Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse. Gammel gæld. Misforhold mellem kautionsforpligtelse og kautionists økonomi. Rådgivning om risiko

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod kautionsforpligtelser for hendes tidligere ægtefælles erhvervsgæld i Sydbank.

Sagens omstændigheder

I 2010 havde klagerens daværende ægtefælle, M, en erhvervsgæld på i alt ca. 900.000 kr. i Sydbank.

Den 12. november 2010 blev der afholdt et møde i banken med deltagelse af klageren og M. I forlængelse heraf underskrev M den 2. december 2010 et gældsbrev til banken vedrørende et erhvervslån på 700.000 kr. og en kreditkontrakt vedrørende en kassekredit med et maksimum på 250.000 kr. Klageren underskrev samtidig to separate kautionserklæringer, hvorefter hun påtog sig selvskyldnerkaution for henholdsvis lånet og kreditten. Af kautionserklæringerne fremgår blandt andet:

Den 2. marts 2012, hvor samlivet mellem klageren og M var ophørt, indgav klageren en klage vedrørende kautionerne til Ankenævnet.

Sydbank har under sagen frigivet klagerens kautionsforpligtelse for gældsbrevet på 700.000 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal frigive hendes kautionsforpligtelse for hele engagementet.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun deltog i mødet den 12. november 2010 på opfordring fra M, som havde bedt hende om at overføre sit engagement med et andet pengeinstitut til Sydbank, hvor M havde været kunde i mange år. Hun vidste ikke, at M havde en erhvervsgæld i banken, og at det var planen, at hun skulle kautionere for gælden.

Der blev aftalt et nyt møde den 2. december 2010, hvor hun troede, at hun skulle underskrive dokumenter vedrørende hendes bankskifte. Hun blev derfor overrumplet og ked af det, da hun konstaterede, at hun skulle skrive under på store kautionsbeløb, hvilket hun var uforberedt på. Hun fik ikke tilstrækkelig information om konsekvenserne af underskrifterne og fik heller ikke lejlighed til at indhente kvalificeret viden. Situationen var uforståelig, uventet og belastende.

På daværende tidspunkt kendte hun ikke muligheden for at klage.

Hun har ikke fået udleveret bankens pjece om kaution eller andre dokumenter. Udleveringen kan være sket til M, som forlod mødet med alle papirer og ikke siden viste dem til hende.

Ifølge M havde hendes underskrifter ingen praktisk betydning. De var blot et led i omlægningen af hans firmas økonomi.

Hun stammer fra udlandet og er derfor ikke fuldt ud fortrolig med det danske sprog.

Sydbank har anført, at baggrunden for klagerens kaution var, at banken over for M stillede krav om yderligere sikkerhed som led i en omlægning af M’s erhvervsgæld og en forhøjelse af engagementet med 50.000 kr.

Under mødet den 12. november 2010 blev det aftalt, at klageren, der er bankuddannet i sit hjemland, skulle kautionere for M’s engagement. Det var bankens opfattelse, at klageren udmærket var bekendt med indholdet og konsekvenserne af en kautionshæftelse. Klageren var indstillet på at kautionere og gav ikke indtryk af, at hun følte sig presset.

På kautionstidspunktet havde klageren en egenkapital på ca. 280.000 kr., hvoraf over 120.000 kr. udgjorde kontant indestående. Klagerens årsindtægt var 342.444 kr. Klagerens passiver bestod af gældsforpligtelser for i alt 151.883 kr. med en årlig renteudgift på 5.686 kr. I hvert fald kautionsforpligtelsen for kassekreditten på 250.000 kr. står ikke i misforhold til klagerens økonomi.

På underskriftsmødet den 2. december 2010 blev kautionsdokumenterne med tilhørende informationsmateriale udleveret til og gennemgået med klageren.

M’s engagement er uopsagt.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at Sydbanks krav om yderligere sikkerhed for M’s erhvervsengagement på ca. 900.000 kr. og en forhøjelse af engagementet med 50.000 kr. blev drøftet på mødet den 12. november 2010, hvor klageren deltog.

Det må endvidere lægges til grund, at klageren accepterede at kautionere, og at banken på grundlag af denne accept efterfølgende udarbejdede dokumenterne, der blev underskrevet af parterne den 2. december 2010.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Erik Sevaldsen, George Wenning – udtaler herefter:

Vi finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at banken på utilbørlig måde pressede klageren til at kautionere.

Efter det skriftlige aftalegrundlag, der er fremlagt under sagen, er der ikke grundlag for at fastslå, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet oplyst om kautionsforpligtelsens karakter og mulige konsekvenser.

Vi finder, at klageren fuldt ud var klar over, at kautionerne hovedsageligt vedrørte gammel gæld.

Sydbank har under sagen frafaldet klagerens kaution for erhvervslånet på 700.000 kr., men fastholdt kautionen for kassekreditten på 250.000 kr. I hvert fald under disse omstændigheder finder vi ikke nu at kunne fastslå, at kautionsforpligtelsen står i misforhold til klagerens økonomi.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler herefter:

Vi finder det ikke tilstrækkeligt klart, at klageren var klar over, at hun kautionerede for gammel gæld. Vi finder herefter, at klageren ikke er bundet af kautionserklæringen ud over forhøjelsen på 50.000 kr.

Klagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.