Ved aftale af 14. januar 1994 påtog indklagede sig at forestå omprioritering af klagernes ejendom ved hjemtagelse af et 6%-kontantlån på 474.000 kr. i Nykredit til indfrielse af et eksisterende 9%-mixlån på oprindelig 460.000 kr. i samme realkreditinstitut. Omkostningerne til indklagede blev i omprioriteringsaftalen anslået til 5.000 kr.
Klagerne var i skrivelse af 28. december 1993 fra indklagede blevet orienteret om, at der i forbindelse med omprioriteringen måtte forventes et underskud på ca. 13.000 kr.
Klagerne blev endvidere orienteret om, at der ved straks-indfrielse af det eksisterende lån skulle betales differencerente, og at den efterstående panthaver ikke var forpligtet til at rykke herfor, hvorfor der skulle betales et ekstraordinært afdrag på pantebrevet.
For at undgå betaling af differencerenter blev det aftalt, at det eksisterende lån skulle opsiges til indfrielse førstkommende termin, 1. april 1994, og at det nye lån skulle hjemtages samme dag.
Der blev ikke foretaget kurssikring.
Ved en fejl blev omprioriteringen gennemført den 1. marts 1994 i stedet for som aftalt 1. april 1994; dette medførte betaling af differencerente for perioden 2. marts til 1. april 1994 med 1.620,63 kr.
Kursen den 1. marts 1994 var på 87,85, hvorefter det nye lån blev hjemtaget ved salg af obligationer for 539.556,06 kr. Da kursen den 1. april 1994 var 84,70, skulle der, såfremt lånet var hjemtaget pr. denne dato, være solgt obligationer for 559.622,20 kr.
Lånesagen blev afsluttet den 11. april 1994, hvor underskuddet blev opgjort til 10.290,14 kr.
Indklagedes gebyr i henhold til prislisten udgjorde 5.520 kr. opgjort som følger:
opstart af omprioritering | 1.875 kr. |
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte gebyret for omprioriteringen fra 5.000 kr. til 2.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede bør nedsætte gebyret på grund af utilfredsstillende sagsbehandling. Omprioriteringssagen blev indledt i november 1993, men blev på grund af langsommelig sagsbehandling bl.a. med hensyn til at indhente oplysning om det efterstående pantebrev ikke formaliseret før den 14. januar 1994. Omprioriteringen blev uden deres vidende og i strid med det aftalte gennemført den 1. marts 1994. Indklagede har ud fra kurserne henholdsvis den 1. marts og 1. april 1994 beregnet, at fejlen ikke har medført et tab. Denne beregning forudsætter, at der ikke blev foretaget kurssikring i begyndelsen af marts 1994, hvilket på grund af kursudsvingene omkring dette tidspunkt havde været nærliggende.
Indklagede har anført, at der ved klagernes henvendelse i november 1993 ikke forelå tilstrækkelige oplysninger vedrørende kreditor på det efterstående pantebrev. Oplysningerne fremkom senest den 13. december 1993, hvor man skrev til Lån Spar Bank vedrørende rykning. Efter at have modtaget svar herpå fik klagerne meddelelse om betingelserne for rykning samt et overslag over det underskud, som måtte forventes i forbindelse med omprioriteringen. Sagsbehandlingen blev varetaget med fornøden hurtighed, og afviklingen af lånene den 1. marts 1994 i stedet for den 1. april 1994 har været til klagernes fordel, idet obligationsrestgælden blev reduceret med 20.066.14 kr., som ellers skulle have været forrentet og afdraget over terminsydelserne. Klagerne ønskede ikke kurssikring, som ville have medført yderligere omkostninger.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede begik en fejl ved at gennemføre omprioriteringen en måned tidligere end aftalt. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab som følge af fejlen, men at klagerne tværtimod har opnået en økonomisk fordel. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning.
Da omprioriteringen i øvrigt findes at være gennemført som forudsat ved aftalens indgåelse, finder Ankenævnet ikke grundlag for at nedsætte gebyret til indklagede.
Som følge heraf