Kurssikring af ejerskiftelån. Ekspeditionstid.
| Sagsnummer: | 786/1994 |
| Dato: | 26-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Kurssikring af ejerskiftelån. Ekspeditionstid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af december 1993 solgte klageren sin faste ejendom med overtagelse 1. februar 1994. Handelen skulle berigtiges ved hjemtagelse af et kontantlån på 554.000 kr., et sælgerpantebrev på 111.000 kr. og en udbetaling på 45.000 kr. Slutsedlen indeholdt en reguleringsklausul, hvorefter ændringer i den angivne ydelse på kontantlånet skulle reguleres over det forudsatte sælgerpantebrev.
Ved lånetilbud af 8. december 1993 tilbød Nykredit et kontantlån på 554.000 kr.
Den 17. december 1993 underskrev klageren hos indklagedes Esbjerg afdeling, der skulle forestå omprioriteringen, pantebrevet til Nykredit og fuldmagt til låneudbetaling. Af fuldmagten fremgår ved afkrydsning, at "udbetaling skal afvente nærmere besked".
Af omprioriteringsblanket underskrevet af klageren den 24. januar 1994 fremgår ved afkrydsning bl.a.: "Kurssikring ønskes ikke foretaget". Ifølge klageren blev blanketten underskrevet in blanco. Ifølge indklagede er alene notater anført under rubrikken "Bemærkninger" påført efter underskriften.
Ultimo februar 1994 meddelte indklagede, at det for tinglysning af pantebrevet var nødvendigt, at klageren underskrev en navneerklæring, idet klagerens skøde på ejendommen fejlagtigt var blevet lyst med angivelse af hendes kaldenavn og ikke hendes fulde navn. Klageren underskrev navneerklæringen den 9. marts 1994, og pantebrevet blev fremsendt til tinglysning den 15. s.m.
Ifølge indklagede meddelte klageren pr. telefon den 13. april 1994, at hun ønskede lånet hjemtaget. Inden hjemtagelsen blev effektueret, meddelte klageren, at hjemtagelsen ønskedes tilbagekaldt. Indklagedes notater herom fremgår af omprioriteringsblanketten under rubrikken bemærkninger. Det anførte bestrides af klageren.
Den 21. april 1994 modtog indklagede pantebrevet retur fra tinglysning, og den følgende dag fremsendte indklagede pantebrevet til Nykredit.
Lånet blev hjemtaget den 16. juni 1994.
Klageren har opgjort sit provenutab som følge af kursfaldet til 100.861,12 kr. Hertil kommer advokatomkostninger på ca. 10.000 kr. plus moms samt et endnu ukendt beløb i skattemæssigt underskud som følge af sen hjemtagelse af ejerskiftelånet og manglende rettidig indfrielse af ikke overtagne prioriteter.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det samlede tab i forbindelse med omprioriteringen.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede er ansvarlig for det opståede tab som følge af manglende rådgivning om kurssikring og fejlagtig og langsommelig sagsbehandling. Hun blev ikke orienteret om kurssikring ved underskrivelsen af pantebrevet den 17. december 1993. Kurssikring blev først drøftet den 24. januar 1994, hvor hun blev frarådet at kurssikre med den begrundelse, at kurserne var gunstige og ekspeditionstiden kort. Indklagede burde straks efter underskrivelsen af pantebrevet have foranlediget dette tinglyst. Allerede den 5. januar 1994 rykkede hendes advokat for en ydelsesspecifikation med henblik på beregning af sælgerpantebrevet. Den ekspederende medarbejder meddelte, at han ville vende tilbage til sagen, så snart han havde sendt ejerskiftepantebrevet til tinglysning og modtaget det retur. Trods gentagne rykkere fik hun først den 25. februar 1994 meddelelse om, at der var problemer med tinglysningen, hvorefter hun indleverede sin dåbsattest til indklagede den 28. februar 1994. På hendes forespørgsler i marts 1994 beregnede indklagede hendes kurstab til ca. 2.000 kr. Denne beregning viste sig senere at være fejlagtig, idet tabet på dette tidspunkt retteligt udgjorde ca. 20.000 kr. På et møde hos indklagede den 21. april 1994, hvor pantebrevet var tinglyst, blev tabet beregnet til ca. 31.000 kr. Indklagede tilbød at nedsætte renten på hendes udlånskonti til laveste sats og frafaldt omprioriteringsgebyret. Hun blev samtidig frarådet at hjemtage lånet, idet indklagede forventede kursstigninger. Indklagede burde have foranlediget lånet hjemtaget mod garanti, således at omprioriteringen kunne have været gennemført inden overtagelsesdagen 1. februar 1994.
Indklagede har anført, at klageren ved underskrivelsen af pantebrevet den 17. december 1993 og efterfølgende blev orienteret om muligheden for kurssikring og betydningen heraf. Det afvises, at klageren blev frarådet at kurssikre. Klageren havde under hele forløbet mulighed for at foretage kurssikring, ligesom indklagede i forbindelse med klagerens instruks om hjemtagelse den 13. april 1993 var indstillet på at hjemtage lånet mod garanti. Tinglysningen blev forsinket som følge af, at skødet fejlagtigt var lyst med angivelse af klagerens kaldenavn og ikke hendes fulde navn. Skødet blev først modtaget efter underskrivelsen af pantebrevet. Klageren blev den 18. februar 1994 opfordret til at indlevere dokumentation for sit fulde navn og underskrive navneerklæring. Klageren efterkom først opfordringen den 9. marts 1994, hvorefter pantebrevet sendtes til tinglysning. Det er korrekt, at indklagede på et tidspunkt under sagens forløb udarbejdede en fejlagtig opgørelse af kurstabet. Til trods for at et kurstab blev konstateret, ønskede klageren ikke at kurssikre, idet hun forventede, at kurserne ville rette sig. På mødet den 21. april 1994 beregnedes klagerens kurstab til 42.-43.000 kr. Af hensyn til bevarelsen af det gode kundeforhold efterkom afdelingen klagerens anmodning om nedsættelse af rentesatsen på klagerens udlånskonti og frafaldt samtidig omprioriteringsgebyret. Under drøftelser den 9., 10. og 11. maj 1994 med klageren og dennes advokats sekretær blev det aftalt, at afvente hjemtagelse af lånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet blev drøftet i hvert fald i forbindelse med underskrivelsen af omprioriteringsaftalen den 24. januar 1994, og at spørgsmålet om kurssikring/hjemtagelse af lånet efterfølgende blev drøftet flere gange. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med sin rådgivning har begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at rådgivningen var baseret på forventninger til kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Klageren fik i slutningen af februar 1994 oplyst, at pantebrevet endnu ikke var sendt til tinglysning, og at der var opstået et problem på grund af uoverensstemmelse mellem navneangivelsen i skødet og i pantebrevet. Hun kunne også på dette tidspunkt have valgt at kurssikre lånet, men undlod fortsat dette. På denne baggrund finde Ankenævnet det ikke sandsynliggjort, at forsinkelsen med tinglysningen af pantebrevet har haft betydning for det kurstab, klageren led.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.