Afgørelse

Indsigelse mod tilskrivning af renter. Spørgsmål om rentefrihed.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes tilskrivning af renter på gæld i henhold til et frivilligt forlig indgået i 1991.

Sagens omstændigheder.

Den 31. januar 1991 underskrev klageren og dennes ægtefælle et frivilligt forlig med indklagede om en gæld på 76.440,44 kr., som var opstået i forbindelse med klagerens og ægtefællens salg af deres ejendom. Af forliget fremgår bl.a.:

"FRIVILLIGT FORLIG

Undertegnede debitor [klageren og ægtefællen]

erkender herved at være skyldig til [indklagede]

et beløb stort kr. 76.440,44, hvilket beløb forrentes med en årlig rente på 9%, fra den 01.02.1991 at regne og til betaling sker.

Som led i det frivillige forlig er det aftalt, debitor hver måned til banken indbetaler kr. 600,00første gang den 1. marts 1991derefter hver den 1. i månedenNy aftale om afvikling træffes den 1.3.1992"

Klagerens og ægtefællens månedlige indbetalinger på 600 kr. blev afskrevet på hovedstolen.

Af en rente- og indbetalingsoversigt, der blev fremsendt den 9. december 1993, fremgår, at restgælden var 57.840,44 kr., og at der var tilskrevet 0,00 kr. i renter.

I 1997-2001 fik klageren og ægtefællen tilsendt årsudskrifter, hvoraf det fremgik, at "rente mv." udgjorde 0,00 kr.

I foråret 2002, hvor hovedstolen var blevet nedbragt til 240,44 kr., gav indklagede meddelelse om debitering af de seneste 5 års renter, som blev opgjort til 9.153,62 kr. Restgælden udgjorde herefter 9.394,06 kr., som ville blive "forrentet på normal vis fremover".

Ved beregningen af renterne blev der anvendt en rentesats på 9% p.a., årlig rentetilskrivning og der blev taget højde for de løbende indbetalinger. Indklagede har oplyst, at rentekravet rettelig er 9.869,86 kr., men at klageren og ægtefællen alene vil blive opkrævet det oplyste beløb på 9.153,62 kr.

Parternes påstande.

Den 11. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde rentekravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun og ægtefællen i foråret 2002 var af den bestemte opfattelse, at gælden til indklagede var indfriet. I de årsopgørelser, som de modtog fra indklagede, blev gælden opgjort som restbeløbet af de 76.440,44 kr. og 0,00 kr. i rente. Det måtte derfor bero på en fejl, at indklagede nu efter ca. 11 år rejste krav om betaling af renter.

I forbindelse med indgåelsen af forliget oplyste en bankbestyrer i et andet pengeinstitut, at indklagede højst sandsynligt ikke ville opkræve renter men alene ville have betalt de 76.440,44 kr. Hvis indklagede ændrede mening, ville de blive kontaktet for at genforhandle forliget senest den 1. marts 1992.

Indklagede har anført, at renten i forbindelse med indgåelsen af det frivillige forlig blev betragtet som uerholdelig, og at rentetilskrivningen derfor blev indstillet, jf. bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for pengeinstitutter § 43, stk. 7. Rentetilskrivningen blev i overensstemmelse med fast praksis først foretaget i umiddelbar tilknytning til hovedstolens indfrielse. Denne fremgangsmåde er berettiget og har ikke været til skade for klageren og ægtefællen. Tværtimod ville kravet have været væsentligt højere, såfremt der i hele perioden havde været tilskrevet renter, således at de månedlige indbetalinger primært skulle dække forfaldne renter.

Årsopgørelserne, hvor renten står anført med 0,00 kr., samt det forhold, at der ikke blev indberettet renter til Told- og Skattestyrelsen ændrer ikke ved den omstændighed, at lånet ville blive forrentet, hvilket på baggrund af indholdet af det frivillige forlig samt sædvane i branchen må have stået klageren og ægtefællen klart. Indklagede har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at man ville frafalde kravet på renter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af det frivillige forlig fremgår en bestemmelse om forrentning af gælden.

I den rente- og indbetalingsoversigt, der blev fremsendt til klageren og ægtefællen den 9. december 1993, og i de efterfølgende årsopgørelser, er renterne uden forbehold opgjort til 0,00 kr. Ankenævnet finder, at klageren og ægtefællen herved ikke er blevet tilfredsstillende informeret om restkravets størrelse. Dette kan imidlertid ikke i sig selv give klageren en berettiget forventning om, at indklagede havde givet afkald på den efter det frivillige forlig aftalte forrentning, og der er ikke oplyst andre omstændigheder, som kan føre til, at indklagede er forpligtet til at nedsætte eller give afkald på rentekravet.

Indklagede har ved opgørelsen af kravet taget højde for forældede renter og de løbende indbetalinger. Den anvendte rentesats på 9% p.a. svarer til renten i det frivillige forlig og kan ikke tilsidesættes som urimelig.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.