Spørgsmål om forrentning af krav i henhold til kautionsforpligtelse, som blev nedsat ved en kendelse afsagt af Ankenævnet.
| Sagsnummer: | 301/2006 |
| Dato: | 29-03-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om forrentning af krav i henhold til kautionsforpligtelse, som blev nedsat ved en kendelse afsagt af Ankenævnet. |
| Indklagede: | Øster Brønderslev Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om renter af en kautionsforpligtelse, som blev nedsat ved en kendelse afsagt af Ankenævnet.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 12. marts 2003 ydede indklagede klagerens søn et lån på 420.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.000 kr., første gang den 30. april 2003. Renten på lånet var variabel 8,25 % p.a. Klageren og dennes ægtefælle underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionister "for opfyldelse af forpligtelser af enhver art og for betaling iflg. nærværende dokument."
Af indklagedes almindelige betingelser for lån og kreditter fremgår bl.a.:
"…
Særlige fælles bestemmelser for kaution og pant
…
2. Sikkerhedsstillelsens omfang
Pant samt kaution tjener til sikkerhed for betaling af kapital, renter, provision, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse af skylden i henhold til nærværende aftale.
…"
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"…
6. Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.
Hvis Deres konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan [indklagede] kræve overtræksrente/provision eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve, samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
…
Overtræksrente/overtræksprovision fastsættes på baggrund af [indklagedes] vurdering af risikoen på misligholdte fordringer generelt samt den enkelte misligholdte fordring konkret.
…"
Ved skrivelse af 4. juni 2003 fik klageren og ægtefællen meddelelse om, at lånet var i restance med 5.900 kr., som indklagede anmodede om blev betalt.
Den 16. juli 2003 blev sønnen erklæret konkurs med fristdag den 6. juni 2003.
Ved skrivelse af 15. august 2003 fik klageren og ægtefællen meddelelse om, at ydelsen pr. den 31. juli 2003 på det kautionssikrede lån ikke var blevet betalt. "De bedes derfor som kautionist straks indbetale det skyldige beløb."
Lånet blev opsagt overfor debitor ved skrivelse af 9. september 2003, og samme dag blev den fulde kautionsforpligtelse gjort gældende overfor klageren og ægtefællen.
Den 21. juli 2005 indgav klageren og ægtefællen en klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle frafalde kautionen helt eller delvist.
Ved kendelse af 15. december 2005 (sag nr. 165/2005) bestemte Ankenævnet, at "klagernes kaution for lånet af 12. marts 2003 til klagernes søn kun kan gøres gældende for 90.000 kr. af gælden."
Ved skrivelse af 1. september 2006 anmodede indklagede klageren og ægtefællen om at indfri kautionen, som blev opgjort til 90.000 kr. med tillæg af renter 20 % p.a. fra den 12. marts 2003, i alt 152.450 kr.
Klageren har oplyst, at ægtefællen døde den 12. november 2006.
Parternes påstande.
Den 20. december 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede helt eller delvist skal frafalde kravet om renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke er berettiget til at kræve et højere beløb end de 90.000 kr., der fremgår af Ankenævnets kendelse.
I de første måneder efter misligholdelsen af lånet betalte hun og ægtefællen ydelsen på 5.000 kr. De kunne ikke fortsætte hermed og forsøgte igennem lang tid forgæves at opnå en ordning med indklagede. Indklagede afviste deres indsigelser mod kautionen.
Indklagede var således selv årsag til, at sagen trak ud. Det er derfor urimeligt, at indklagede beregner sig renter. Rentekravet er desuden urimeligt stort.
Indklagede har anført, at klageren og ægtefællen ifølge kendelsen har en kautionsforpligtelse på 90.000 kr.
Det fremgår af gældsbrevet, at det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen den 12. marts 2003, og der er derfor beregnet rente som sket. Subsidiært skal der beregnes rente fra et senere tidspunkt, dog ikke senere end den 4. juni 2003, hvor klageren og ægtefællen blev rykket.
Indklagedes overtræksrentesats, jf. pkt. 6, har siden 1999 ikke været på under 20 % p.a.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved Ankenævnets kendelse af 15. december 2005 i sag nr. 165/2005 blev klagerens og ægtefællens kautionsforpligtelse for lånet på 420.000 kr. nedsat til 90.000 kr.
Klagerens og ægtefællens hæftelse for lånet på 420.000 kr., herunder de på lånet tilskrevne renter, er således begrænset til 90.000 kr.
Klageren og ægtefællen var i medfør af rentelovens § 3, stk. 2. forpligtet til at forrente beløbet på 90.000 kr., som de hæfter for, 30 dage efter, at de af indklagede blev anmodet om at indfri kautionen. Det kautionssikrede lån blev opsagt den 9. september 2003, og klageren og ægtefællen blev samme dag anmodet om at indfri kautionen. Indklagede er derfor berettiget til at beregne sig renter svarende til den officielle udlånsrente med et tillæg på 7%, jf. rentelovens § 5, stk. 1, fra den 8. oktober 2003.
Ankenævnet finder, at der ikke er godtgjort særlige forhold, der kan begrunde, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt, jf. rentelovens § 3, stk. 5, 1. pkt.
Som følge heraf
Indklagede skal nedsætte sit krav mod klageren til 90.000 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 8. oktober 2003. Klagegebyret tilbagebetales klageren.