Afgørelse

Spørgsmål om lånetilsagn til køb af ny bil var givet.

Sagsnummer:	33 /2017
Dato:	05-05-2017
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Michael Reved, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen
Klageemne:	Udlån - låneanmodning Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Spørgsmål om lånetilsagn til køb af ny bil var givet.
Indklagede:	Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om, hvorvidt banken havde givet klagerne et lånetilsagn til køb af ny bil.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H var kunder i Arbejdernes Landsbank, hvor de blandt andet havde deres løbende konti og en fælles budgetkonto.

Klagerne var begge under uddannelse og havde optaget SU lån. De var i januar 2017 i dialog med banken om muligheden for at optage et banklån til køb af en bil. I denne forbindelse sendte banken den 10. januar 2017 en vejledende beregning på en eventuel finansiering af en bil til klagerne via netbanken. Der var tale om en beregning på, hvad henholdsvis et variabelt og et fastforrentet lån på 196.000 kr. ville koste.

I overskriften var anført: ”Vejledende beregning…” og under selve beregningen var følgende anført:

”…

A/S Arbejdernes Landsbank og AL Finans A/S samarbejder omkring bilfinansiering. Beregningerne er vejledende og ikke bindende for A/S Arbejdernes Landsbank eller AL Finans A/S. Kontakt A/S Arbejdernes Landsbank for uddybende tilbud. Vejledende beregninger og tilbud af enhver art forudsætter endelig kreditgodkendelse og kaskoforsikring af køretøj.”

Efter modtagelsen af beregningen kontaktede M banken telefonisk med nogle spørgsmål. Under telefonsamtalen med bankens medarbejder drøftede M lånetyperne, fordele og ulemper med videre.

Klagerne har anført, at banken under telefonsamtalen med M gav dem et lånetilsagn. Bankens medarbejder oplyste, at klagerne skulle indlevere nogle papirer til banken, men selv om banken ikke kunne nå at få papirerne forinden, ville klagerne dog alligevel kunne få bilen næste dag.

Banken har bestridt, at den gav klagerne et lånetilsagn. Den bad klagerne indlevere konkrete økonomiske oplysninger i form af årsopgørelser, restgældsoplysninger m.v. til brug for kreditvurdering og beslutning om, hvorvidt banken ville yde klagerne den ønskede finansiering.

Samme eftermiddag mødte klagerne op i banken med en underskrevet købsaftale vedrørende køb af en bil og spurgte, hvilke papirer banken ønskede indleveret.

Bankens medarbejder anbefalede klagerne at benytte sig af fortrydelsesretten i kontrakten, da hun ikke kunne bekræfte, at banken ville finansiere købet. Klagerne oplyste, at de også havde fået afslag fra to andre finansieringskilder. Det blev aftalt, at klagerne fortsat skulle indlevere den nødvendige økonomiske dokumentation.

Da banken modtog den efterspurgte dokumentation fra klagerne, afslog den at yde lånet.

Klagerne annullerede herefter kontrakten vedrørende bilkøbet og betalte i den forbindelse 8.357 kr., idet de ikke kunne opnå anden finansiering.

Klagerne rejste over for banken krav om, at banken dækkede de omkostninger, som de havde haft i forbindelse med annullation af bilkøbet.

Banken afviste kravet.

Parternes påstande

Den 2. februar 2017 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagernes påstand således, at Arbejdernes Landsbank skal betale 8.357 kr. svarende til de udgifter, som klagerne har haft ved at annullere bilkøbet.

Arbejdernes Landsbank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at bankens medarbejder under telefonsamtalen med M gav dem et lånetilsagn. De disponerede i tillid hertil og gik ned og underskrev en købsaftale vedrørende køb af en bil.

Banken har vildledt dem, når den efterfølgende ikke vil vedstå lånetilsagnet. Banken er derfor forpligtet til at dække deres udgifter i forbindelse med annullation af købsaftalen på 8.357 kr.

De penge, som de har brugt til annullation af købsaftalen, var penge, som de havde sparet op til at købe en ny bil. De havde aftalt med deres tidligere bankrådgiver, at de selv skulle spare op til udbetalingen på bilen, og så ville banken gerne hjælpe med finansieringen af resten af købesummen.

De havde solgt deres gamle bil og ønskede at købe en ny bil med lavere vedligeholdelsesomkostninger. Deres økonomi ville være blevet forbedret ved investering i en ny bil.

Ved at spare op til udbetalingen har de vist, at de har kunnet leve for et rådighedsbeløb, der var lavere end det, som de ville have haft efter optagelse af billånet.

Det er nødvendigt for dem at have en bil, når de begge er under uddannelse. De kan ikke få familielivet til at hænge sammen uden en bil. På grund af lang transporttid med offentlig transport vil det kun være muligt for en af dem ad gangen at færdiggøre deres uddannelse uden en bil.      

Arbejdernes Landsbank  har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har givet klagerne et lånetilsagn, hverken skriftligt eller mundtligt.

Banken har været i dialog med klagerne om finansiering af et bilkøb, men af det materiale, som banken sendte til klagerne fremgik det tydeligt, at der alene var tale om en vejledende beregning og ikke et lånetilbud.

Der er ikke udarbejdet et lånetilbud i sagen hverken fra bankens eller AL Finans A/S’ side.

Banken bestrider det af klagerne anførte om, at banken telefonisk skulle have givet tilsagn om at finansiere bilen.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende og har ikke tilsikret klagerne en finansiering.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en stillingtagen til sagen vil forudsætte en bevisførelse vedrørende den mundtlige dialog i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

I januar 2017 var klagerne, M og H, i dialog med Arbejdernes Landsbank om muligheden for at optage et banklån til køb af en bil. Den 10. januar 2017 sendte banken en vejledende beregning på en eventuel finansiering af en bil til klagerne via netbanken. Efterfølgende kontaktede M banken telefonisk med nogle spørgsmål til beregningen.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken – hverken skriftligt eller mundtligt – gav klagerne tilsagn om at yde dem et lån.

Det er endvidere ikke godtgjort, at banken i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningsansvar.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.