Ikke rettidig meddelelse om bortkomst.
| Sagsnummer: | 504 /1993 |
| Dato: | 31-01-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Ikke rettidig meddelelse om bortkomst. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved et indbrud søndag den 8. august 1993 omkring kl. 18 i klagerens og dennes ægtefælles bil, der var parkeret på en parkeringsplads ved Kildekrog trinbrædt i Hornbæk, blev klagerens taske indeholdende hendes dankort stjålet. Umiddelbart efter anmeldte klageren tyveriet til Helsingør politi.
Klageren indfandt sig den følgende dag i indklagedes Rødovre afdeling kl. ca. 13.00 og anmeldte kortet stjålet. Kortet blev herefter spærret kl. 13.30.
Det viste sig efterfølgende, at klagerens dankort var anvendt ved 24 transaktioner, hvoraf nogle var blevet afvist på grund af manglende dækning på klagerens konto hos indklagede eller som følge af andre forhold. Den 8. august 1993 blev der ved seks transaktioner hævet ialt 10.100 kr. Den 9. august 1993 blev der i tidsrummet mellem kl. 00 og 9.30 hævet 4.000 kr. Mellem kl. 11.00 og 12.30 er kortet anvendt ved fire transaktioner, hvor der er sket et samlet misbrug på 7.599,85 kr. Kl. 12.52 er kortet anvendt til betaling af varer i Ilva Bolighus i Ishøj med 3.795 kr., hvoraf de 3.000 kr. er debiteret klagerens konto. Efter kl. 13 anvendtes kortet til 3 yderligere køb samme sted, hvorefter det blev inddraget ved en transaktion samme dag ca. kl. 15.
Det samlede misbrug var på 30.240,85 kr. Indklagede har anført, at klageren i medfør af betalingskortloven hæfter for 8.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende også de resterende 8.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun ikke forstår, hvordan andre har kunnet misbruge dankortet, idet den tilhørende PIN-kode ikke lå ved kortet, ligesom hun aldrig har oplyst koden til andre. Efter modtagelsen af PIN-koden lærte hun den udenad og smed straks sedlen med koden væk.
Indklagede har anført, at ved samtlige hævninger er dankortets PIN-kode blevet anvendt, idet der dog blev gjort to fejlagtige PIN-kodeforsøg forinden hævningen af det første beløb. Klageren bør hæfte for 8.000 kr. af misbruget, jvf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, idet klageren ikke straks efter at være blevet opmærksom på tyveriet fik etableret spærring af kortet. Først den efterfølgende dag kl. 13.30 foranledigede klageren kortet spærret. Klageren kunne allerede den 8. august have kontaktet PBS for telefonisk at spærre kortet.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter kortindehaveren med op til 8.000 kr., hvis kortindehaveren "har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet." Ankenævnet finder, at klageren burde have foranlediget kortet spærret i hvert fald senest ved henvendelse mandag den 9. august 1993 om morgenen til indklagedes afdeling. Da der den 9. august i tidsrummet mellem kl. 11 og kl. 13.30, da kortet blev spærret, er sket misbrug for mere end 8.000 kr., finder Ankenævnet, at klageren bør hæfte for dette beløb. Det af klageren anførte om, at PIN-koden ikke var opbevaret sammen med dankortet, kan ikke føre til et andet resultat.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.