for at være en anden, end den pågældende var. Personen opholdt sig i hans lejlighed i tidsrummet kl. 20-21. Efter at pågældende havde forladt lejligheden, opdagede han kl. 21.00, at hans pung med indhold, herunder dankortet til moderens konto, var stjålet. Pungen lå i hans jakke, der blev opbevaret i entreen i lejligheden.
Dankortet blev spærret den 11. maj 2000 kl. 00.54.
Tyven misbrugte dankortet til klagerens konto ved den 10. maj 2000 kl. 21.28 at hæve 5.000 kr. og den følgende dag kl. 00.17 og 00.19 henholdsvis 2.000 kr. og 900 kr. Transaktionerne blev foretaget i kontantautomater.
Indklagede nægtede efterfølgende at godtgøre klageren nogen del af misbruget.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. oktober 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.700 kr., subsidiært 5.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at PIN-koden til sønnens dankort ikke lå i sønnens pung. PIN-koden var indeholdt i en såkaldt "PIN-kode-husker", der lå i pungen.
Ved afgørelsen af, om spærring af kortet er sket rettidigt, bør det fremhæves, at første misbrug skete allerede kl. 21.28, hvor der blev hævet 5.000 kr.
Ved tyveriet mistede sønnen endvidere et dankort samt et hævekort til egne konti i to andre pengeinstitutter. Begge disse har godtgjort sønnen de misbrugte beløb, alene med fradrag af selvrisikobeløbet på 1.200 kr.
Indklagede har anført, at klagerens søn den 10. maj 2000 kl. 21.00 opdagede, at pungen med dankortet var blevet stjålet. Spærring skete imidlertid først ca. fire timer senere.
Sønnen befandt sig i umiddelbar nærhed af en telefon og burde have reageret omgående. Det måtte have stået ham klart, at der var en overhængende fare for misbrug.
Det er uden betydning, at tyveriet skete fra klagerens søn og ikke klageren selv.
Indklagede henviser endvidere til Ankenævnets afgørelse i sag 110/1998.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ifølge § 21, stk. 3, nr. 3, i betalingskortloven, der var gældende på tidspunktet for det skete misbrug, hæfter kortindehaver med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet, hvis kortudsteder godtgør, "at kortindehaver eller nogen, som kortindehaver har overladt kortet til, har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet".
Hæftelse for misbrug efter denne bestemmelse kan således pålægges kortindehaver, hvis det kan bebrejdes denne, at underretning om bortkomst ikke blev foretaget hurtigere end sket. Kortindehavers simple uagtsomhed i denne henseende er tilstrækkelig til, at hæftelse efter bestemmelsen indtræder.
Klagerens søn opdagede den 10. maj 2000 kl. 21, at hans pung indeholdende dankort var blevet stjålet fra en jakke, der blev opbevaret i hans lejlighed. Sønnen opholdt sig på dette tidspunkt i lejligheden. Ankenævnet finder, at sønnen herefter burde have sat sig i forbindelse med PBS så betids, at kortet kunne være spærret, inden misbruget kl. 21.28 og senere fandt sted. Klageren hæfter herefter for de skete misbrug.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.