Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om eftergivelse af lån til køb og renovering af ejendom, som klageren efterfølgende overtog i forbindelse med skilsmisse.

Sagsnummer: 110/2017
Dato: 27-09-2017
Ankenævn: John Mosegaard, Flemming Pristed, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne: Akkord - afslag
Udlån - hæftelse
Ledetekst: Krav om eftergivelse af lån til køb og renovering af ejendom, som klageren efterfølgende overtog i forbindelse med skilsmisse.
Indklagede: Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om eftergivelse af lån til køb og renovering af ejendom, som klageren efterfølgende overtog i forbindelse med skilsmisse.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende ægtefælle, M, købte i starten af 2011 en ejendom, der skulle renoveres. Købet og renoveringen af ejendommen blev finansieret med et realkreditlån i Nordea Kredit og med lån i Nordea Bank.

Renoveringen var forudsat at vare fire måneder, men trak ud og blev først afsluttet i december 2015.

I sagen er fremlagt en aftale om et 30-årigt prioritetslån i banken på 650.000 kr. med en variabel rente, for tiden 6,7 % p.a. og en kvartårlig ydelse fra marts 2013 på 10.600 kr.

I juli 2015 e-mailkorresponderede parret og banken om finansiering af den resterende del af renoveringen. I en e-mail af 14. juli 2015 oplyste banken, at vurderingen af ejendommen var 575.000 kr. pr. denne dag og ville være 775.000 kr. efter gennemførelsen af renoveringen. Banken anførte endvidere, at den i begge parters interesse ønskede en finansiering med mindst muligt forbrugslån.  

Den 30. september 2015 optog parret et forbrugslån i banken på 125.000 kr. med en variabel rente, for tiden 10,25 % p.a. og en månedlig ydelse på 2.500 kr. Provenuet blev indsat på en konto -250, hvorfra der 26. oktober 2015 blev overført 377.364,31 kr. til nedbringelse af gælden på prioritetslånet. Prioritetslånet havde herefter en restgæld på 250.000 kr., jf. tillæg af 26. oktober 2015 til gældsbrev.

Den 6. november 2015 aftalte parret med banken, at den kvartårlige ydelse på prioritetslånet blev nedsat til 9.500 kr. med virkning fra den 30. september 2015.

I december 2015 blev renoveringen afsluttet, og parret flyttede ind i ejendommen.

I juni 2016 blev parret skilt. I forbindelse med bodelingen underskrev parret en overdragelseserklæring.  Pr. 1. august 2016 overtog klageren ejendommen som eneejer. Klageren overtog endvidere som enedebitor parrets lån hos Nordea Kredit på oprindeligt 546.000 kr. M hæftede fortsat som meddebitor for prioritetslånet og forbrugslånet. Parret aftale endvidere, at klageren skulle betale ydelserne på prioritetslånet, som havde en restgæld på ca. 235.000 kr., og at M skulle betale ydelserne på forbrugslånet, som havde en restgæld på ca. 112.000 kr.

 

Fra august 2016 blev der hver måned overført 8.000 kr. fra klagerens lønkonto i banken til hendes budgetkonto i banken. Den 3. oktober 2016 overførte banken yderligere 1.105 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen til inddækning af overtræk. I en e-mail af 20. februar 2017 meddelte banken, at den ud fra klagerens nye budget i netbank havde ændret overførslerne til 9.000 kr. pr. måned. I en e-mail af 22. februar 2017 anmodede klageren om hjælp til betaling af en årsopgørelse fra et forsyningsselskab på 12.000 kr. i fire rater. Banken afviste at bevilge et overtræk til betaling af regningen. I en e-mail af 27. februar 2017 oplyste klageren, at ejendommen var sat til salg. Klageren anmodede samtidig om nedsættelse af ydelserne på lånene til banken, hvilket banken afslog.

Den 4. april 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

I sagen er fremlagt et salgsbudget fra en ejendomsmægler, der angav en salgssum for ejendommen på 795.000 kr. Banken har oplyst, at den godkendte denne salgssum over for klageren den 7. april 2017.

