Krav om frigivelse af pantsat depotkonto, der var oprettet til arving efter opdeling af tredjemandspant stillet af arvelader. Spørgsmål om erhvervsmæssig tredjemandspant.
| Sagsnummer: | 61 /2019 |
| Dato: | 16-09-2019 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, David Sander Hjortsø, Ida Marie Moesby og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - stiftelse
Tredjemandspant - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om frigivelse af pantsat depotkonto, der var oprettet til arving efter opdeling af tredjemandspant stillet af arvelader. Spørgsmål om erhvervsmæssig tredjemandspant. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Sagen vedrører krav om frigivelse af pantsat depotkonto oprettet til arving efter opdeling af arveladers pantsatte konto. Spørgsmål om erhvervsmæssig tredjemandspant.
Sagens omstændigheder
Klagerens nu afdøde far, F, var kunde i Handelsbanken. I 2009 stillede F sikkerhed over for banken i obligationer med en værdi på ca. 10 mio. kr. for et selskab, S’s, lån på ca. 26 mio. kr. i banken.
Ved sin død i 2013 efterlod F sig klageren og to andre livsarvinger (klagerens søster, der var medejer af S og klagerens bror).
I en e-mail af 1. oktober 2015 til banken anførte advokat A, der var bobestyrer i boet efter F:
”Jeg … bekræfter med henvisning til din mail af 8. september 2015, at der ønskes indgåelse af ny deponering med arvingerne på lige vilkår som den eksisterende. De tre arvinger får depotet udlagt under de nævnte forpligtelser. … ”
I en e-mail af 30. oktober 2015 til arvingerne anførte banken:
”Til sikkerhed for engagement med [S] er der af Boet efter [F] håndpantsat sikkerhed på Mio Dkk 10. … Pt er sikkerheden kontant indestående på sikkerhedskonto.
Vi ønsker fortsat at have den sikkerhed, men er dog indforstået med, at pantsætningen opdeles, således at den udlægges i 3 depoter med hver arving som håndpantsætter af en værdi på dkk 3.333.333,33 i hvert depot. … Vilkårene for pantsætningen vil i øvrigt være uændret.
Såfremt dette ikke kan tiltrædes af alle arvinger, vil det betyde, at engagementet med [S] nedbringes med den frigivne sikkerhed.
Vi står naturligvis til rådighed for et møde med alle arvinger og bobestyrer …”
I en e-mail af samme dag til banken anførte klageren:
”Det er netop en 3 deling af depotet der er ønsket, hvorfor [klagerens bror] og jeg allerede har fremsendt vores personlige oplysninger. Der skulle ikke være noget i vejen for at I allerede nu foretager denne opdeling, da depotet dermed beholder status quo. Når depotet er delt i tre, er du så venlig at bekræfte dette og oplyse mig mit depot nummer. …”
I en e-mail af 27. november 2015 til de tre arvinger anførte banken:
”Hermed som lovet udkast til håndpantsætning af konto til sikkerhed for engagement med [S]. De mio dkk 10 som står på håndpantsat konto i Boet efter [F] kan udlægges på lige vilkår som nuværende, til hver af jer med et indestående på hver konto på Dkk. 3.333.333,33
Da boet ikke er endeligt opgjort er det ikke muligt at få indestående på konto med på håndpantsætningsdokumentet. Det håndpantsatte beløb skal til enhver tid udgøre Kr. 3.333.333,33.
For engagementet med [S] er Handelsbankens almindelige bestemmelser for erhverv samt almindelige forretnings bestemmelser for lån og kreditter til erhvervsmæssige formål gældende.”
Den 4. december 2015 underskrev klageren som pantsætter en erklæring om pantsætning af ”deponeret konto” til sikkerhed for enhver forpligtelse, som S havde eller måtte få over for banken. Af bankens vilkår, der var gældende for pantsætningen, fremgik blandt andet:
”… Fælles bestemmelser
- Henstand
Banken kan uden tilladelse fra kautionist eller trediemand, der har stillet sikkerhed, give kunden henstand med betaling af afdrag, renter, provision og eventuelle omkostninger, dog med respekt af Lov om finansiel virksomhed § 47 og § 48.
