Solidarisk hæftelse.
| Sagsnummer: | 76/1998 |
| Dato: | 16-06-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Solidarisk hæftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod hæftelsen for et lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 8. november 1990 underskrev klageren og dennes tidligere ægtefælle, L, et gældsbrev til indklagede om et lån på 170.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.800 kr. På gældsbrevets forside er L anført som debitor og klageren som solidarisk meddebitor. Begge har underskrevet gældsbrevet som debitor.
Ved anbefalet skrivelse af 19. juni 1992 til henholdsvis klageren og L opsagde indklagede lånet til indfrielse på grund af misligholdelse. Restgælden pr. 1. april 1992 var 156.960,28 kr.
Under en fogedforretning i august 1992 mod begge debitorer fik indklagede bl.a. udlæg i klagerens ejendom og bil.
Ved skrivelse af 7. januar 1993 til klageren bekræftede indklagede en aftale med klageren om afvikling af gælden med 2.335 kr. månedligt. Indklagede afstod fra at foretage retslige skridt mod klageren, herunder tvangssalg af bil og hus, så længe klageren overholdt aftalen. Aftalen var endvidere bl.a. betinget af, at terminsydelser blev betalt rettidigt gennem indklagedes PBS-system.
Afviklingen af gælden blev den 30. maj 1994 ved påtegning på gældsbrevet ændret til 1.600 kr. og den 16. maj 1995 til 2.000 kr. månedligt. Den 24. juli 1996, hvor ydelsen blev forhøjet til 2.500 kr. månedligt, foreslog indklagede, at L udgik som debitor, hvilket klageren afslog.
I november 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende gælden. Klageren henviste bl.a. til, at L havde vundet en retssag over indklagede, og gjorde indsigelse imod, at afviklingen af gælden alene påhvilede ham. Han standsede samtidig sine indbetalinger på lånet.
Parternes påstande.
Den 2. marts 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde ham skadesløs.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at gældsbrevet blev underskrevet i forbindelse med skilsmissen. L, der drev en virksomhed, skulle betale ydelserne. Efter fogedforretningen så han sig nødsaget til at indgå en afviklingsaftale med indklagede bl.a. for at undgå tvangssalg af sin ejendom. Det var urimeligt, at indklagede samtidig stillede krav om, at alle betalinger skulle ske via PBS. Han er uforstående over for, at lånet, som oprindeligt blev ydet til L, nu lyder på hans navn, og at indklagede i forbindelse med ydelsesforhøjelsen i juli 1996 forsøgte at indhente hans accept af, at L udgik som debitor. Han er siden blevet bekendt med, at indklagede i 1992 begik ulovligheder mod L, og at dette var årsagen til, at L måtte lukke sin virksomhed og ophøre med at afvikle gælden. Det har vist sig, at en efterfølgende retssag mellem L og indklagede blev afsluttet ved, at indklagede efter dommerens tilkendegivelse betalte 70.000 kr. til L i henhold til et forlig. Forligsbeløbet bør afskrives på gælden, ligesom indklagede bør holde ham skadesløs for hans indbetalinger herpå, idet indklagede var direkte årsag til, at L måtte ophøre med afviklingen. Indklagede bør i hvert fald acceptere, at restgælden opdeles.
Indklagede har anført, at lånet vedrørte klagerens og L's private engagement. Samtidig med at der i januar 1993 blev indgået en afdragsaftale med klageren, stævnede indklagede L vedrørende hendes erhvervsengagement. Gældsbrevet på oprindelig 170.000 kr. var ikke omfattet af stævningen, og således heller ikke af den sag, som indklagede senere hævede over for L, og som blev endelig afsluttet i januar 1997. For at sikre rettidig betaling af ydelserne på foranstående prioriteter i klagerens ejendom krævede indklagede som led i afviklingsaftalen, at betalingerne vedrørende ejendommen blev tilmeldt PBS. På baggrund af afviklingsaftalen blev lånet af praktiske hensyn registreret i klagerens navn. Indklagede er berettiget til at inddrive hele fordringen hos klageren, som er solidarisk medhæftende debitor på lånet, ligesom indklagede er berettiget til at afslå en opdeling. Klageren må rette et eventuelt regreskrav mod L.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som meddebitor for lånet hæfter klageren solidarisk med sin tidligere ægtefælle for tilbagebetalingen, og indklagede har derfor været berettiget til alene at holde sig til klageren. Indklagede har ikke frigivet klagerens tidligere ægtefælle som debitor, og udfaldet af retssagen mellem indklagede og klagerens tidligere ægtefælle vedrørende dennes erhvervsengagement må anses for uden betydning for klagerens forpligtelser over for indklagede. Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan føre til bortfald eller nedsættelse af klagerens hæftelse.
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en opdeling af lånets restgæld.
Ankenævnet finder, at indklagede som led i den afviklingsaftale, som blev indgået med klageren den 7. januar 1993, var berettiget til at betinge sig, at klagerens terminsydelser betales via PBS.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til, i hvilket omfang klageren ved indbetalingerne på lånet måtte have opnået ret til regres mod sin tidligere ægtefælle.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.