Den 9. maj 2017 tilbageførte banken beløbet på 1.105 kr. til lønkontoen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal eftergive hende restgælden på banklånene på ca. 300.000 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken bør eftergive hende gælden på ca. 300.000 kr. Banken påførte hende og M et tab, da banken et utal af gange ændrede de bevilgede og aftalte beløb til brug for renovering af ejendommen. Renoveringen trak derfor ud med deraf følgende forøgede udgifter til dobbelthusleje. Overskuddet fra deres tidligere hussalg blev brugt op, og de måtte sælge deres ubehæftede bil.

Gælden betyder, at hun og M er afskåret fra at skifte bank. De har forgæves kontaktet andre banker, der har afvist dem som kunder på grund af engagementet i Nordea. 

Bankens rådgivning i forbindelse med hendes overtagelse af ejendommen efter skilsmissen var mangelfuld. Hun oplyste, at hun kunne flytte i lejlighed, men banken forklarede, at hun sagtens havde råd til overtage huset. Efterfølgende fandt hun ud af, at hun ikke havde råd til at bo i huset. Problemet var også, at hun, selvom hun fandt en lejlighed, stadig skulle betale på huset, indtil det blev solgt, hvilket hun ikke havde råd til.

Banken burde have udvist fleksibilitet vedrørende regningen på 12.000 kr. fra forsyningsselskabet.

De månedlige overførsler til budgetkontoen skete ikke efter aftale med hende. Overførslerne udgjorde først 8.000 kr. pr. måned, men blev senere uden varsel ændret til 9.000 kr. og 9.500 kr.

Banken overførte endvidere uberettiget 1.100 kr. fra hendes lønkonto til hendes budgetkonto, selvom hun ikke havde penge til daglige fornødenheder.

Nordea Bank har anført, at banken var berettiget til at afslå overtræk på klagerens engagement.

Ændringen af den månedlige overførsel fra lønkontoen til budgetkontoen skete i henhold til et af klageren indsendt nyt budget. Klagerens påstand om, at overførslen ikke skete efter aftale, afvises.

Klageren gav i forbindelse med skilsmissen over for banken udtryk for, at det var meget vigtigt for hende at blive boende i ejendommen. Det var derimod ikke bankens anbefaling, at klageren blev boende, idet rådighedsbeløbet var lavt, hvilket klageren var bekendt med og accepterede.

Det var en betingelse for banken i forbindelse med klagerens overtagelse af ejendommen og lånet hos Nordea Kredit, at M fortsat hæftede for de tidligere fælles lån (prioritets- og forbrugslånet).

Banken valgte efter omstændighederne at tilbageføre beløbet på 1.105 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen, da klagerens saldo på lønkontoen var beskeden.

Klagerens bemærkning om, at hun ikke kan flytte engagementet til et andet pengeinstitut, afvises.

Klageren har ikke lidt noget tab.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende og er ikke erstatningsansvarlig over for klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes daværende ægtefælle, M, købte i starten af 2011 en ejendom, der skulle renoveres. Købet og renoveringen blev finansieret med et realkreditlån i Nordea Kredit og med et prioritetslån og et forbrugslån i Nordea Bank. I forbindelse med parrets skilsmisse overtog klageren ejendommen som eneejer. Klageren overtog endvidere realkreditlånet hos Nordea Kredit som enedebitor, mens M fortsat hæftede for prioritetslånet og forbrugslånet.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank i forbindelse med finansieringen af ejendommen, i forbindelse med klagerens overtagelse af ejendommen ved skilsmissen eller ved bankens sagsbehandling i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken skal pålægges at nedsætte klagerens gæld til banken.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Banken overførte den 3. oktober 2016 et beløb på 1.105 kr. fra klagerens lønkonto til hendes budgetkonto til inddækning af overtræk. Banken har under klagesagen tilbageført beløbet fra budgetkontoen til lønkontoen.

Ankenævnet bemærker, at beløbet burde have været tilbageført umiddelbart efter, at klageren i oktober 2016 henvendte sig til banken herom.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.