- Sikkerhedsstillelsens omfang
Pant samt kaution tjener til sikkerhed for betaling af kapital, renter, provision, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse i henhold til nærværende aftale, dog med respekt af Lov om finansiel virksomhed § 48. …
…
4 Værneting
Retssag vedrørende ethvert mellemværende mellem banken og kunden skal anlægges ved byretten, i forbrugerforhold ved forbrugerens værneting, i erhvervsforhold i den retskreds, hvor den kontoførende bank (filial) er beliggende. …”
Klageren har oplyst, at et af F ejet holdingselskab, H, havde ydet et lån på 1 mio. kr. til S. I forbindelse med bobehandlingen købte arvingerne H ud af boet, og klagerens søster stillede som betingelse for klagerens og hans brors køb af H, at lånet til S skulle forhøjes til 2 mio. kr.
I en e-mail af 29. januar 2016 til klageren anførte banken:
”… Du henviser til en skrivelse af den 10. september 2009, hvori engagementet med [S] er behandlet. Mange af forholdene i engagementet har ændret karakter og er derfor ikke længere dækkende for engagementet. …”
I juli 2016 anlagde klageren en retssag mod S om betaling af 3.333.333,33 kr. Ved dom af 2. januar 2018 blev S frifundet. Af dombogen fremgik blandt andet:
”… I 2009 deponerede [F] nominelt 10 millioner kr. i danske obligationer i Handelsbanken … I forbindelse med boopgørelsen blev indeståendet på sikkerhedskontoen udlagt til hver af arvingerne med 1/3. …
Denne sag angår spørgsmålet om sagsøger overfor sagsøgte kan opsige sin sikkerhedsstillelse for lånet i Handelsbanken i medfør af Danske Lov 1-23-15. …
[Klageren] … har forklaret, at … [F] sad i bestyrelsen og havde frem til 2012 B-aktier i [S]. Faderen valgte at skyde 15 millioner kr. i selskabet, …
Advokat … har forklaret, at … han var indsat som bobestyrer. … [F] har ikke overfor vidnet udtalt sig om, at depotet skulle opdeles. Efter [F’s] død havde vidnet møder med [klageren og klagerens bror], hvor disse gav udtryk for, at depotet skulle deles i 3. Dette var han helt indforstået med. Brødrene tog selv kontakt til Handelsbanken. …
Rettens begrundelse og afgørelse
… [F] deponerede – ved pantsætningserklæring af 29. august 2009 – 10 millioner kroner i danske obligationer som sikkerhed for sagsøgte, [S’s] gæld i Handelsbanken. … baggrunden herfor var, at [F] før sin død …. havde overdraget det sagsøgte selskab til sagsøgers søster … og at [F] stillede sikkerheden for at forhindre, at banken opsagde sit engagement med sagsøgte med en mulig lukning af virksomheden til følge.
Det lægges til grund, at denne mellem Handelsbanken og faderen aftalte pantsætning ikke ville kunne opsiges, idet banken i givet fald vil kunne opsige sit engagement over for sagsøgte og herved have mulighed for at realisere pantet.
Efter faderens død udlagde bobestyreren ved repartion ultimo 2015 værdier for mere end 25 millioner kroner til hver af de 3 arvinger herunder det pantsatte depot. Handelsbanken havde forinden tiltrådt, at depotet opdeles i 3 lige store dele. Sagsøger tiltrådte pantsætningen af sin 1/3 af depotet ved pantsætningserklæring af 4 december 2015 og indtrådte således i faderens sted.
Retten finder på ovennævnte baggrund ikke, at sagsøger har noget anerkendelsesværdigt formål til i medfør af D.L. 1-23-15 at kunne opsige sikkerhedsstillelsen. Sagsøgte vil derfor være at frifinde for sagsøgers påstand. …”
Klageren har fremlagt en af ham indhentet (udateret) sagkyndig udtalelse vedrørende dommen af 2. januar 2018.
Den 29. januar 2018 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skulle betale erstatning til ham begrundet i manglende mulighed for at investere depotkontoens indestående. Klagesagen omfattede endvidere klagerens indsigelse mod, at banken havde afslået at flytte depotet til en anden Handelsbanken afdeling og hans anmodning om at overdrage depotet til tredjemand. Ankenævnet traf afgørelse i sagen den 18. oktober 2018. Klageren fik ikke medhold i klagen.
