Afgørelse

Spørgsmål i forbindelse med opdeling af fælles gæld.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Andelskassen Østjylland har handlet ansvarspådragende ved opdelingen af en fælles gæld i forbindelse med en separation.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hendes tidligere ægtefælle M var i maj 2007 kunder i Andelskassen, Østjylland. Da de ønskede at ombygge deres ejendom, hjemtog de et realkreditlån som forhåndslån. De optog desuden et fælles boliglån i Andelskassen.

Andelskassen har oplyst, at klageren og M blev separeret i januar 2008. De valgte ikke at iværksætte ombygningen og satte ejendommen til salg. Parret havde en fælles budgetkonto til brug for betaling af udgifter vedrørende ejendommen.

Andelskassen har videre oplyst, at klageren i oktober 2009 meddelte, at hun ikke længere ønskede at have fælles konti med M. Andelskassen ønskede ikke at frigive klageren som solidarisk hæftende debitor på den fælles budgetkonto, det fælles boliglån og den regarantiforpligtelse, som parret havde afgivet overfor Andelskassen i forbindelse med hjemtagelsen af forhåndslånet.

Parrets fælles ejendom blev solgt primo 2010. Andelskassen har oplyst, at parret i forbindelse med salget fik oprettet en fælles udlægskonto til brug for indfrielse af deres realkreditlån. Det blev desuden aftalt, at der skulle oprettes ét lån til klageren og ét lån til M. Lånene skulle være så store, at de kunne dække både underskud ved salget af ejendommen samt skyldig fælles gæld uanset, hvorledes parret måtte aftale at fordele gælden. Andelskassen stillede som betingelse, at parret krydskautionerede for lånene. Kautionsforpligtelserne bortfaldt, når et eller begge lån blev indfriet.

Andelskassen har videre oplyst, at parrets fælles gæld på boliglån og budgetkonto den 27. januar 2010 blev indfriet via parrets to nye separate lån. Parret var ikke enige om fordelingen af gælden.

Den 5. februar 2010 indbragte klageren sagen for Ankenævnet

Andelskassen har oplyst, at klageren og M på et møde den 18. februar 2010 blev enige om fordelingen af den fælles gæld.

Andelskassen har videre oplyst, at klageren den 22. februar 2010 indfriede sit lån og derved opnåede, at hun ikke længere kautionerer for M’s gæld.

Under sagen er fremlagt uddrag af mailkorrespondance mellem klageren og bankens medarbejder A.

Parternes påstande.

Klageren indbragte den 5. februar 2010 sagen for Ankenævnet, der forstår hendes påstande således, at Andelskassen Østjylland skal pålægges at behandle deres kunder med respekt, at A får at vide, at kommunikationen har været ført på en uacceptabel måde og at andelskassen har trukket sagen i langdrag, hvorved hun har betalt unødvendige renter, som hun skal godtgøres.

Andelskassen Østjylland har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at det har givet store problemer at få lov til at indfri gælden i Andelskassen.

Hun og M var enige om, at saldoen på budgetkontoen og boliglånet skulle deles pr. 1. november 2009. Banken var ikke enig heri.

Hun har siden dette tidspunkt forsøgt at få et konkret og korrekt svar fra A uden held. Beløbet har ændret sig efter hver samtale. Hun har gentagne gange rykket for et svar.

Hun har haft mulighed for at indfri sin gæld og ønskede ikke at betale yderligere renter. Hun har betalt mere end nok.

Hun var opmærksom på, at bolighandlen ikke kunne opgøres. Hun bedte kun om, at budgetkonto og boliglån blev opgjort og at hun bliver slettet for yderligere hæftelser.

Hun har været indkaldt til et møde, der skulle afholdes meget hurtigt. Hun har efterfølgende intet hørt.

Det er ikke rimeligt, at andelskassen kan trække sagen i langdrag og dermed påføre hende unødvendige renteudgifter. Hun betaler over 10 %.

Hvis hun spørger i øst, svares i vest - hvis der overhovedet svares.

Andelskassen Østjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører en formueretlig tvist, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle klagen.

Andelskassen har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren hæfter solidarisk for den fælles gæld.

Andelskassen er ikke forpligtet til at frigive en solidarisk hæftende debitor, før gælden er indfriet.

Andelskassen har på intet tidspunkt modsat sig, at klageren har kunnet indbetale gælden, og at andelskassen, dersom dette var sket, var villig til at finde en løsning/aftale som den, der blev indgået i januar 2010.

Det er ikke andelskassens opgave eller ansvar at fordele fælles gæld mellem ægtefæller, der skal separeres.

Andelskassen kan ikke tage ansvaret for, at klageren og M ikke tidligere eventuelt med juridisk bistand blev enige om fordelingen af gælden efter separationstidspunktet.

Andelskassen har været samarbejdsvillig og - selvom andelskassen ikke var forpligtet hertil - har indgået en aftale med klageren og M om at dele gælden op i to lån og lade tilknyttede kautionsforpligtelser bortfalde allerede når blot ét af de to lån var indfriet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klagerens påstande om, at Andelskassen Østjylland skal behandle deres kunder med respekt og at A skal vide, at kommunikationen har været ført på en uacceptabel måde, ikke vedrører en formueretlig tvist og derfor ikke kan behandles af nævnet.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren og M hæftede solidarisk for gælden på budgetkontoen og boliglånet.

Ankenævnet bemærker, at Andelskassen ikke er forpligtet til at frigive en solidarisk hæftende debitor, førend den fulde gæld er indfriet.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Andelskassen i forbindelse med opdelingen af parrets gæld har handlet ansvarspådragende således, at klageren skal godtgøres betalt rente.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagerens påstand vedrørende godtgørelse af rente tages ikke til følge. Ankenævnet kan ikke behandle de øvrige forhold i klagen.