Indsigelse om fejlekspedition vedrørende kontantlån hjemtaget i september 1994.
| Sagsnummer: | 392/1998 |
| Dato: | 24-02-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Passivitet - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om fejlekspedition vedrørende kontantlån hjemtaget i september 1994. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Klageren foretog i 1994 igennem indklagede en omprioritering af sin ejendom. Der hjemtoges et kontantlån baseret på basis af 7% obligationer til indfrielse af to eksisterende kontantlån. I juni 1998 fremsatte klageren indsigelse om, at omprioriteringen var fejlekspederet, idet kuponrenten for kontantlånets obligationer skulle have været 9%.
Sagens omstændigheder.
Den 31. januar 1994 underskrev klageren låneansøgning til BRFkredit med henblik på omlægning af to kontantlån til et nyt 30-årigt kontantlån. Af ansøgningen fremgik, at indklagede var klagerens pengeinstitut.
Den 3. marts 1994 fremsendte BRFkredit et lånetilbud til indklagede på et kontantlån på 703.000 kr. baseret på 5% obligationer.
Den 21. april 1994 underskrev klageren hos indklagede opsigelse af de to eksisterende kontantlån til indfrielse pr. 1. oktober 1994.
Klageren har fremlagt en udateret omprioriteringsaftale med indklagede, hvoraf fremgår, at indklagede skulle foretage ekspeditionen vedrørende hjemtagelsen af et kontantlån på 664.000 kr. fra BRFkredit på basis af 9% obligationer. Ifølge klageren blev aftalen underskrevet ved et møde hos indklagede i september 1994.
Klageren har endvidere fremlagt en skrivelse af 24. marts 1998 fra BRFkredit, hvori det oplyses, at en medarbejder hos indklagede den 15. september 1994 anmodede om nyt lånetilbud til klageren baseret på 7% obligationer.
Den 19. september 1994 fremsendte BRFkredit lånetilbud til indklagede vedrørende et kontantlån på 664.000 kr. baseret på 7% obligationer. Lånet udbetaltes den 29. september 1994 på grundlag af en garanti fra indklagede. Ved udbetalingen blev lånets obligationsgæld på 836.798,99 kr.
I marts 1998 indgav klageren klage til Realkreditankenævnet over BRFkredit. Klageren har anført, at han i første omgang gik ud fra, at der var sket en fejlekspedition hos BRFkredit, men under hensyn til det af BRFkredit oplyste, finder han, at det uheldige forløb lige så vel kan tilskrives indklagede.
Ved skrivelse af 1. juni 1998 til indklagede anførte klageren, at indklagede ved sagens ekspedition i 1994 havde begået fejl ved at lade kontantlånet hjemtage på basis af 7% obligationer frem for 9% obligationer. Indklagede afviste klagerens ønske om kompensation med henvisning til, at klageren selv var opmærksom på fejlen, da han fik pantebrevet fra BRFkredit til underskrift, og at han først havde reageret fire år efter, at han havde konstateret fejlen.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. november 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en kompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han, efter at have overgivet ekspeditionen af sagen til indklagede og som følge af, at han havde undladt at foretage kurssikring, fulgte renteudviklingen frem til det tidspunkt, hvor det nye lån skulle hjemtages. Han blev opmærksom på, at han for så vidt angik de lån, der skulle indfries, hvis effektive rente var 18-19%, ville have været bedre stillet, såfremt disse låns bagvedliggende obligationer havde haft en kuponrente tæt på den effektive rente. For ikke at havne i samme situation, bad han den medarbejder hos indklagede, der ekspederede sagen, om at sørge for, at det nye lån blev hjemtaget på basis af 9% obligationer. Dette fremgår således også af 1omprioriteringsaftalen. Da han modtog pantebrevet til underskrift, bemærkede han, at der var tale om 7% obligationer. Han klagede ikke på dette tidspunkt, da han vurderede, at løbet var kørt, og at obligationerne allerede var solgt, således at betingelserne for det nye lån var fastlagt. Han mente endvidere, at en klage kunne resultere i flere omkostninger samt en forlængelse af lånesagen med risiko for yderligere rentestigninger. Primo 1998 blev han igen opmærksom på spørgsmålet.
Indklagede har anført, at klageren ved underskrivelsen af pantebrevet til BRFkredit var opmærksom på spørgsmålet om kuponrenten på obligationerne. Klageren kendte ulemperne ved et kontantlån baseret på 7% obligationer ved en efterfølgende konvertering i forbindelse med et eventuelt faldende renteniveau. Såfremt klageren havde reklameret i 1994, ville dispositionen kunne være rettet for et mindre beløb i forhold til det krav, som klageren nu gør gældende. Klageren må anses for at have udvist passivitet. Det ville dengang have været muligt at få klarlagt årsagen og et eventuelt ansvarsgrundlag for sagens ekspedition.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har oplyst, at han i 1994 på tidspunktet for underskrivelsen af pantebrevet til brug for hjemtagelsen af omprioriteringslånet bemærkede, at der var tale om udbetaling af lånet på grundlag af 7% obligationer og ikke 9% obligationer, som han havde ønsket. Klageren undlod at reklamere herover. Ankenævnet finder, at klageren herefter som følge af passivitet må være afskåret fra nu at gøre et erstatningskrav gældende over for indklagede som følge af den fejl, der eventuelt måtte være tale om.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.