Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med tilbagebetalingskrav vedrørende Statens Uddannelsesstøtte som følge af for høj egenindkomst, herunder bestående af renteindtægter fra lånearrangement.

FONT-SIZE: 10pt">Medhold klager


mso-bidi-font-family: Arial">Indledning.

Denne sag vedrører, om Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren i anledning af tilbagebetalingskrav vedrørende Statens Uddannelsesstøtte som følge af for høj egenindkomst, herunder bestående af renteindtægter fra en sikringskonto oprettet i forbindelse med lånefinansierede investeringer.

Sagens omstændigheder.

Den 7. juni 2006 underskrev klageren en aftale om Jyske Låneinvestering - Vækst, hvorefter banken skulle investere et lånebeløb på 500.000 kr. samt et eget indskud fra klageren på 200.000 kr.

Den 4. oktober 2006 underskrev klageren en aftale om Jyske Låneinvestering - Højvækst, hvorefter banken skulle investere et lånebeløb på 750.000 kr. samt et eget indskud fra klageren på 200.000 kr.

Klageren har oplyst, at banken ydede ham en kassekredit på 50.000 kr. til betaling af en del af det sidste eget indskud på 200.000 kr.

Hver af aftalerne bestod et depot, en indlånskonto "sikringskonto" og et lån. Låneprovenuer og klagerens egne indskud blev indsat på sikringskontoen. Aftalerne om Jyske Låneinvestering indeholdt følgende om rentesatsen på sikringskontoen og lånet:

"…Indestående på sikringskonto: (…) op til et beløb, der svarer til restgælden på dit investeringslån, forrentes med en rentesats, som er den samme som udlånsrenten på investeringslånet. Det betyder, at der kun betales rente for den del af lånet, der faktisk udnyttes. Den del af et eventuelt indestående over dette beløb forrentes med den rentesats, der gælder for opsparing på Totalkonto. Renten er variabel og tilskrives ultimo hvert kvartal. …"

Af klagerens årsopgørelse fra Skat for 2006 fremgik en lønindkomst på 78.950 kr., stipendier m.v. på 56.688 kr. og renteindtægter på 34.712 kr. Af årsopgørelsen for 2007 fremgik en lønindkomst på 98.558 kr., stipendier m.v. på 53.372 kr. og renteindtægter på 76.917 kr.

Ved brev af 9. maj 2008 rejste Statens Uddannelsesstøtte krav om, at klageren skulle tilbagebetale 33.074 kr. af den modtagne uddannelsesstøtte fra staten ("SU") i 2006 på i alt 56.688 kr. Kravet var begrundet i, at klagerens egenindkomst på i alt 107.530 kr. (hovedsageligt bestående af lønindkomst med fradrag af 8% AM-bidrag og renteindtægter) oversteg det såkaldte "årsfrihedsløb" for 2006 på 72.120 kr. med 35.410 kr.

Ved brev af 30. maj 2008 rejste Statens Uddannelsesstøtte krav om, at klageren skulle tilbagebetale 52.163 kr. af den modtagne SU i 2007 på i alt 53.372 kr. Kravet var begrundet i, at klagerens egenindkomst på i alt 167.781 kr. (hovedsageligt bestående af lønindkomst med fradrag af 8% AM-bidrag og renteindtægter) oversteg årsfrihedsløbet for 2007 på 83.307 kr. med 84.474 kr.

Ved brev af 14. august 2008 til klageren oplyste banken, at klagerens renteindtægt på sikringskontiene tilknyttet de to aftaler om Jyske Låneinvestering havde udgjort i alt 16.809,69 kr. i 2006.

Ved brev af 13. august 2008 til klageren oplyste banken, at klagerens renteindtægt "direkte til dækning af renteudgifterne" på sikringskontiene tilknyttet de to aftaler om Jyske Låneinvestering havde udgjort i alt 53.368,67 kr. i 2007.

