Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Klage vedrørende indløsning af check afvist som erhvervsmæssig.

Sagsnummer: 303/2004
Dato: 22-12-2004
Ankenævn: Peter Blok, Hans Daugaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Astrid Thomas
Klageemne: Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst: Klage vedrørende indløsning af check afvist som erhvervsmæssig.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om Ankenævnets kompetence vedrørende en klage indgivet af en erhvervsdrivende.

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag har i en årrække drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af biler. Om virksomheden har klageren oplyst, at der udover ham selv i gennemsnit er tre fuldtidsansatte. Omsætningen er årligt ca. 3 mio. kr.

Den 6. oktober 2004 udstedte klageren en krydset check på 300.000 kr. til T.

Checken blev samme dag indløst af T i indklagedes afdeling i Københavns lufthavn.

Klageren har om baggrunden for checkens udstedelse oplyst, at han havde aftalt at købe en Mercedes Benz E 270 årgang 2002 af T for 300.000 kr. Han udarbejdede købsaftale herom og udstedte samtidig en krydset check til T og lagde papirerne i en skuffe på sit kontor. Det var aftalt, at T skulle komme og aflevere bilen direkte til ham med original registreringsattest. Han havde den 1. oktober 2004 sammen med sin familie erhvervet en restaurant og arbejdede af denne grund i betydeligt omfang fra månedens start i restaurationsvirksomheden. Hans medarbejdere i automobilforretningen var underrettet om aftalen med T og vidste, at check og købsaftale skulle udleveres til T mod modtagelse af bilen og registreringsattest. Den 12. oktober 2004 konstaterede han, at checken og købsaftalen var fjernet fra kontoret, ligesom han konstaterede, at checken nu var indløst.

Klageren rettede henvendelse til advokat, der rekvirerede fotokopi af checken. Af checken fremgik, at denne var endosseret af T, ligesom der var angivet et kontonummer hos indklagede. Ved telefonisk henvendelse til indklagedes afdeling i Københavns lufthavn fik advokaten oplyst, at det omhandlede kontonummer vedrørte en konto i indklagedes Odder afdeling.

Ved skrivelse af 13. oktober 2004 til indklagedes Københavns Lufthavns afdeling stillede klagerens advokat spørgsmål ved, om bestemmelserne i checklovens § 37 og 38 var overholdt i forbindelse med checkens indløsning. Ved skrivelse af samme dag til indklagedes Odder afdeling anmodede advokaten om tilbagebetaling af checkbeløbet.

Ved skrivelse af 15. oktober 2004 meddelte indklagedes juridiske afdeling, at checken var indløst af den ifølge checken berettigede efter checklovens regler, herunder § 38.

Ved skrivelse af 21. oktober 2004 anmode klagerens advokat indklagede om at oplyse identiteten af kontohaver til den konto, hvor checkbeløbet var indsat. Ved skrivelse af 25. samme måned oplyste indklagede bl.a., at T havde dispositionsret over en foreningskonto hos indklagede, og at denne konto var tilknyttet T's CPR-nr. Som følge af sin tavshedspligt kunne indklagede ikke oplyse nærmere om identiteten af kontohaveren. Indklagede bemærkede i øvrigt, at der var tale om en ægte check udstedt til T, og at situationen derfor ikke var omfattet af checklovens § 38.

Ved skrivelse af 10. november 2004 anmodede klageren gennem sin advokat politimesteren i Hillerød om politimæssig undersøgelse med henblik på, om T havde begået bedrageri.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. november 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 300.000 kr. med tillæg af renter fra den 6. oktober 2004.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning og anmodet om, at Ankenævnet først tager stilling hertil.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Ankenævnet bør kunne behandle klagen efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, idet klagen vedrører et principielt spørgsmål, der ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Indklagede har anført, at klagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold og således falder uden for Ankenævnets kompetence.

Der er tale om et køb mellem to erhvervsdrivende, der begge driver virksomhed med køb og salg af biler. Indløsning af checken er sket som led i parternes erhvervsmæssige virksomhed.

Hertil kommer, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ankenævnet, idet der er stor usikkerhed om de faktiske forhold, som nu efterforskes af politiet.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Den omhandlede check er udstedt af klageren som led i hans erhvervsvirksomhed med køb og salg af biler og er udstedt til en person, som ligeledes driver virksomhed med køb og salg af biler. Herefter, og efter det oplyste om størrelsen af klagerens erhvervsvirksomhed finder Ankenævnet, at klagen falder uden for nævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.