Påstand om fejloverførsel.
| Sagsnummer: | 29/2006 |
| Dato: | 04-05-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - gennemførelse
|
| Ledetekst: | Påstand om fejloverførsel. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland |
| Øvrige oplysninger: | IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører overførsel af et beløb fra klagerens nu afdøde mors konto til klagerens brors konto. Ifølge klageren skulle han have haft beløbet.
Sagens omstændigheder.
Klagerens mor A var kunde hos indklagede.
Ved skrivelse af 11. august 2001 meddelte A indklagede, at hun overvejede at give sine to sønner - klageren samt sønnen J - et engangsbeløb, hvorfor hun fremsendte oplysninger om klagerens og J's respektive pengeinstitutter og kontonumre. A anmodede indklagede om at opbevare oplysningerne, indtil indklagede telefonisk blev anmodet om at foretage overførslerne.
Den 29. december 2003 overførte indklagede 25.000 kr. til J's konto.
Indklagede har anført, at A den 29. december 2003 telefonisk havde anmodet indklagede om at fremsende en check på 25.000 kr. til J. Senere samme dag kontaktede klageren indklagede telefonisk og meddelte, at der ikke skulle sendes en check, men at beløbet skulle indsættes på J's konto i dennes pengeinstitut.
Klageren har anført, at A havde anmodet indklagede om at sende en check på 25.000 kr. til ham i henhold til en aftale dem imellem. J skulle ikke have noget beløb, hvilket skyldtes, at J er kriminel og løbende svigtede aftaler med A, bl.a. senest ved ikke at holde julen 2003 sammen med A og klageren. Det viste sig senere, at J's fravær skyldtes, at han var varetægtsfængslet. Baggrunden for henvendelsen var, at han forventede, at A havde bestilt en check hos indklagede frem for en kontooverførsel. Indklagedes afdelingsbestyrer oplyste, at A havde bedt om, at der blev sendt en check på 25.000 kr. til J på adressen K-vej. Han meddelte bestyreren, at J ikke boede på K-vej, idet K-vej var hans bopæl; han oplyste samtidig, at beløbet var til ham selv. Han anmodede indklagede om at overføre beløbet til sin konto og understregede, at bestyreren skulle ringe til A for at få en bekræftelse på, at beløbet skulle overføres til klageren. Han understregede, at der ikke måtte overføres beløb til J, medmindre A havde ændret mening og ønskede 25.000 kr. overført til hver af sine sønner. Bestyreren lovede at ringe tilbage, hvis sagen ikke blev ekspederet i overensstemmelse hermed. Bestyreren ringede ikke tilbage.
Den 2. januar 2004 kontaktede klageren telefonisk indklagede og meddelte, at han ikke havde modtaget noget beløb.
Af indklagedes skrivelse af 7. januar 2004 til klageren fremgår:
"Vedr. gave fra moder
På given foranledning, meddeles det herved, at sparekassen ved en fejl i december 2003 ikke fik overført gave fra [A] på kr. 25.000,- til ovennævnte.
Overførslen er derfor først sket den 7. januar 2004."
Den 29. august 2004 døde A. Boet efter A blev behandlet som bobestyrerbo.
Ved skrivelse af 14. oktober 2004 rettede bobestyreren henvendelse til indklagede om overførslen til J. Bobestyreren redegjorde for, at der forelå en fejl fra indklagedes side, idet beløbet skulle have været overført til klageren. Bobestyreren anmodede indklagede om at berigtige fejlen.
Ved skrivelse af 18. oktober 2004 til bobestyreren oplyste indklagede, at efter at klageren den 2. januar 2004 havde rettet henvendelse, blev det aftalt at kontakte J's pengeinstitut med anmodning om beløbets returnering. Dette var dog ikke muligt. Efterfølgende havde man opfordret klageren til at ordne forholdet med A f.eks. ved modregning af beløbet ved en eventuel senere bodeling. Indklagede afviste, at der forelå en fejl fra indklagedes side.
Ved skrivelse af 1. november 2004 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion med en klage over indklagedes behandling af A og klageren. Klageren anmodede om, at indklagede holdt boet efter A skadesløs for indklagedes fejl. Ved skrivelse af 22. s.m. meddelte indklagede, at man kunne henholde sig til skrivelsen af 18. oktober 2004.
Ved skrivelse af 23. januar 2006 bekræftede bobestyreren, at klageren havde fået arveudlagt "en påstået fordring fra boet efter [A] mod [indklagede] stor kr. 25.000."
Parternes påstande.
Klageren har den 30. januar 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 25.000 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det var en fejl, at indklagede overførte 25.000 kr. til J's konto. Beløbet skulle ifølge aftale mellem ham og A tilgå ham.