Klageren ankede dommen af 2. januar 2018 til Østre Landsret. I sagen for landsretten forklarede klageren og en direktør i banken blandt andet:
”… Han mener ikke, at banken ydede [klageren] nogen rådgivning i forbindelse med bodelingen. … Banken er klar over, at [klageren] ikke ejer andele i [S] og heller ikke udgør en del af selskabets ledelse. …”
Den 20. december 2018 stadfæstede Østre Landsret dommen af 2. januar 2018 med følgende begrundelse:
”I forbindelse med opgørelsen af boet efter [F] arvede [klageren] en tredjedel af det depot på 10 mio. kr., som var stillet til sikkerhed for ”enhver forpligtelse, som [S] havde eller senere måtte få over for Handelsbanken”.
Handelsbanken, der fastholdt sit pant, accepterede en opsplitning af depotet i tre lige store dele, således at hver af de tre arvinger pantsatte et depot med en værdi svarende til en tredjedel af det oprindelige depot. Efter aftale med Handelsbanken gav [klageren] herefter ved pantsætningserklæring af 4. december 2015 pant i en ham tilhørende konto til sikkerhed for ”enhver forpligtelse, som [S] da havde eller senere måtte få over for Handelsbanken”.
Kort tid efter, den 23. december 2015, afgav [klageren] opsigelse over for [S]. [S] har efter det oplyste siden 2009 afdraget planmæssigt på sit engagement i Handelsbanken.
Landsretten finder under disse omstændigheder, at [klageren] ikke var berettiget til i medfør af Danske Lov 1-23-15 at opsige sikkerhedsstillelsen over for [S].
Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.”
Parternes påstande
Den 4. februar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået påstanden således, at Handelsbanken skal anerkende, at pantsætningen er omfattet af lov om finansiel virksomhed § 48, og at banken skal frafalde pantsikkerheden. Subsidiært skal banken anerkende, at pantsætningen bortfalder efter fem år, mere subsidiært efter 10 år.
Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at A pålagde ham at indgå aftale om sikkerhedsstillelse. Opdelingen af sikkerhedsstillelsen var blandt andet et ønske fra banken. Både S og A ønskede, at sikkerhedsstillelsen skulle videreføres. A forsøgte at gennemtvinge en afslutning af boet med et ikke opdelt depot, hvilket afstedkom adskillige klager til Skifteretten over A. Der var ikke tale om ”langvarig dialog” som anført af banken. Han havde kun få dage til at gennemgå bankens udkast til aftale, som han modtog den 27. november 2015.
Banken forsømte at sikre sig, at han var tilstrækkeligt informeret om konsekvenserne. Bankens direktør udtalte under hans retssag mod S, at banken ikke ydede nogen form for rådgivning af ham. Han arvede 3.333.333 kr., som han betalte arveafgift af. Han har brugt ca. 400.000 kr. på at føre retssag om frigivelse mod S. Banken har ikke opfyldt sine forpligtelser i lov om finansiel virksomhed § 48. Aftalen om sikkerhedsstillelse bør derfor tilsidesættes.
Banken fremførte urigtige påstande om sikkerhedsstillelsen og vildledte ham til at indgå aftalen. Da han søgte afklaring af vilkårene hos banken, meddelte banken i januar 2016, at mange af forholdene i engagementet havde ændret sig.
Han ville ikke have indgået aftalen, hvis han havde vidst, at hans sikkerhedsstillelse teoretisk kunne løbe til evig tid. S’s lån hos banken er ikke med faste afdrag og ydelser, og løbe- og forfaldstid er ikke fastlagt.
Der var ikke tale om erhvervsmæssig tredjemandspant. I bankens vilkår var der henvist til lov om finansiel virksomhed § 48. Det fremgik ikke af bankens dokumenter, at der skulle være tale om et erhvervsforhold. Banken argumenterede først for, at sikkerhedsstillelsen skulle opdeles, idet de tre arvinger ikke stod lige i depotet. Hans søster var medejer af S, mens han selv og hans bror ikke havde en erhvervsmæssig relation til S. Senere argumenterede banken for, at der for hans vedkommende var tale om et erhvervsmæssigt forhold. Han har på intet tidspunkt haft et erhvervsmæssigt forhold til S. Af den fremlagte sagkyndige udtalelse fremgår endvidere, at der ikke var tale om en erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, men en sikkerhedsstillelse omfattet af lov om finansiel virksomhed § 48.
