Rentens størrelse, nye lån.
| Sagsnummer: | 662 /1992 |
| Dato: | 23-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Rentens størrelse, nye lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagerens og dennes ægtefælles køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, i oktober 1989 et lån på 119.706,93 kr, idet et allerede etableret lån forhøjedes med 57.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.300 kr., første gang den 1. november 1989. Af gældsbrevet fremgår:
"Lånet forfalder til fuld indfrielse uden varsel den 1.10.1995.
Rente af kapitalen eller af dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art p.t. 14,750% p.a., der betales månedsvis bagud. I opkrævningsprovision beregnes p.t. kr. 20,00 pr. md., som løbende tilskrives sammen med renten."
I forbindelse med lånets udbetaling modtog klageren en af indklagede affattet beregning for lånets afvikling. På beregningen var anført, at beregningerne var "vejledende og skal tages med forbehold". Det var endvidere angivet, at lånets afvikling løb over 84 terminer, ligesom lånets restgæld ultimo årene fra 1989 til 1996 under forudsætning bl.a. af en rente på 14,75% p.a. var oplyst.
I september 1992, hvor lånets restgæld udgjorde 94.338,62 kr. og renten var 18,00%, rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren anførte, at renten ved kontraktens indgåelse havde været 14,75%, men at renten allerede den 1. december 1989 blev hævet til 16,25%. Klageren var udfra indklagedes annoncering på tidspunktet for ydelsen af lånet blevet oplyst om, at renten var afhængig af Nationalbankens diskonto, men renten havde imidlertid ikke fulgt bevægelserne i diskontoen. Under en efterfølgende brevveksling anførte indklagede, at rentereguleringerne fulgte det almindelige renteniveau og gennem tiden havde været analog med andre finansierings- og pengeinstitutter i såvel op- som nedadgående retning. Indklagede meddelte endvidere, at uanset at det fremgik af gældsbrevet, at lånet forfaldt til fuld indfrielse den 10. oktober 1995, ville indklagede ikke fastholde dette, såfremt klageren som hidtil overholdt afviklingsbetingelserne. Såfremt klageren ønskede lånet indfriet senest den 1. oktober 1996, var det nødvendigt at forhøje den månedlige ydelse til 2.780 kr. Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede oplyst, at renteændringer indtil 1. december 1992 er foretaget efter indklagedes vurdering af det til enhver tid gældende renteniveau under hensyntagen til konkurrencemæssige forhold. Fra den 1. december 1992 er lånets rente reguleret i forhold til renter på Nationalbankens indlånsbeviser. Renteændringer er annonceret i dagspressen. Indklagede har oplyst, at rentesatserne gældende for klagerens lån, har været følgende:
"17.10.1989 14,75%
20.11.1989 16.25%
18.05.1990 15.90%
11.01.1991 16.50%
01.06.1991 16.24%
26.08.1991 17.00%
06.11.1991 16.75%
06.01.1992 17.00%
01.05.1992 17.50%
10.06.1992 18.00%
15.09.1992 18.75%
01.01.1993 21.46%
01.02.1993 19.79%
01.03.1993 19.44%
01.04.1993 18.74%
01.05.1993 17.37%"
Indklagede har endvidere oplyst, at rentesatserne for nye lån har været følgende:
"09.10.1989 14,75%
20.11.1989 16.25%
18.05.1990 15.90%
15.02.1991 16.24%
26.08.1991 16.50%
10.01.1992 15.50%
01.04.1992 16.40%
18.05.1992 16.90%
01.09.1992 15.90%"
Fra 30. november 1992 yder indklagede ikke længere nye lån.
Indklagede har yderligere oplyst, at renten på nye lån har ligget 1% under normalsatsen fra 10. januar til 31. marts og fra 1. september til 30. november 1992.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte renten samt tilbagebetale for meget betalt rente ved nedsættelse af lånets restgæld.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han til sammenligningsgrundlag har kontaktet et andet finansieringsselskab og fået oplyst dette selskabs rente for perioden 1. november 1989 til 1. december 1992. Sammenlignes eksempelvis de to selskabers rente fra 1. december 1991 til 1. december 1992, fremgår det, at indklagedes udlånsrente er hævet med 2%, medens det andet finansieringsselskabs rente alene er hævet med ½%. Indklagede har således foretaget renteændringer, uden at dette relaterede sig til renteændringer i diskontoen eller på det øvrige udlånsmarked.
Indklagede har anført, at de foretagne renteændringer i perioden fra lånets oprettelse og til 1. december 1992 er foretaget af indklagede i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelse om, at renten er variabel og beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, d.v.s. renten fastsættes og reguleres af indklagede i overensstemmelse med dennes vurdering af det til enhver tid værende renteniveau på lån af den pågældende størrelse og karakter og under hensyntagen til konkurrencemæssige forhold, idet kunden til enhver tid har mulighed for at flytte lånet.
Pr. 1. december 1992 ændredes princip for fastsættelse af rentesatsen på indklagedes billånsportefølje. I lighed med hvad der er gældende for lån ydet af indklagede efter 1. januar 1991, hvor lov om kreditaftaler trådte i kraft, reguleres også ældre lån i forhold til den noterede rente på Nationalbankens indskudsbeviser. Renten fastsættes hver måned på basis af den foregående måneds gennemsnitlige rente på indskudsbeviser. Hvis gennemsnittet i en måned har ændret sig mindre end 0,25 procent point.
Alle renteændringer er annonceret i dagspressen, og klageren har til enhver tid kunnet få oplysning om den aktuelle rentesats ved henvendelse til indklagede.
Af både de enkelte PBS-udskrifter og tilsendte årsudskrifter fremgår den aktuelle restgæld og tilskrevne renter, og klageren har herigennem haft mulighed for at følge lånets udvikling.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid er gældende for nye lån af samme art som klagerens, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter for nye lån, hvortil det antages at 1%- reduktionen på nye lån i tiden 10. januar - 31. marts og 1. september - 30. november 1992 hører.
For så vidt angår tiden efter 30. november 1992 tiltrædes det, at renteberegningen sker som af indklagede oplyst.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger regulere lånets restgæld, således at der beregnes samme rente af klagerens lån som af nye lån af tilsvarende art fra 11. januar 1991 til 30. november 1992, dog 1% højere for så vidt angår perioden 10. januar - 31. marts og 1. september - 30. november 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.