Ejerpantebrev til sikkerhed for datters gæld, udvidelse af pant med renter ifølge ejerpantebrev.
| Sagsnummer: | 240 /1995 |
| Dato: | 02-04-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - renter
Tredjemandspant - omfang |
| Ledetekst: | Ejerpantebrev til sikkerhed for datters gæld, udvidelse af pant med renter ifølge ejerpantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1981 oprettede klageren to ejerpantebreve på henholdsvis 88.000 kr. og 52.500 kr., som blev tinglyst på hans faste ejendom og håndpantsat til indklagede. Til afløsning heraf underskrev klageren den 15. marts 1994 et nyt ejerpantebrev på 140.500 kr., som blev tinglyst den 13. juni 1994 anmærkningsfrit samtidig med aflysningen af de to andre ejerpantebreve.
Med overtagelsesdag den 15. juni 1994 solgte klageren sin faste ejendom for 415.000 kr.
Af ejerpantebrevet på 140.500 kr. fremgår:
"Ejerpantebrevet forrentes fra overdragelsesdagen med en årlig rente på 12,000 % p.a. over Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto, dog minimum 15 %. Renten forfalder bagud hver 11. juni og 11. december termin.
Panteretten omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet.
Panteretten forøges gradvis med op til 5 års rente af ejerpantebrevets pålydende og erlægges først, når håndpanthaver opsiger ejerpantebrevet eller under påberåbelse af misligholdelse i det underliggende skyldforhold gør panteretten gældende ved skriftligt påkrav og med 8 dages varsel.
Opsigelse
Med 14 dages varsel kan såvel kreditor som debitor opsige gælden."
De aflyste ejerpantebreve indeholdt ikke nogen bestemmelse om forøgelse af panteretten med renter.
Indklagedes pant var stillet til sikkerhed primært for et lån til klageren senest forhøjet i april 1994 til 123.913,95 kr., sekundært for et lån på 110.096,04 kr. til klagerens datter samt tertiært for et lån på 24.670,10 kr. ydet til klagerens datters tidligere ægtefælle.
Klageren havde endvidere afgivet selvskyldnerkaution for lånene til datteren og den tidligere svigersøn. Klagerens kautionsforpligtelse var senest afgivet på gældsbreve af 17. november 1993, af hvilke pantsætningen af klagerens sikkerhedsdepot også fremgik. I gældsbrevenes fortrykte pkt. 6 er anført:
"..........
Panteretten i ejerpantebrev omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet. Banken kan forlange indtil 5 års rente på pantsatte ejerpantebreve, uanset om pantet er stillet af låntager selv eller af tredjemand. Renten beregnes som et tillæg til ejerpantebrevets pålydende, og beregningen sker tidligst fra pantsætningstidspunktet. Sker pantsætningen til sikkerhed for et engagement omfattet af kreditaftaleloven og ydet en anden end pantets ejer (tredjemandspantsætning), påbegyndes forrentningen først fra tidspunktet for bankens opsigelse af ejerpantebrevet eller afgivelse af påkrav over for pantsætter."
Ved skrivelse af 6. juli 1994 til klageren oplyste indklagede, at man havde rykket hans datter for en restance på 8.021 kr. på dennes lån. Ved skrivelse af 28. juli 1994 anmodede indklagede klageren om at være behjælpelig med, at datteren snarest indbetalte restancen, der nu var på 10.285 kr.
I september 1994 modtog indklagede 158.295,68 kr. til dækning af ejerpantebrevet på 140.500 kr. Beløbet blev indsat på klagerens lån, hvis saldo forinden var 124.266,32 kr.; efter debitering af rente pr. 30. september 1994, 3.694,11 kr., og et gebyr på 6 kr. var saldoen herefter 30.329,24 kr. (positiv), og denne blev samme dag overført til nedskrivning af klagerens datters lån.
Efter at indklagede primo oktober var blevet gjort opmærksom på, at den ved handelen medvirkende ejendomsmægler ikke havde modtaget sit fulde salær, hævede indklagede restsalæret på 7.432,59 kr. på klagerens datters lånekonto og overførte beløbet til ejendomsmægleren.