Klageren påklagede tilbagebetalingskravet til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og henviste til, at renteindtægterne på 16.809,69 kr. og 53.368,67 kr. var fiktive, idet han ikke fik udbetalt disse renteindtægter, som blev modregnet i renteudgifterne. Klageren gjorde gældende, at der burde ske en nettoopgørelse, således at alene over- eller underskuddet burde tælle som kapitalindkomst. Ved afgørelse af 24. november 2008 opretholdt Ankenævnet for Uddannelsesstøtten tilbagebetalingskravene.

I en opgørelse til klageren af 1. maj 2009 beregnede banken den del af tilbagebetalingskravet fra Statens Uddannelsesstøtte på 91.821,78 kr., der vedrørte Jyske Låneinvestering, til i alt 26.856 kr. for 2006 og 2007.

Ved brev af 10. juni 2009 afviste klageren bankens opgørelse. Klageren opgjorde sit krav mod banken til 93.142 kr. inkl. renter pr. 1. juni 2009, hvortil kom tillæg af løbende renter.

Ved brev af 31. juli 2009 tilbød banken pr. kulance og uden præjudice at betale 26.856 kr. Tilbuddet var gældende i 3 uger. Banken anførte, at tilbuddet var bortfaldet, såfremt man ikke havde hørt fra klageren inden de 3 uger.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atJyske Bank skal betale 91.821,78 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at bankens rådgivning om investeringens betydning for hans indkomst var fejlagtig.

Han var indforstået med, at han tog en risiko med hensyn til det investerede beløb og og evt. tab heraf. Han var derimod ikke indforstået med, at hans investering skulle få afgørende betydning for hans indkomst og SU. Hans klage går alene på, at banken ikke rådgav ham korrekt om investeringens betydning for hans indkomst og SU.

Hans indkomstforhold blev gennemgået nøje i forbindelse med låneaftalerne. Det ville i øvrigt have formodningen imod sig, at banken skulle låne ham et så stort beløb samt bevillige ham en kassekredit på 50.000 kr. til betaling af en del af det sidste indskud på 200.000 kr. uden en gennemgang af hans indkomstforhold.

Han redegjorde for, at han var afhængig af både sin SU og indtægt fra studiejob, og at det derfor var vigtigt for ham, at hans SU ikke blev berørt. SU’en var på daværende tidspunkt den største indtægtskilde for ham. Det var derfor vigtigt for ham, at investeringsaftalerne ikke fik indflydelse på hans SU.

Banken oplyste, at investeringerne ikke ville have indflydelse på hans SU. Det er derfor direkte forkert, når banken skriver, at "spørgsmålet om de af klageren foretagne investeringer og deres eventuelle indflydelse på klagerens SU blev ikke drøftet mellem banken og klageren".

Strukturen i låneaftalerne indebar, at han fik en stor positiv indkomst. Al positiv indkomst talte med i SU styrelsens beregning af indkomst, hvorimod renteudgifter ikke kunne trækkes fra ifølge SU-reglerne. Låneaftalerne indebar, at han ikke kunne modtage SU.

Hvis det samlede beløb omfattet af aftalerne om Jyske Låneinvestering på 1.650.000 kr. indsættes på sikringskontoen vil dette give en renteindtægt på 74.250 kr. ved en rente på 4,5 % p.a., og vil dermed betyde, at hans indkomst bliver for høj til at modtage SU.

Han ankede SU-styrelsens afgørelse men fik ikke medhold. SU-styrelsens tilbagebetalingskrav udgjorde 91.821,78 kr. Banken bør betale dette beløb.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren gav udtryk for at ville acceptere en risiko både for egne og for lånte midler.

Låneinvesteringsaftalerne blev gennemgået med klageren. Klagerens indkomstforhold og investeringernes evt. indflydelse på klagerens SU blev ikke drøftet mellem banken og klageren i forbindelse med investeringsrådgivningen. Banken orienterede ikke klageren om, at investeringerne ikke ville have indflydelse på klagerens SU.

SU reglerne er specialregler inden for et særligt retsområde. Banken burde som pengeinstitut ikke have kendskab til og dermed ikke have oplyst klageren om de særlige SU-regler.

