Fortolkning af lånetilbud.
| Sagsnummer: | 212 /2000 |
| Dato: | 18-10-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Fortolkning af lånetilbud. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører fortolkningen af et lånetilbud, som et livsforsikringsselskab udsendte til sine kunder indeholdende tilbud om lån i et med selskabet koncernforbundet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
I januar 1997 ydede et pengeinstitut, med hvilket indklagede senere er fusioneret, klageren et lån på 50.000 kr. Lånet blev ydet med sikkerhed i en livsforsikringspolice udstedt af selskab, med hvem indklagede er koncernforbundet.
I juni 1998, hvor lånets restgæld var 37.905,80 kr., blev lånets ydelse nedsat fra 1.530 kr. månedligt til 740 kr. i kvartalet.
Ved skrivelse af 23. juni 1999 rettede det forsikringsselskab, hvor klagerens livsforsikring er tegnet, henvendelse til klageren. Af skrivelsen fremgår:
"Vi har tidligere fortalt Dem om muligheden for at optage et lån til en meget fordelagtig rente i [indklagede] - mod sikkerhed i Deres Danica forsikring nr. .......
Dette tilbud kan De stadig benytte Dem af - og De har nu mulighed for at låne op til 59.900 kr. ..................
...............
Ønsker De at låne et større beløb, end Deres Danica forsikring alene giver mulighed for, undersøger banken gerne Deres muligheder for dette.
Er De interesseret i dette tilbud, ringer De blot til [indklagede] på tlf. ...... De kan også benytte vedlagte interessekort, så sørger banken for resten.
..........
P.S. De kan betragte dette brev som et lånebevis. Har De ikke brug for lånet i øjeblikket, kan De gemme brevet - for eksempel sammen med Deres Police/Dækningsoversigt fra Danica. Ønsker De på et senere tidspunkt at belåne forsikringen udfylder De blot interessekortet og sender det til [indklagede]."
Den 22. november 1999 underskrev klageren interessekortet og anførte, at han ønskede at låne 50.000 kr.
Ved skrivelse af 25. november 1999 meddelte indklagede, at restgælden på klagerens eksisterende lån var 39.602 kr. Som følge heraf kunne indklagede ikke imødekomme en låneforhøjelse på 50.000 kr., men alene at forhøje lånet til i alt 59.900 kr.
Under en yderligere korrespondance med indklagede fastholdt klageren, at han var berettiget til et lån på 50.000 kr. Heroverfor anførte indklagede, at en låneforhøjelse med 50.000 kr. ville forudsætte en kreditvurdering.
Parternes påstande.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet den 26. maj 2000 med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede har foretaget vildledende markedsføring og ført uetisk bankvirksomhed. Herudover skal indklagede tilpligtes at yde et lån på 50.000 kr., uden at der foretages en kreditvurdering af ham.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår klagerens anerkendelsespåstand. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at skrivelsen af 23. juni 1999 må anses for et bindende tilbud. Skrivelsen angiver således tillige at være et lånebevis.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at spørgsmålene om, hvorvidt indklagede har foretaget vildledende markedsføring og ført uetisk bankvirksomhed, ikke vedrører en formueretlig tvist.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man alene tilbød klageren at låne op til i alt 59.900 kr., som var policens belåningsværdi.
Et lån kunne kun ydes mod sikkerhed i den pantsatte forsikring. Eksisterende lån skulle indgå i tilbuddet, hvorfor indklagede, såfremt klageren ønskede et større lån, var/er berettiget til at foretage en kreditvurdering af klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Forsikringsselskabets skrivelse af 23. juni 1999 er efter affattelsen ikke møntet på kunder, der som klageren allerede havde optaget et lån mod sikkerhed i deres forsikringspolice. Der er derfor enten tale om en i relation til disse kunder mindre heldig affattelse eller om, at skrivelsen er sendt til klageren ved en fejl.
Ankenævnet finder imidlertid, at klageren måtte indse, at tilbudet for hans vedkommende alene indebar, at han - mod sikkerhed i policen og uden kreditvurdering - kunne låne i alt 59.900 kr., dvs. ca. 20.000 kr. ud over restgælden på det eksisterende lån. Klagerens påstand om, at indklagede skal tilpligtes at låne ham yderligere 50.000 kr. uden kreditvurdering, tages derfor ikke til følge.
Af de grunde, der er anført af indklagede, kan Ankenævnet - ud over det indledningsvis anførte - ikke tage stilling til klagerens øvrige påstande.
Som følge af det anførte
Klagerens påstand om, at indklagede uden kreditvurdering skal yde ham et yderligere lån på 50.000 kr., tages ikke til følge. Ankenævnet kan ikke behandle klagerens øvrige påstande.