Ved skrivelse af 10. oktober 1994 til indklagede anførte klageren, at "Vi har ikke givet tilladelse til, at man bruger restbeløbet til afdrag på lån." Som svar herpå anførte indklagede i skrivelse af 17. s.m., at der til indfrielse af ejerpantebrevet skulle have været brugt 171.241 kr. inklusive renter. Samtidig oplystes, at af provenuet fra handelen var 127.966,43 kr. anvendt til indfrielse af klagerens eget lån, mens restbeløbet korrigeret for det udbetalte beløb til ejendomsmægleren eller 22.896,65 kr. var anvendt til ekstraordinær nedbringelse af klagerens datters lån.
Af sagen fremgår, at der med pant efter ejerpantebrevet håndpantsat til indklagede var tinglyst et skadesløsbrev på 50.000 kr. til den kommune, hvor klagerens ejendom var beliggende.
Ved klageskema af 28. april 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren ønsker, at indklagede skal rette de begåede fejl, men har ikke nærmere præciseret sin påstand.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at provenuet fra ejendomshandelen blev anvendt til at afskrive på datterens lån, uden at han blev underrettet. Han finder, at indklagede uberettiget har disponeret over provenuet fra ejendomshandelen, herunder hævet et beløb på hans datters lån og anvendt dette til at betale ejendomsmægleren.
Indklagede har anført, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed for primært klagerens eget lån og sekundært lånet til datteren. Indklagede var derfor berettiget til at anvende provenuet til indfrielse af klagerens lån og derefter til nedbringelse af datterens lån. Da slutregningen fra ejendomsmægleren først forelå efter nedbringelsen af datterens lån, var det berettiget at hæve beløbet på 7.432,59 kr. på datterens lånekonto og overføre beløbet til ejendomsmægleren. Til nedbringelse af datterens lån anvendtes således 22.896,65 kr. Påkrav over for klageren blev afgivet ved indklagedes skrivelser af 6. juni og 28. juli 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at klageren gennem sin klage ønsker, at indklagede bliver pålagt at udbetale det provenu, der ved salget af hans ejendom blev til det til indklagede håndpantsatte ejerpantebrev på 140.500 kr.
Ejerpantebrevet på 140.500 kr. fremkom ved sammenlægning af de to hidtil lyste ejerpantebreve på 88.000 kr. og 52.500 kr. Ejerpantebrevet var håndpantsat senest i april 1994 og lå til sikkerhed primært for klagerens eget lån, sekundært for hans datters lån samt tertiært for datterens tidligere ægtefælles lån.
Indklagede var herefter berettiget til af det modtagne provenu at anvende som sket 127.966,43 kr. til indfrielse af klagerens lån samt - i forhold til klageren - 7.432,59 kr. til dækning af restsalæret til ejendomsmægleren, eller i alt 135.399,02 kr. af provenuet på 158.295,68 kr. Der er ikke hermed taget stilling til, om den foretagne disposition vedrørende beløbet på 7.432,59 kr. har været berettiget i forhold til klagerens datter. Af det resterende på provenu på 22.896,66 kr. udgjorde 5.100,98 kr. differencen mellem ejerpantebrevets pålydende på 140.500 kr. og det foran nævnte beløb på 135.399,02 kr. Beløbet på 5.100,98 kr. var indklagede berettiget til at overføre til klagerens datters lån, da ejerpantebrevet var sekundært pantsat til sikkerhed for dette lån.
Indklagede har støttet sin adgang til at anvende det overskydende beløb på 17.795,68 kr. (158.295,68 kr. - 140.500 kr.) til overførsel til klagerens datters lån på den i ejerpantebrevet på 140.500 kr. indeholdte klausul om en gradvis forhøjelse af det beløb, som ejerpantebrevet skulle give pant for. Det forhold, at indklagede i forhold til den efterstående panthaver ifølge skadesløsbrevet måtte anses for uberettiget til at oppebære beløb ud over ejerpantebrevets hovedstol, jf. herved Højesterets afgørelser i Ugeskrift for Retsvæsen 1990 side 21 og 1992 side 978, kan ikke medføre, at klageren kan få beløbet udbetalt, idet dette i givet fald tilkommer den pågældende panthaver. Klagerens påstand kan derfor ikke tages til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.