Afgørelse

Spørgsmål om forældelse af erstatningsansvar for rådgivning om optagelse af valutakredit til brug for investeringer

Indledning

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et rådgivningsansvar for klagerens tab på investeringer og ugunstig udvikling i valutakurser i forbindelse med klagerens optagelse af en investeringskredit i schweizerfranc og om klagerens eventuelle krav mod banken er forældet.

Sagens omstændigheder

Klageren henvendte sig i efteråret 2006 til Spar Nord Bank, idet hun ønskede et lån på 500.000 kr. til køb af et sommerhus. Klageren har oplyst, at banken anbefalede hende at optage et lån på 1.000.000 kr. og investere det overskydende provenu i værdipapirer.

Den 4. januar 2007 fik klageren en kassekredit i banken samt en valutakassekredit, der kunne anvendes til et samlet træk i danske kroner eller schweizerfranc på modværdien af 1.000.000 kr. Renten var variabel på 4,7 % p.a. og 3,6 % p.a. for træk i henholdsvis danske kroner og schweizerfranc.

Af et tillæg til kreditterne fremgår følgende:

"…

8) Investering og risici

Investeringsprofiler som du i anden sammenhæng måtte have aftalt med Banken finder ikke anvendelse på nærværende aftale, da investeringerne skal sigte efter at skabe et afkast ud over forrentningen af lånet/kreditten. Investeringerne vil derfor tage udgangspunkt i papirer med udsigt til et større afkast og dermed også højere risiko.

Markedsforhold og andre forhold kan medføre, at aktiverne ikke kan realiseres uden tab, der ligger ud over det forudsatte ved aftalens indgåelse. Det kan medføre, at lånet/kreditten ikke bliver fuldt indfriet ved realisation af aktiverne og at du skal indbetale yderligere til Banken. Investering for lånte midler er derfor højere risiko end investering for egne midler.

Såfremt lånet/kreditten er optaget i udenlandsk valuta, kan ændringer i valutakurserne medføre tab, der ikke er relateret til udsving i kurserne på de enkelte værdipapirer

…."

Kreditterne blev delvist anvendt til køb af værdipapirer, idet klageren den 30. januar 2007 købte følgende:

·2.898 stk. BankInvest Højrentelande for i alt 274.997,38 kr.

·1.408 stk. ValueInvest Global Akkumulerende for i alt 149.994,24 kr.

·432 stk. BankInvest Tyske Aktier for i alt 49.965,55 kr.

Den 28. februar 2007 omlagde klageren gælden til schweizerfranc.

Den 1. maj 2007 omlagde klageren gælden til danske kroner. Banken har anført, at hun derved opnåede en kursgevinst på ca. 20.000 kr.

Den 12. juli 2007 købte klageren på bankens anbefaling for 100.000 kr. valutaobligationer til kurs 100. Investeringen blev finansieret ved, at klageren optog et investeringslån på ca. 100.000 kr. Obligationerne blev indfriet til kurs 100 efter ca. et år.

Den 31. juli 2007 omlagde klageren igen gælden til schweizerfranc.

Den 11. oktober 2007 omlagde klageren gælden til danske kroner. Banken har anført, at hun derved opnåede en kursgevinst på ca. 9.500 kr.

Den 9. november 2007 købte klageren for 100.000 kr. strukturerede obligationer til kurs 103. Investeringen blev finansieret ved, at klageren optog et investeringslån på ca. 100.000 kr. Obligationerne blev indfriet til kurs 107,67 i oktober 2009.

Den 8. november 2007 omlagde klageren gælden til schweizerfranc.

Den 13. oktober 2008 solgte klageren værdipapirerne med et tab på ca. 142.000 kr. Et provenu på 350.000 kr. blev indsat på et aftaleindlån, idet klageren ønskede at afvente et fald i schweizerfrancen, inden valutalånet blev indfriet. Valutakursen på schweizerfranc var da ca. 480.

Den 25. juni 2009 blev aftaleindlånet vekslet til schweizerfranc til kurs 486,3, der blev anvendt til at nedbringe valutalånet til 144.721 schweizerfranc.

Banken har anført, at da schweizerfrancen fortsatte med at stige, blev klageren anbefalet at indfri valutalånet, hvilket skete den 19. marts 2010 til kurs 513,5.

Ved brev af 20. februar 2012 til banken bad klagerens advokat om oplysninger vedrørende klagerens investeringsprofil m.v.

Ved brev af 19. marts 2012 forbeholdt advokaten sig på klagerens vegne at rejse krav om erstatning.

Ved brev af 9. maj 2012 afviste banken klagerens krav.

Klageren har opgjort sit tab på værdipapirer og valuta til i alt 188.657 kr.

Parternes påstande

Den 4. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal 188.657 kr. samt 48.040 kr. i rentetab.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ønskede at købe et sommerhus og havde brug for et lån på 500.000 kr. Banken anbefalede hende at optage et lån på 1.000.000 kr. og investere det overskydende provenu. Lånet skulle optages i schweizerfranc, hvilket skulle sikre en rentebesparelse.

Hun havde ingen særlig indsigt i investeringsprodukter og havde ikke tidligere foretaget investeringer, spekulation eller lignende, hverken privat eller erhvervsmæssigt.