Baggrunden for A's ønske om kun at overføre et beløb til ham, var, at J netop havde svigtet en aftale om at tilbringe julen 2003 sammen med dem. J havde ikke ringet afbud.
Da A havde erfaring med, at sådanne aftalebrud kunne skyldes, at J var anholdt, ville A ikke give J nogen pengegave - også henset til, at beløbet med stor sandsynlighed ville gå til J's kreditorer.
A var lidt gammeldags og anmodede derfor indklagede om at sende en check frem for at foretage en kontooverførsel.
Af skattemæssige årsager var det mest hensigtsmæssigt, at han modtog gavebeløbet i 2003. Han kontaktede derfor indklagede, fordi han var overbevist om, at A havde bestilt en check i stedet for en kontooverførsel.
Han bad bestyreren overføre beløbet til sin konto og understregede flere gange, at bestyreren skulle ringe til A for at få bekræftet, at J's navn var en fejl, og at beløbet skulle gå til klageren via en kontooverførsel.
Han orienterede også om, at han havde en formodning om, at J enten var stukket af til udlandet eller var fængslet, og at en fejloverførsel formentlig ikke ville kunne tilbageføres.
Ved samtalen den 2. januar 2004 gav han over for bestyreren udtryk for sin forundring over, at han ikke have modtaget beløbet. Bestyreren oplyste, at ekspeditionen af overførslen var blevet videregivet til en kollega, og at fejlen måtte skyldes den oprindelige fejl med hensyn til J's navn. Bestyreren havde ikke informeret sin kollega om de vigtige informationer, klageren havde meddelt med hensyn til, at han skulle modtage beløbet. Bestyreren tilbød straks at kontakte J's pengeinstitut for at få beløbet tilbageført. Samtidig overførte han yderligere 25.000 kr. til klagerens konto. Heller ikke ved denne lejlighed kontaktede indklagede A.
Indklagedes bestyrer foreslog, at de selv ordnede sagen i familien. Dette afviste han, da han anså det for indklagedes fejl.
Bestyreren foreslog yderligere et møde mellem indklagede, A og klageren, hvilket han afslog på grund af A's dårlige tilstand (en depression).
Indklagede har anført, at A den 29. december 2003 anmodede indklagede om at sende en check på 25.000 kr. til J. Dette blev senere bekræftet af A over for dennes rådgiver.
Senere den 29. december 2003 kontaktede klageren indklagede og meddelte, at de 25.000 kr. skulle overføres til en bankkonto frem for fremsendelse ved check.
Da A havde bedt om, at beløbet skulle sendes til J, blev beløbet overført til J's konto i et andet pengeinstitut. Indklagede kender intet til, at der skulle ringes til A for at få en bekræftelse på ændringen, hvilket kun ville være nødvendigt, hvis det i stedet var klageren, der skulle have beløbet.
Efter klagerens henvendelse den 2. januar 2004 forsøgte man at få beløbet tilbage fra J's pengeinstitut - ikke for at rette en fejl, men for at hjælpe familien.
Det bestrides, at indklagedes bestyrer skulle være blevet advaret om følgerne, hvis der skete fejl.
Indklagede har efterkommet A's anmodning om overførsel. At A eventuelt har taget fejl af sine sønner, kan ikke lastes indklagede.
Skrivelsen af 7. januar 2004 blev udarbejdet på foranledning af klageren og alene af skattemæssige hensyn, hvorfor den ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Hans Daugaard og Lotte Aakjær Jensen - udtaler:
Det er ubestridt, at klageren den 2. januar 2004 kontaktede indklagede i anledning af, at han ikke have modtaget 25.000 kr. ved overførsel fra moderen A's konto, og at indklagede herefter dels forsøgte at få tilbageført de 25.000 kr., der var overført til klagerens brors konto, dels overførte 25.000 kr. fra A's konto til klageren. Ved skrivelse af 7. januar 2004 erklærede indklagede, at klageren som følge af indklagedes fejl ikke have modtaget de 25.000 kr. i december 2003, men først på skrivelsens dato. På denne baggrund, og da indklagede ikke på noget tidspunkt har gjort gældende, at A havde anmodet om overførsel af 25.000 kr. til begge sønner, finder vi det godtgjort, at indklagede som forklaret af klageren begik en fejl ved den 29. december 2003 at sende beløbet på 25.000 kr. til klagerens bror. Herefter, og da boets fordring er arveudlagt til klageren, stemmer vi for at tage dennes påstand til følge med renter som nedenfor anført.
To medlemmer - Karen Frøsig og Erik Sevaldsen - udtaler:
Vi finder, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale 25.000 kr. til klageren med renter efter renteloven fra den 30. januar 2006. Klagegebyret tilbagebetales klageren.