Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om købers kurssikring forinden sælgers underskrift på købsaftale forelå

Sagsnummer: 394/2000
Dato: 30-04-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Spørgsmål om købers kurssikring forinden sælgers underskrift på købsaftale forelå
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med indklagedes ekspedition af kurssikring vedrørende et realkreditlån, der skulle optages i forbindelse med klagernes køb af en ejendom.

Sagens omstændigheder.

Efter at klagerne den 14. juni 2000 havde underskrevet købsaftale vedrørende køb af en fast ejendom, meddelte klagernes advokat fredag den 16. juni 2000 indklagede, der var klagernes pengeinstitutforbindelse, sin endelige godkendelse af købsaftalen. Købsaftalen var ikke underskrevet af sælger. Advokatens meddelelse til indklagede skete ved telefax, hvoraf fremgår:

"Jeg beder Dem venligst så vidt muligt sørge for førkøbskurssikring i Nykredit vedrørende et 7% obligationslån, der som anført skal optages i købernes navn."

Indklagede skulle forestå prioriteringen af ejendommen i forbindelse med købet, der blev gennemført som en kontanthandel. Ejerskiftelånet skulle optages i Nykredit i klagernes navn. Klagerne har anført, at der på forhånd var enighed mellem dem og indklagede om lånetypen, lånets størrelse, rentefod samt løbetid.

Indklagede har anført, at man efter modtagelsen af advokatens telefax telefonisk meddelte advokaten, at der først kunne ske kurssikring, når der forelå en købsaftale underskrevet af køber og sælger og et lånetilbud fra en kreditforening. Samme dag bestilte man pr. telefax lånetilbud hos Nykredit. Klagernes advokat har under sagen anført, at han bestrider, at indklagede den 16. juni 2000 telefonisk skulle have meddelt, at kurssikring først kunne foretages, når der forelå en købsaftale og et lånetilbud. Indklagede meddelte alene, at dette var den sædvanlige procedure, men ikke at førkøbskurssikring ikke var mulig.

Mandag den 19. juni 2000 underskrev sælger købsaftalen. Indklagede blev samme dag telefonisk orienteret herom af klagerne.

Den 20. juni 2000 modtog indklagede kopi af købsaftalen. Indklagede har anført, at klagerne samme dag i anden forbindelse indfandt sig hos indklagede. Det aftaltes, at indklagede straks skulle kontakte klagerne, når lånetilbud forelå fra Nykredit, med henblik på at lånetilbud kunne gennemgås, og at klagerne kunne tage stilling til, om der skulle foretages kurssikring.

Den 21. juni 2000 udstedte Nykredit et lånetilbud på et 30-årigt obligationslån på 1.334.000 kr. 7% svarende til en kursværdi på 1.287.310 kr. i forhold til en samtidig kurs på 96,50.

Den 22. juni 2000 modtog indklagede lånetilbudet fra Nykredit. Samme dag kontaktede indklagede klagernes advokat telefonisk med forespørgsel om, hvornår skøde kunne forventes at foreligge. Klagernes advokat har anført, at indklagede oplyste, at kurssikring endnu ikke var foretaget, hvorfor han anmodede indklagede om hurtigst muligt at foretage kurssikring. Ifølge indklagede blev det oplyst over for advokaten, at man ville kontakte klagerne med henblik på at foretage kurssikring, uden at advokaten havde bemærkninger hertil. Samme dag forsøgte man forgæves at komme i telefonisk kontakt med klagerne.

Ved skrivelse af 22. juni 2000 anmodede indklagede klagerne om at kontakte indklagede "vedr. en eventuel kurssikring af lånet".

Den 23. juni 2000 kontaktede klagerne indklagede. Indklagede har anført, at klagerne fik oplyst, at kurssikring kunne ske til kurs 95,27 (spotkurs 95,48 - terminsfradrag på 0,21); klagerne ønskede alternative lånemuligheder, og man bestilte på klagernes foranledning et lånetilbud på et 7% rentetilpasningslån. Klagerne har anført, at drøftelserne denne dag skal ses i lyset af et drastisk kursfald, der var indtruffet den 19.; drøftelserne var alene udtryk for deres interesse i at begrænse et tab mest muligt, men ikke udtryk for, at de havde frafaldet deres oprindelige ønske om at hjemtage lånet i Nykredit og hurtigst muligt kurssikre dette.

Klagernes advokat har anført, at han den 21. juni 2000 rejste til Sverige og var tilbage søndag den 25. s.m. om aftenen. Ved skrivelse af 25. juni 2000 til indklagede anførte advokaten:

"Netop hjemkommet fra Sverige her til aften skal jeg i fortsættelse af mobiltelefonsamtale den 22. ds. under mit ophold i Sverige bede Dem om som aftalt OMGÅENDE sørge for kurssikring af ejerskiftelånet i Nykredit.

I min telefax af den 16. ds. bad jeg Dem så vidt muligt sørge for førkøbskurssikring af lånet. Heri lå altså en anmodning om hurtigst muligt at kurssikre - enten på grundlag af salgsopstillingen (som en førkøbskurssikring) eller på grundlag af købsaftalen. Under telefonsamtalen den 22. ds., hvorunder jeg forespurgte, om der var foretaget kurssikring, meddelte De mig, at førkøbskurssikring ikke var mulig, og at der heller ikke i øvrigt var kurssikret, hvorfor jeg anmodede Dem om straks at foretage kurssikring på grundlag af den underskrevne købsaftale. Derfor stiller jeg mig helt uforstående over for Deres skrivelse af den 22. ds. til mine klienter, hvori De beder disse kontakte Dem vedrørende en eventuelt kurssikring af lånet.

