Kaution. Fælles lån.
| Sagsnummer: | 345b/1989 |
| Dato: | 25-01-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Kaution. Fælles lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved Ankenævnets kendelse af 27. november 1989 afvistes en af klageren indbragt sag i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3. Ankenævnet fandt dog, at klageren burde gives lejlighed til at præcisere, om klagen som et selvstændigt punkt tillige omfattede den kautionsforpligtelse, som klageren efter det oplyste havde påtaget sig for sine børns engagement med indklagede.
Klageren har herefter anmodet om, at sagen behandles selvstændigt for så vidt angår hans kautionsforpligtelse.
Af det for Ankenævnet fremlagte materiale fremgår det, at indklagedes Slagelse afdeling den 12. oktober 1979 bevilligede klageren og dennes datter et fælles lån på 90.000 kr., til opførelse af et sommerhus på lejet grund. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte debitorerne ved håndpantsætningserklæring af 4. januar 1980 et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i sommerhuset.
Ved fuldmagt af 15. december 1981 gav klagerens datter klageren fuldmagt til at underskrive samtlige dokumenter i forbindelse med salget af sommerhuset. Samtidig fraskrev datteren sig retten til et eventuelt provenu ved salget på betingelse af, at indklagede friholdt hende for enhver form for hæftelsesansvar med hensyn til ejendommens prioriteter m.v.
I 1982 solgtes ejendommen for 150.000 kr., hvilket beløb krediteredes det fælles lån. Restprovenuet inkluciv renterefusion ialt 14.569,10 kr. overførtes den 17. december 1982 til en kassekredit, ydet klageren af afdelingen den 23. januar 1979.
Ved påtegning af gældsbrev af 22. januar 1980 kautionerede klageren for et lån på 175.000 kr. bevilliget et af klagerens søn ejet anpartsselskab. Ved håndpantssætningserklæring af samme dag pantsatte klageren et ejerpantebrev på 190.000 kr. med pant i den ejendom, der tjente til hans og hustruens bolig. Håndpantsætningen skete til sikkerhed for, hvad anpartsselskabet, hans datter eller han selv måtte være eller blive indklagede skyldig. Da klageren imidlertid ikke fremskaffede det i retsvirkningslovens § 18 foreskrevne ægtefællesamtykke til pantsætningen af ejendommen, blev pantsætningen ikke effektiv, og indklagede udbetalte alene 10.506,50 kr af lånet til anpartsselskabet. Den 22. oktober 1980 underskrev klagerens hustru ægtefællesamtykkeerklæring.
Ved salget af den pantsatte ejendom fremsendte den berigtigende advokat ved skrivelse af 25. marts 1983 til indklagede provenuet på 130.039,87 kr. på betingelse af, at det håndpantsatte ejerpantebrev på 190.000 kr. kvitteredes til aflysning. Den 28. marts 1983 krediteredes klagerens kassekredit for provenuet.
Ved dom afsagt af retten i Slagelse den 20. marts 1984 dømtes klageren til betaling af lånet ydet sønnens anpartsselskab i alt 11.546,77 kr. Det fremgår af dommen, at klageren erkendte søgsmålets rigtighed.
Klageren har overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale ham provenuet fra salget af hans og hustruens bolig på 130.039,87 kr., at tilbagebetale provenuet fra salget af sommerhuset, at nedsætte renter og gebyrer på engagementet, at anerkende, at man ikke har været berettiget til at råde over provenuet af et hjemtaget kreditforeningslån på 87.000 kr., samt at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 5.000 kr.
Klageren har anmodet om mundtlig forhandling af klagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at de omhandlede bevilligede lån på henholdsvis 90.000 kr. og 175.000 kr. ikke er blevet udbetalt eller anvendt som forudsat af klageren. Klageren finder derfor, at provenuet hidrørende fra de håndpantsatte ejerpantebreve bør udbetales til ham, idet der ikke eksisterer underliggende skyldforhold. Indklagede undlod i strid med klagerens instruks at overføre et hjemtaget kreditforeningslån til Privatbanken og indfriede i stedet klagerens kautionsforpligtelse.
Indklagede har anført, at lån på 90.000 kr. ydet klageren og dennes datter er udbetalt i overensstemmelse med lånedokumentet. Indklagede har fremlagt kontoblad vedrørende lånet, hvoraf fremgår, at der den 14. februar 1980 blev udbetalt 90.000 kr. Restprovenuet efter indfrielsen af lånet i 1982 blev ifølge aftale med klageren og i henhold til fuldmagten fra klagerens datter overført til klagerens kassekredit den 17. december 1982.
For så vidt angår lån ydet klagerens søns anpartsselskab var det oprindelig forudsat, at lånet skulle udgøre 175.000 kr., og at klageren til sikkerhed for lånet skulle håndpantsætte et ejerpantebrev på 190.000 kr. med pant i hans private ejendom. Da klageren imidlertid ikke på daværende tidspunkt var til at formå til at fremskaffe hustrusamtykke til håndpantsætningen af ejerpantebrevet, etableredes lånet alene ved udbetalingen af 10.506,50 kr. til anpartsselskabet mod selvskyldnerkaution fra klageren. Indhentelse af hustrusamtykke til håndpantsætning af ejerpantebrevet fandt først sted den 22. oktober 1980. Indklagede har fremlagt kontoblad hvoraf fremgår, at der den 24. januar 1980 er udbetalt 10.506,50 kr. på lånet.
Provenuet af det hjemtagne kreditforeningslån blev ifølge aftale med klageren anvendt til indfrielse af klagerens kautions- og vekselforpligtelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme klagerens begæring om mundtlig forhandling af sagen.
For så vidt angår forholdet vedrørende kreditforeningslånet bemærkes, at Ankenævnet ved kendelse af 27. november 1989 afviste at behandle denne del af klagen.
Det af klageren håndpantsatte ejerpantebrev på 190.000 kr. er ifølge håndpantsætningserklæring af 22. januar 1980 pantsat til sikkerhed for hvad klageren, klagerens datter og klageren søns anpartsselskab måtte være eller blive indklagede skyldig. Pantebrevet var således også stillet til sikkerhed for klagerens kassekredit, og indklagede har derfor været berettiget til at anvende pantebrevsprovenuet som sket. I denne forbindelse bemærkes, at klageren ved dom afsagt af retten i Slagelse den 20. marts 1984 er dømt til betaling af 11.546,77 kr.
Det fremgår af de af indklagede fremlagte kontoudskrifter m.v., at provenuet fra lånet på 90.000 kr. er udbetalt klageren og klagerens datter i overensstemmelse med lånedokumentet. Provenuet fra salget af sommerhuset er anvendt til indfrielse af dette lån, hvorfor klageren ikke findes at være berettiget til at kræve salgsprovenuet udbetalt. Der findes endvidere ikke at være grundlag for at nedsætte de af indklagede opkrævede gebyrer og renter som påstås af klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.