Gebyr ved overførsel af depot indeholdende danske og udenlandske aktier. Omkostninger ved udnyttelse af tegningsretter i udenlandsk selskab.
| Sagsnummer: | 10 /2005 |
| Dato: | 18-08-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Anne Dehn Jeppesen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - forhold vedrørende udenlandske papirer
Gebyr - overførsel |
| Ledetekst: | Gebyr ved overførsel af depot indeholdende danske og udenlandske aktier. Omkostninger ved udnyttelse af tegningsretter i udenlandsk selskab. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse vedrørende størrelsen af omkostninger ved tegning af udenlandske aktier samt ved overførsel af et aktiedepot til et andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 18. maj 2004 orienterede indklagede klageren om, at selskabet Idl Biotech AB, i hvilket klageren havde 200 aktier, havde besluttet at udvide aktiekapitalen i forholdet 1:1 med fortegningsret for gamle aktionærer til kurs 1,25 SEK pr. aktie. Af skrivelsen fremgik, at kursen pr. aktie samme dag var 1,75 SEK. Indklagede oplyste, at klageren skulle tage stilling til, om han ville nytegne aktier, og om han ville handle med tegningsretterne. Det fremgik, at indklagedes kurtage for tegning af nye aktier svarede til kurtagen for handel med aktier indeholdt i indklagedes forretningsbetingelser for handel med værdipapirer.
Den 8. juni 2004 afregnede indklagede klagerens tegning af 200 stk. aktier i Idl Biotech AB til kurs 1,25 SEK svarende til en kursværdi på 250 SEK; kurtage udgjorde 215,31 SEK. Valutakursen var 81,58.
Den 15. september 2004 modtog indklagede fra klagerens nye pengeinstitut P anmodning om overførsel af klagerens engagement, herunder klagerens depot hos indklagede, der indeholdt aktier i to udenlandske selskaber samt fire danske aktieselskaber. Af overførselsanmodningen fremgik, at klageren frabad sig enhver form for telefonisk henvendelse fra indklagede.
Ved overførslen af depotet beregnede indklagede sig et gebyr på 400 kr. pr. udenlandsk fondskode samt udenlandske omkostninger med i alt 16,46 kr. For overførsel af de fire danske fondskoder beregnede indklagede sig et gebyr på 150 kr. pr. fondskode, 4 x 12,50 kr. for beholdningsændring i VP samt 5,96 kr. for gebyr for udenlandske værdipapirer (ekskl. moms) eller i alt 657,45 kr.
Ved skrivelse af 1. oktober 2004 til indklagedes direktion anførte klageren, at han havde valgt at skifte pengeinstitut som følge af dårlig rådgivning. Vedrørende overførselsgebyret for de udenlandske aktier anførte han, at det var god orden og skik at rådgive kunder, hvis det ikke kunne betale sig at overføre aktier til andet depot som følge af omkostningerne forbundet med overførslen.
Ved skrivelse af 8. s.m. anførte indklagedes direktion:
"Vi er enige med dig i, at det er god orden og skik at rådgive sine kunder om eventuelle omkostninger i forbindelse med overførsel af engagement. Det nye pengeinstitut vil i forbindelse med flytning af engagement være dem, som undersøger og orienterer om eventuelle omkostninger/gebyrer.
Vi har fra [P] ikke modtaget forespørgsel på eventuelle omkostninger i forbindelse med flytning af dit engagement, men blev ved en notering på overførselsanmodningen orienteret om, at du frabad dig enhver form for telefonisk henvendelse fra os. Vi vil derfor på dette grundlag ikke imødekomme dit ønske om tilbageførsel af vores ekspeditionsgebyr for overførsel af dit depot med svenske aktier."
Af indklagedes "Forretningsbetingelser for handel med værdipapirer" fremgår, at indklagedes kurtage minimum er 175 kr. ved handel med aktier i Norden til en kursværdi til og med 100.000 kr.
Af indklagedes "Priser for opbevaringsdepoter, pensionsdepoter og pantsatte depoter" fremgår, at der ved overførsel af værdipapirer til andre depotførende institutter beregnes 150 kr. pr. fondskode, dog maksimalt 750 kr. pr. dag med tillæg af 12,50 kr. pr. transaktion ved beholdningsændringer. Gebyr for overførsel af udenlandske værdipapirer fremgår med 400 kr. pr. fondskode plus udenlandske omkostninger.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. januar 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 215,31 SEK, 657,45 kr. og 816,46 kr. Indklagede skal yderligere godtgøre hans omkostninger til telefon og porto mv. med 190 kr. samt forrente beløbet med 16 %. Klageren har beregnet det samlede beløb til 2.179,90 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke blev gjort opmærksom på kurtagesatsen i forbindelse med tegningen af de svenske aktier i maj/juni 2004. Kurtagesatsen var uforholdsmæssig stor henset til værdien af de tegnede aktier.
Han bemærker i den forbindelse, at han pr. 2. maj 2004 var blevet tildelt en ny rådgiver, efter at han havde udtrykt utilfredshed med den tidligere, der i februar 2004 havde opført sig uansvarligt og truet med at lukke hans konto. Han hørte ikke fra den nye rådgiver i forbindelse med spørgsmålet om tegningen af de svenske aktier.
I forbindelse med overførslen af engagementet til det nye pengeinstitut frabad han sig telefonisk henvendelse. Det forhindrede ikke indklagede i at rette skriftlig henvendelse til ham. I forbindelse med overførselsanmodningen burde indklagede have kontaktet ham med rådgivning om det økonomisk hensigtsmæssige i at overføre aktierne under hensyn til de hermed forbundne omkostninger set i relation til aktiernes værdi. Indklagede erkender da også dette i skrivelsen af 8. oktober 2004.
Der forelå en situation, hvor det var naturligt at give ham skriftlig rådgivning, uanset han havde frabedt sig telefonisk henvendelse.
Indklagede har anført, at klageren ved skrivelsen af 18. maj 2004 blev gjort bekendt med, at der ville blive beregnet kurtage ved tegning af de nye aktier. Klageren havde mulighed for at gøre sig bekendt med prislisten og forretningsbetingelserne for handel med værdipapirer. Ekspeditionen af nytegningen af aktier skete i henhold til klagerens skriftlige instruktion.
Ved overførslen af engagementet frabad klageren sig telefonisk henvendelse fra indklagede vedrørende engagementet. Indklagede var således ikke i en naturlig rådgivningssituation.
P var nærmest til at rådgive om omkostningerne ved flytning af engagementet og måtte være klar over, at standardklausulen om, at kunden ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk af det afgivende pengeinstitut måtte medføre, at P påtog sig enhver forpligtelse vedrørende rådgivning om omflytning af engagementet, herunder omkostninger. Det bemærkes herved, at det er almindeligt kendt i sektoren og derfor også af rådgivere hos P, at det er forbundet med gebyr at flytte værdipapirer, herunder at omkostningerne knytter sig til antallet af fondskoder og ikke beholdningens kursværdi.
Indklagede bestrider klagerens påstand for så vidt angår omkostninger samt renter. Klageren vil ikke være berettiget til renter ud over, hvad der følger af renteloven.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I skrivelsen af 18. maj 2004, hvor indklagede orienterede klageren om udvidelsen af aktiekapitalen i selskabet Idl Biotech AB, oplyste indklagede, at kurtage for tegning af nye aktier svarede til kurtagen for handel med aktier. Af indklagedes regler herfor fremgår, at minimumskurtagen i det foreliggende tilfælde er 175 kr., hvilket i forhold til en omregningskurs på 81,58 kr. svarer til det opkrævede beløb på 215,31 SEK. Ankenævnet finder ikke, at der bestod en forpligtelse for indklagede til særligt at henlede klagerens opmærksomhed på et eventuelt misforhold mellem værdien af de tegnede aktier og kurtagebeløbet ved tegning.
Med hensyn til omkostninger i forbindelse med overførslen af klagerens depot til pengeinstituttet P finder Ankenævnet, at det i den foreliggende situation, hvor man blot modtog en overførselsanmodning fra klagerens nye pengeinstitut, ikke påhvilede indklagede at rådgive klageren om de særlige omkostninger, der er forbundet med overførsel af udenlandske værdipapirer.
Prisen herfor - pr. fondskode 400 kr. plus udenlandske omkostninger - fremgår af indklagedes prisliste, og det opkrævede omkostningsbeløb er i overensstemmelse hermed.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Ole Simonsen og Astrid Thomas - udtaler herefter:
Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at gebyret for overførsel af de udenlandske værdipapirer overstiger det rimelige.
Gebyret på 150 kr. pr. fondskode ved overførsel af de danske fondskoder er i overensstemmelse med indklagedes betingelser, og vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at gebyret overstiger det rimelige.
Vi stemmer derfor for i det hele ikke at tage klagen til følge.
To medlemmer - Anne Dehn Jeppesen og Poul Erik Tobiasen - udtaler:
Ved vurderingen af størrelsen af indklagedes gebyr for at overføre klagerens udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstituts udenlandske depotbank må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve et gebyr, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter.
Indklagede har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at det arbejde, der er forbundet med at overføre udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstituts udenlandske depotbank, berettiger indklagede til at beregne sig et gebyr på 400 kr. pr. fondskode, samt udenlandske omkostninger. Da det må antages, at den arbejdstid, der medgår ved overførsel af værdipapirer til et andet pengeinstitut, gennemsnitlig er forholdsvis beskeden, finder vi, at det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt overstiger det rimelige og derfor bør nedsættes jævnfør aftalelovens § 38 c sammenholdt med § 36.
Efter det foreliggende er det vores opfattelse, at bl.a. muligheden for at benytte elektronisk bistand medfører, at udenlandske overførsler som den pågældende ikke i meget væsentligt omfang er mere tidskrævende end en indenlandsk overførsel. Vi anslår, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter i hvert fald ikke overstiger 100 kr. pr. fondskode maksimeret til 200 kr. pr. depot. Vi finder derfor, at gebyret for overførsel af klagerens udenlandske værdipapirer bør nedsættes i overensstemmelse hermed.
For så vidt angår overførslen af de danske fondskoder anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger ikke overstiger 50 kr. pr. fondskode maksimeret til 100 kr. pr. depot.
Vi stemmer herefter for, at indklagedes gebyr for overførsel af klagerens depot bør nedsættes 300 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.