Jeg må for en ordens skyld forbeholde mig erstatningsansvar, såfremt mine klienter måtte lide tab ved, at der trods anmodning ikke tidligere er kurssikret."

Den 26. juni 2000 blev lånetilbudet på det 30-årige 7% obligationslån på 1.334.000 kr. kurssikret til kurs 95,16 svarende til spotkurs 95,35 - terminsfradrag 0,19.

Ved skrivelse af 28. juni 2000 rejste klagerne gennem deres advokat krav om erstatning. Advokaten anførte, at kursværdien ifølge lånetilbudet baseret på kurs 96,5 pr. 21. juni 2000 var 1.287.310 kr.; kurssikringen den 26. s.m. til kurs 95,16 svarede til en kursværdi på 1.269.434 kr. Klagernes krav blev opgjort til differencen til på 17.876 kr. Advokat tog forbehold for at gøre krav om et større erstatningsbeløb med henvisning til, at kurssikring ville have været mulig den 19. eller senest den 20. Indklagede afviste kravet.

Under sagens forberedelse har Nykredit i skrivelse i 22. februar 2001 oplyst, at en fastkursaftale indgået mellem en køber af en fast ejendom og Nykredit inden sælgers underskrift af en købsaftale vil kunne ophæves omkostningsfrit af køber i tilfælde af, at sælger ikke underskriver købsaftalen. Ophævelse kan foretages af køber op til seks hverdage efter købers underskrift af købsaftalen. Det er en yderligere betingelse, at handlen ikke gennemføres, og køber eller købers nærstående må ikke genfremsætte købstilbud på den pågældende ejendom op til seks måneder fra tidspunktet for ophævelsen.

Parternes påstande.

Klagerne har den 11. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 17.876 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede uanset den sædvanlige procedure med at afvente købsaftale og lånetilbud har pligt til på anmodning at foretage førkøbskurssikring. Ved ikke at kurssikre den 19. juni 2000 handlede indklagede derfor ansvarspådragende.

Subsidiært gøres det gældende, at indklagede havde mulighed for og pligt til at foretage kurssikring ved bestilling af lånetilbud den 20. juni, hvor køber og sælger havde underskrevet købsaftale.

Mere subsidiært har klagerne gjort gældende, at indklagede havde pligt til at anmode Nykredit om at foretage kurssikring ved bestillingen af lånetilbudet den 20. juni, hvorfor indklagede er erstatningsansvarlig for kurstab opstået efter den 21. juni, hvor Nykredit modtog låneansøgningen.

Endnu mere subsidiært har klagerne anført, at indklagede havde pligt til at foretage kurssikring den 22. juni, da indklagede modtog lånetilbudet.

Indklagede har anført, at det ikke er erstatningspådragende, at indklagede ikke tilbyder et produkt med førkøbskurssikring. Herved bemærkes, at man fra første henvendelse og gennem hele forløbet oplyste klagernes advokat om, hvornår kurssikring kunne foretages. Klagerne kunne ikke have nogen berettiget forventning om, at kurssikring kunne ske, før man modtog lånetilbud og underskrevet købsaftale.

Indklagede modtog først det lånetilbud, der skulle kurssikres, den 22. juni 2000. Indklagede var denne dag i kontakt telefonisk kontakt med klagernes advokat, som blev gjort opmærksom på, at man ville forsøge at få kontakt med klagerne med henblik på kurssikring. Klagernes advokat havde ikke kommentarer hertil.

I løbet af den 22. juni forsøgte man flere gange at træffe klagerne telefonisk. Ved deres henvendelse den 23. juni undlod klagerne at kurssikre. Det bemærkes herved, at klagerne på dette tidspunkt bestilte et tilbud på et rentetilpasningslån.

Indklagede må generelt indrømmes en vis rimelig ekspeditionstid, efter at et lånetilbud er modtaget, til kurssikring foretages.

Klagernes tabsopgørelse bestrides, idet klagernes tabsberegning ikke tager hensyn til omkostningerne ved kurssikring.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Efter det fremkomne lægger Ankenævnet til grund, at klagerne kunne have opnået førkøbskurssikring i Nykredit den 19. juni 2000, og deres tab ved, at kurssikring først skete den 25. juni, må således opgøres på grundlag af kursen den 19.

Ankenævnet finder, at anmodningen af 16. juni fra klagernes advokat om end ikke entydigt, så dog naturligt må forstås som en anmodning om, at indklagede - der som klagernes pengeinstitutforbindelse skulle forestå prioriteringen af ejendommen - lod Nykredit gennemføre forkøbskurssikring, og at indklagede derfor for så vidt handlede ansvarspådragende ved ikke enten at videresende anmodningen til Nykredit eller - bevissikkert - meddele klagernes advokat, at anmodningen ikke ville blive imødekommet.

Ankenævnet finder imidlertid, at der efter indholdet af samtalen den 16. juni mellem indklagedes medarbejder og klagernes advokat - også efter den udlægning, som denne er fremkommet med - bestod en sådan usikkerhed om, hvorvidt indklagede havde opfattet advokatens skriftlige meddelelse som en anmodning om under alle omstændigheder at lade Nykredit gennemføre førkøbskurssikring, at det måtte påhvile ham at afklare spørgsmålet. Dette skete ikke.

Ankenævnet finder på den baggrund, at indklagede ikke kan tilpligtes at erstatte klagerne mere end halvdelen af det tab de led ved, at førkøbskurssikringen ikke blev gennemført den 16. juni.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger betale klagerne en erstatning beregnet som foran anført.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.