Betalingskortlovens § 21, stk. 2, videregivelse af PIN-koden til tredjemand, og § 21, stk. 3, nr. 2, groft uforsvarlig adfærd.
| Sagsnummer: | 326 /1998 |
| Dato: | 18-12-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst |
| Ledetekst: | Betalingskortlovens § 21, stk. 2, videregivelse af PIN-koden til tredjemand, og § 21, stk. 3, nr. 2, groft uforsvarlig adfærd. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører hæftelse for misbrug af dankort.
Sagens omstændigheder.
Tirsdag den 7. april 1998 blev klagerens dankort, som var tilknyttet klagerens konto hos indklagede, spærret på grundlag af en såkaldt hurtigløbsalarm.
I tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 14.24 den 7. april 1998 var kortet anvendt ved 5 hævninger på i alt 12.500 kr.
Indklagede rettede telefonisk henvendelse til klageren om spærringen af dankortet og hævningerne. Klageren konstaterede, at hendes dankort var bortkommet, og meddelte indklagede, at hun ikke kunne vedkende sig de 5 hævninger.
Parternes påstande.
Den 1. oktober 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun sidst benyttede kortet den 6. april 1998 i Føtex kort før lukketid. Hun havde ikke bemærket, at kortet var bortkommet, før indklagede rettede henvendelse til hende om spærringen. Koden til kortet var ikke noteret noget sted. For cirka et år siden har hun oplyst koden til en bekendt. Den pågældende har ikke været i nærheden af hende i tidsrummet, fra hun selv brugte kortet, til misbruget startede, og kan derfor ikke have foretaget misbruget.
Indklagede har anført, at klageren har erkendt, at hun tidligere har udleveret kort og kode til tredjemand, som hermed har været i stand til at videregive koden til andre. Klageren har adskillige gange fået spærret sit dankort i perioden fra oktober 1997 til april 1998. Klageren har i perioder ikke opbevaret kortet forsvarligt, hvorfor misbruget har kunnet finde sted. Ved tidligere at have udleveret kode og kort til tredjemand har klageren handlet groft uagtsomt og må som følge heraf selv dække tabet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke godtgjort, at misbruget af klagerens dankort er foretaget af den person, til hvem klageren tidligere havde oplyst PIN-koden. Allerede som følge heraf hæfter klageren ikke i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 2, uden beløbsbegrænsning for misbruget på i alt 12.500 kr.
Det er heller ikke godtgjort, at der på anden måde er årsagssammenhæng mellem misbruget og den omstændighed, at klageren tidligere havde oplyst PIN-koden over for den pågældende person. Hertil kommer, at det er uoplyst, hvorledes klagerens dankort er bortkommet. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget, jf. lovens § 21, stk. 3, nr. 2, og klageren hæfter derfor heller ikke for 8.000 kr. af tabet i medfør af stk. 3.
Klageren hæfter herefter alene for 1.200 kr. af det ved misbruget lidte tab, jf. lovens § 21, stk. 1, hvorfor klagerens påstand tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af det tab, der opstod ved misbruget af hendes dankort den 7. april 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.