Subsidiært skal banken anerkende, at sikkerhedsstillelsen bortfalder efter fem år, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 9, 2. led, da S’s lån var uden fast forfaldstidspunkt og uden faste afdrag og ydelser, mere subsidiært, at sikkerhedsstillelsen bortfalder efter 10 år, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 9, 1. led.
Banken har rigelig af anden sikkerhed for S’s gæld.
Handelsbanken har blandt andet anført, at klageren arvede 1/3 af sikkerhedsstillelsen på 10 mio. kr. Der var tale om succession, hvor klageren indtrådte på uændrede vilkår. Dette blev tydeligt beskrevet for klageren og de andre arvinger ved oprettelsen af depotet og opdelingen af deponeringen. I forbindelse med bodelingen fastholdt banken, at de deponerede midler ikke kunne frigives til arvingerne, men at der som minimum skulle ske en fortsat deponering af sikkerhed med en værdi på 10 mio. kr. Opdelingen af depot i tre skete efter arvingernes ønske, jf. mailkorrespondancen af 30. oktober 2015, hvor banken igen oplyste arvingerne om, at deponering ville være på uændrede vilkår.
Deponeringen fra F var ubestridt en erhvervsmæssig deponering, da F havde væsentlige økonomiske interesser i S. Ved skiftet af dødsboet indtrådte klageren på tilsvarende vilkår. Som følge heraf var arvingernes sikkerhedsstillelse også erhvervsmæssig. Af e-mails af 1. og 30. oktober 2015 fremgik det tydeligt, at arvingerne, herunder klager, overtog sikkerhedsstillelsen på uændrede vilkår, og dermed som en erhvervsmæssig kaution. Banken har ikke handlet på en måde, der kunne give klageren anledning til at tro, at deponeringen var underlagt lov om finansiel virksomhed § 48. Det var uden betydning, at der i vilkårene for deponering var henvist til § 48 i lov om finansiel virksomhed, idet vilkårene var fællesvilkår for sikkerhedsstillelse i forbrugerforhold og i erhvervsforhold. Dette fremgik blandt andet af henvisningen til § 47 i afsnit 1 ”Henstand” og i afsnit 4 ”Værneting”.
Også klagerens indirekte økonomiske forbindelse til S understreger, at klageren må anses for at have deponeret erhvervsmæssigt. Klageren ydede via sit selskab et større lån til S og havde dermed en væsentlig økonomiske interesse i S.
Den af klageren fremlagte ensidigt indhentede udtalelse må antages at være indhentet på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag før afsigelsen af dommen fra landsretten, der kom til et andet resultat end udtalelsen.
Handelsbanken har ikke forholdt sig til, hvorvidt klageren kan anses sig som frigjort for sikkerhedsstillelsen eller har lidt et tab, såfremt Ankenævnet vurderer, at klagerens sikkerhedsstillelse var omfattet af § 48. En manglende overholdelse af § 48 medfører ikke i sig selv et tab af rettigheder for panthaver. Rækkevidden af en overtrædelse af § 48 vil i givet fald kræve yderligere bevisførelser fra parterne.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerens nu afdøde far, F, havde i 2009 pantsat obligationer til en værdi af ca. 10 mio. kr. over for Handelsbanken for et selskab, S’s, gæld til banken. I forbindelse med bobehandlingen blev værdipapirerne solgt. Klageren arvede blandt andet en tredjedel af de pantsatte midler, der blev indsat på en depotkonto. I den forbindelse underskrev klageren den 4. december 2015 som pantsætter en erklæring om pantsætning af depotkontoen til sikkerhed for S’s forpligtelser over for banken.
Ankenævnet finder, at klagerens pantsætning må anses for påtaget inden for erhvervsforhold, hvorfor den ikke er omfattet af reglerne om tredjemandspant i § 48 i lov om finansiel virksomhed. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klageren indtrådte som arving i en tredjedel af den af F stillede erhvervsmæssige tredjemandspant.
Ankenævnet finder ikke, at der foreligger omstændigheder, der kan føre til, at klagerens pantsætning er bortfaldet helt eller delvist.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.