Klageren var nærmest til at undersøge og få afklaret SU-reglerne og de evt. virkninger på hans egenindkomst i sammenhæng med de foretagne investeringer. Dette gælder særligt i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageren tilkendegav, at han ønskede investering for lånte midler, og hvor låneinvesteringsaftalerne blev indgået på klagerens foranledning.

Banken er ikke blevet kontaktet af klageren siden juni 2009. Klageren har udvist retsfortabende passivitet ved ikke siden sommeren 2009 at have forfulgt sit påståede krav mod banken.

Klagerens SU var ikke klagerens største indtægtskilde, idet klageren havde en betydelig lønindkomst ved siden af.

Klagerens opgørelse af kravet bestrides. Klagerens lønindkomst udgjorde for 2006 78.950 kr. og for 2007 98.558 kr. Lønindkomsten for begge år oversteg dermed årsfrihedsbeløbet, der for 2006 udgjorde 72.120 kr. og for 2007 udgjorde 83.307 kr. Der skal ske fradrag for det for meget optjente beløb i klagerens krav.

Klagerens rentebeløb af egne midler på 2x200.000 kr. for 2006 og 2007 indgår i SU-styrelsens beregninger af egenindkomst og dermed i SU-styrelsens tilbagebetalingskrav. Klageren ville under alle omstændigheder have haft renteindtægt af egne midler, som stod på en indlånskonto, inden investeringerne blev foretaget. Der skal ske fradrag af renteindtægt af egne midler ved opgørelsen af tabet.

Klageren har haft anden renteindtægt end renteindtægten af midler fra Jyske Låneinvestering. Klagerens samlede renteindtægter udgjorde for 2006 34.172 kr. og for 2007 kr. 76.917 kr. Renteindtægter fra Jyske Låneinvestering udgjorde for 2006 16.809,90 kr. og for 2007 53.368,67 kr. Der skal ske fradrag for den overskydende del i forbindelse med opgørelsen af klagerens tab.

Der er som følge af SU-styrelsens tilbagebetalingskrav sket en reduktion af klagerens skattepligtige personlige indkomst. Skatteværdien af denne reduktion skal fragå ved opgørelsen af tab.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at pådømmelse forudsætter en bevisførelse i form af vidneafhøringer, som ligger udenfor Pengeinstitutankenævnets kompetence.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ifølge aftalerne om de lånefinansierede investeringer blev provenuet af lånene og klagerens egne indskud indsat på sikringskonti. Indlånsrentesatsen på sikringskontiene for låneprovenuerne var den samme som debetrentesatsen på lånene. Klagerens renteindtægter af låneprovenuerne blev således modsvaret af en tilsvarende renteudgift for klageren. Klagerens renteindtægter fra låneprovenuerne indgik imidlertid fuldt ud i opgørelsen af klagerens beregnede egenindkomst og dermed i tilbagebetalingskravet fra Statens Uddannelsesstøtte, uden reduktion for renteudgifterne. Tilrettelæggelsen af engagementet med indsættelse af låneprovenuerne til forrentning på sikringskontiene medførte derved et særskilt tab for klageren i forhold til f.eks. lånefinansiering ved kassekredit.

Ankenævnet finder, at banken efter omstændighederne burde have rådgivet klageren om disse renteindtægters konsekvenser for klagerens modtagelse af uddannelsesstøtte, eller have henvist klageren til at søge rådgivning herom.

Ankenævnet finder herefter, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren for så vidt angår konsekvenserne af renteindtægterne af de indsatte låneprovenuer.

Banken skal herefter stille klageren, som om klagerens beregnede egen-indkomst i opgørelserne for 2006 og 2007 fra Statens Uddannelsesstøtte var reduceret med disse renteindtægter, og herved godtgøre klageren differencen mellem det således opgjorte tilbagebetalingskrav og de faktiske tilbagebetalingskrav fra Statens Uddannelsesstøtte for 2006 og 2007.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på godtgørelse vedrørende øvrige renteindtægter, herunder renter på sikringskontiene af klagerens egne indskud, der indebar en reel indtægt for klageren.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :