Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for selvrisiko på 1.200 kr. uanset omstændighederne ved misbruget.

Sagsnummer: 368/1999
Dato: 07-02-2000
Ankenævn: Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann
Klageemne: Betalingstjenester - selvrisiko 1.200 kr./1.100 kr.
Ledetekst: Hæftelse for selvrisiko på 1.200 kr. uanset omstændighederne ved misbruget.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren hæfter for 1.200 kr. efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, i forbindelse med misbrug af klagerens dankort.

Sagens omstændigheder.

Den 29. juli 1999 fik klageren frastjålet sit dankort, der er tilknyttet en konto hos indklagede.

Klageren har oplyst, at dankortet blev stjålet sammen med hendes pung op af en bæltetaske, mens hun kørte i bus i København. Tyveriet skete omkring kl. 18.00. Hun var hjemme ca. 18.15 og anmeldte telefonisk tyveriet til politiet samt ved opringning til PBS kl. 18.20. Samme dag havde hun omkring kl. 17.30 købt ind i et supermarked. I forbindelse med betaling i supermarkedet, hvor hun anvendte dankortet, bemærkede hun en yngre mand, der iagttog hende. Hun antager, at pågældende aflurede hendes PIN-kode.

Dankortet blev samme dag misbrugt ved 6 hævetransaktioner til et samlet beløb på 11.800 kr. Det første misbrug fandt sted kl. 18.03.

Af indklagedes skrivelse af 16. august 1999 fremgår, at spærretidspunktet for klagerens dankort var kl. 18.32.

Den 19. august 1999 meddelte indklagede, at man havde tilbageført misbruget med fradrag af "selvrisiko på kr. 1.200".

Parternes påstande.

Klageren har den 1. september 1999 indbragt sagen for Ankenævnet og nedlagt endelig påstand om, indklagede tilpligtes at betale 1.200 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun er uden skyld i det opståede misbrug. Hun har ikke overladt koden til andre, men denne er blevet afluret hende. Hun finder derfor ikke, at hun bør hæfte for de 1.200 kr.

Hun mener, at indklagedes medarbejdere i forbindelse med sagen har ydet dårlig rådgivning navnlig derved, at der forløb 18 dage fra dankortet blev misbrugt, indtil hun modtog underretning om, hvorledes hun var stillet økonomisk.

Indklagede har anført, at det følger af betalingskortlovens § 21, stk. 1, at klageren hæfter for 1.200 kr. af misbruget, såfremt PIN-koden har været benyttet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at den til klagerens dankort hørende PIN-kode blev anvendt ved misbruget af kortet den 29. juli 1999. Det følger herefter af betalingskortlovens § 21, stk. 1, at klageren hæfter for 1.200 kr. af tabet uanset, hvilke omstændigheder der gjorde misbruget muligt. Det er således uden betydning for klagerens hæftelse for dette beløb, at der intet er at bebrejde klageren med hensyn til dennes omgang med PIN-koden. Den omstændighed, at der gik 18 dage, fra misbruget frandt sted, indtil klageren af indklagede blev gjort bekendt med, at hun hæftede med selvrisikobeløbet på 1.200 kr., kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.