Spørgsmål om hæftelse for ikke en vedkendt transaktion i en hæveautomat. Bortkommet kort.
| Sagsnummer: | 133/2022 |
| Dato: | 27-01-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke en vedkendt transaktion i en hæveautomat. Bortkommet kort. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for en ikke vedkendt transaktion i en hæveautomat.
Sagens omstændigheder
Klageren blev kunde i Nordea Danmark i november 2021, hvor hun fik en konto med et tilknyttet Nordea Pay kort.
Banken har oplyst, at klageren den 18. januar 2022 modtog en forsikringssum på 172.000 kr., og at hun den 1., 2., 7., 15., og 16. februar 2022 hævede 15.000 kr., i alt 75.000 kr., i bankens hæveautomater.
Den 1. marts 2022 kl. 17.35 blev klagerens betalingskort anvendt i en hæveautomat til en hævning på 15.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har oplyst, at hævningen blev gennemført med chip og korrekt pinkode i første forsøg, og at Nets har bekræftet, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Inden den ikke vedkendte hævning var klagerens kort senest anvendt til en betaling i et supermarked den 1. marts 2022 kl. 9.42 ved brug af kortets chip og pinkode.
Den 2. marts 2022 indgav klageren indsigelse til banken mod hævningen. Klageren anførte blandt andet, at hendes kort var blevet stjålet eller tabt, at hun opbevarede kortet i sin jakkelomme, at andre ikke havde haft adgang til hendes kort og kode, og at hun ikke opbevarede sin pinkode noget sted.
Banken afviste klagerens indsigelse.
I en e-mail af 8. marts 2022 til banken anførte klageren:
”… Jeg ved ikke om [koden] lige var blevet afluret, eller om den var blevet afluret et par dage inden den var blevet stjålet, jeg ved bare at der er blevet hævet 15.000kr som jeg ikke kender noget til.
Og da i spurgte mig om jeg havde skrevet min pin kode et sted, så svarede jeg nej, Sådan som jeg forstod jeres spørgsmål var om jeg havde skrevet koden på bagsiden af kortet, eller om jeg havde skrevet det ned på et stykke papir, som var gemt med kortet? Ja det svarede jeg nej til.
Men jeg havde skrevet det ned på min telefon inde på min noter, men det har jeg sel[v]følgelig ikke sagt til nogen.
Men nu når jeg tænker over det, så har min telefon været på værksted … for et par uger siden, hvor jeg fik skiftet min skærm, og der blev telefonen ikke nulstillet da jeg fik den tilbage. Og det kan jeg godt sende dokumentation på.
Så jeg ved ikke om det kunne være en mulighed, eller at koden var blevet afluret et par/uger før den blevet stjålet. …”
Den 17. marts 2022 fastholdt banken sin afvisning af klagerens indsigelse og anførte blandt andet:
”… Desuden indgår det i min vurdering, at den sidste transaktion du vedkender dig (hvor afluring af kode ville være mulig) sker 1. marts kl. 9.42 … og den transaktion du gør indsigelse imod, sker samme dag kl. 17.34 – altså omkring 8 timer senere. Det er usandsynligt at en person, der har haft mulighed for at aflure din kode, følger dig, stjæler dit kort på et tidspunkt i løbet af dagen og så først begynde at misbruge det senere på dagen.
Ligeledes finder jeg det usandsynligt, at en person der eventuelt kunne se din kode i forbindelse med reparation af din mobiltelefon, kommer i besiddelse af dit kort 14 dage senere og misbruger det. …”
Parternes påstande
Den 6. april 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre det hævede beløb.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hendes kort blev stjålet og misbrugt.
Hun forstår ikke, hvordan banken kan konkludere, at koden ikke var blevet afluret. Bankens vurdering var baseret på, at der var gået otte timer, fra hun sidst brugte sit kort til det tidspunkt, de 15.000 kr. blev hævet.
Hun har på intet tidspunkt givet udtryk for, hvor eller på hvilket tidspunkt hendes kort blev stjålet/tabt, da hun ikke selv ved det.
Hun forstår ikke, hvad formålet med at anmelde sagen til politiet var, når banken alligevel tog beslutning om, at koden ikke var blevet afluret.
Banken spurgte, om hun opbevarede koden et sted. Hun svarede nej til dette, da hun troede, at spørgsmålet gik på, om hun havde skrevet koden på kortet eller på et stykke papir, som var gemt sammen med kortet. Hun havde noteret sin pinkode i sine noter for at huske koden, hvilket hun oplyste banken om efterfølgende.
Hun havde været i skole og senere på Strøget. Dernæst skulle hun hente sin datter i daginstitution. Da hun var kommet hjem og skulle betale en regning, så hun, at der var hævet et beløb, som hun ikke kendte noget til.
Der er blevet stjålet 15.000 kr. fra hendes konto. Hun har anmeldt sagen til politiet og afgivet sin forklaring til både banken og politiet, og alligevel har banken truffet en beslutning, der ikke giver mening.
Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Klagen bør derfor afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5 og Ankenævnets praksis i tilsvarende sager.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har givet skiftende og usammenhængende forklaringer på, hvor klageren havde opbevaret sin pinkode, og hvordan tredjemand havde afluret pinkoden.
Nets har bekræftet, at transaktionen var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Transaktionen blev gennemført ved aflæsning af betalingskortets chip samt indtastning af korrekt pinkode, som blev tastet korrekt i første forsøg.
Banken har hermed løftet bevisbyrden efter betalingsloven § 98. Det påhviler herefter klageren at bevise, at hendes betalingskort blev misbrugt ved transaktionen. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Nordea Pay kort.
Den 1. marts 2022 kl. 17.35 blev klagerens betalingskort anvendt i en hæveautomat til en hævning på 15.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har oplyst, at hævningen blev gennemført med chip og korrekt pinkode i første forsøg.
Inden den ikke vedkendte hævning var klagerens kort senest anvendt til en betaling i et supermarked den 1. marts 2022 kl. 9.42 ved brug af kortets chip og pinkode. Banken har endvidere oplyst, at klageren den 18. januar 2022 modtog en forsikringssum på 172.000 kr., og at hun den 1., 2., 7., 15., og 16. februar 2022 hævede 15.000 kr. i en af bankens hæveautomater.
Det lægges til grund, at den ikke vedkendte transaktion er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Pinkoden var en personlig sikkerhedsforanstaltning til kortet, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet finder, at afgørelsen af sagen beror på, om der foreligger tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.