Banken fortalte, at investeringerne i BankInvest-produkter var så godt som risikofrie. Hun fik ikke tilstrækkelig oplysning om, at realisation af investeringsbeviserne eventuelt ikke ville kunne ske til en kurs, der satte hende i stand til at indfri investeringslånet.

Banken har ikke fremlagt dokumentation for, at hun fik en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de risici, der var forbundet med investeringerne. Det må derfor pålægges banken at godtgøre, at hun forud for indgåelse af aftalen om investeringerne har modtaget fyldestgørende rådgivning om risikoen. Det er ikke sket i denne sag. Banken har heller ikke dokumenteret, at den har fulgt op på engagementet.

Hun kom herefter til at foretage en betydelig investering med en betydelig risiko, som hun ikke havde den nødvendige forståelse af. Hun havde ikke noget ønske om at investere, da hun henvendte sig til banken. Hun har ikke fået en begrundelse fra banken for, hvorfor den tilbød hende en højrisikoinvestering.

I forbindelse med, at investeringerne kørte mere og mere skævt, fik hun ingen brugbar rådgivning om den forventede udvikling på produkterne eller hjælp til at etablere en exit strategi. Dette fik hun først, da investeringen endeligt blev lukket ned den 23. oktober 2010.

Banken bærer således hovedansvaret for de tab, hun har lidt i forbindelse med investeringerne.

Forældelsesfristen begynder først at løbe den 23. marts 2010, da investeringerne i såvel valuta som investeringsbeviser må ses som en samlet forretning fra start til slut. Det er først den 23. marts 2010, at klageren konstaterer sit endelige tab.

Spar Nord Bank har anført, at klagen vedrører forhold, der ligger mere end tre år tilbage i tiden, hvorfor et eventuelt krav er forældet.

Rådgivningen om investeringslånet blev ydet i december 2006 og engagementet blev etableret i januar/februar 2007.

Klageren konstaterede sit tab på værdipapirerne, da de blev solgt den 8. oktober 2008, hvilket er knap tre år og ni måneder før indgivelse af klagen til Pengeinstitutankenævnet.

Klageren var bekendt med valutakursudsving, da hun i 2007 to gange omlagde sin kredit med henblik på at opnå en kursgevinst. I 2007 købte hun ad to omgange hovedstolsgaranterede valutaobligationer, der netop skal spekulere i udsving.

Klageren kan på baggrund heraf ikke hævde ukendskab til de omstændigheder, som klagen støttes på.

Banken bemærker, at klageren også flere gange efterfølgende – ved mødet i banken den 19. marts 2008, ved salget af værdipapirerne i oktober 2008 og ved indfrielsen af en del af schweierfranckreditten den 26. juni 2009 – har opnået et sådant kendskab til forholdene, at forældelsesfristen i hvert fald er startet. Alle disse tidspunkter ligger mere end tre år forud for indgivelsen af klagen til Pengeinstitutankenævnet.

I forbindelse med etableringen af engagementet fik klageren tilstrækkelig rådgivning og valgte selv at indgå i engagementet. Det bestrides således, at klageren ikke har modtaget rådgivning om risikoen.

Risikoen fremgår bl.a. af tillægget til investeringskreditten.

Det var bankens klare opfattelse, at investeringerne var i overensstemmelse med klagerens risikoprofil og at risikoen var passende til klagerens forhold i øvrigt.

Banken har ikke givet udryk for, at investeringerne i BankInvest-produkter var så godt som risikofrie.

Det er ikke korrekt, at banken ikke har fulgt op på engagementet. Der har været løbende drøftelser og møde i marts 2008. Det var banken, der i oktober 2008 opfordrede klageren til at sælge sine værdipapirer for at minimere risikoen. Det var klageren selv, der valgte at fortsætte i schweizerfranc.

Klageren kan ikke have været uvidende om den risiko, de er forbundet med investering i værdipapirer eller om den yderligere risiko, som en lånefinansiering indebærer.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har gjort indsigelse mod, at hun i forbindelse med et ønske om køb af sommerhus i 2006/2007, blev anbefalet at optage en kredit til investering i værdipapirer, uden at Spar Nord Bank i den forbindelse sikrede sig, at en gearet investering passede til hendes risikoprofil m.v. Ud over risikoen ved selve investeringen løb hun en valutakursrisiko, idet investeringskreditten blev omlagt til schweizerfranc. Banken har anført, at klageren var fuldt oplyst om risikoen ved engagementet.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet, medmindre klageren var i undskyldelig uvidenhed om sit krav.

Klageren solgte sine værdipapirer med tab den 8. oktober 2008. Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald fra dette tidspunkt må have været klar over de omstændigheder, hvor på hun støtter sit krav om erstatning for tab på investeringerne. Klagerens eventuelle krav forbundet med bankens rådgivning om risici ved lånefinansieret investering i værdipapirer er derfor forældet.

Blandt andet på baggrund af klagerens dispositioner i 2007, hvor hun flere gange omlagde sin gæld mellem danske kroner og schweizerfranc, finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse forældelsen af klagerens krav vedrørende erstatning for valutakurstab for at være suspenderet. Klagerens eventuelle krav forbundet med bankens rådgivning om risici ved investering finansieret ved kredit i fremmed valuta er derfor forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.