Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Budgetkonto. Modregning.

Sagsnummer: 405/1994
Dato: 27-04-1995
Ankenævn: Niels Waage, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Budgetkonto - modregning
Modregning - budgetkonto
Ledetekst: Budgetkonto. Modregning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med skilsmisse i 1993 aftalte klageren med sin tidligere ægtefælle, at han skulle fortsætte afviklingen af et boliglån hos indklagede med månedlig ydelse på 1.580 kr., der var sikret ved håndpant i et ejerpantebrev i deres fælles ejendom, mens ægtefællen skulle fortsætte afviklingen af to mindre forbrugslån hos indklagede med månedlige ydelser på henholdsvis 1.000 kr. og 400 kr. Begge var debitorer på alle tre lån.

Den 1. februar 1994 sendte indklagede påkrav til klageren om betaling af ydelser på de to forbrugslån, der var i restance med i alt 2.800 kr.

Klageren overholdt afviklingen af boliglånet, idet den månedlige ydelse blev trukket på hans budgetkonto.

I overensstemmelse med et af indklagede udarbejdet budget blev der hver måned overført 12.700 kr. fra klagerens lønkonto til budgetkontoen, hvorfra indklagede forestod betaling af udgifter vedrørende klagerens og den tidligere ægtefælles ejendom, klagerens fagforeningskontingent, ydelsen på boliglånet på 1.580 kr. samt månedlig overførsel af 3 X 100 kr. til tre børneopsparingskonti.

Ved skrivelse af 23. maj 1994 til indklagede meddelte klageren, at han så sig nødsaget til at stoppe alle betalinger vedrørende huset og anmodede indklagede om "at afmelde betalingsservice til kreditforeningen, således at der ikke bliver betalt den 1.6. 1994." Terminsbetalingen for juni 1994 var 22.830 kr.

Ved skrivelse af 31. maj 1994 rykkede indklagede debitorerne for betaling af ydelserne for de sidste 6 måneder på forbrugslånene, i alt 8.400 kr. og meddelte, at man, såfremt restancen ikke blev udlignet, så sig nødsaget til overgive sagen til retslig inkasso. Samtidig rykkede indklagede for en tidligere krævet forhøjelse af afdragene på boliglånet. Endvidere blev det håndpantsatte ejerpantebrev opsagt til fuldstændig indfrielse. Vedrørende betalingsservice meddelte indklagede, at alle betalinger over betalingsservice vedrørende huset var afmeldt.

I overensstemmelse med klagerens privatbudget betalte indklagede via budgetkontoen den 31. maj og 1. juni 1994 ydelsen på boliglånet, indskuddene på børneopsparingskontiene og klagerens faglige kontingent.

Overførslen på 12.700 kr. fra klagerens lønkonto til budgetkontoen den 31. maj 1994 blev tilbageført den 6. juni 1994 forsåvidt angår 12.621,46 kr., idet der ikke var tilstrækkelig dækning på lønkontoen.

Den 10. juni 1994 overførte indklagede det resterende indestående på budgetkontoen, 8.446,08 kr., til nedbringelse af forbrugslånene.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 8.446,08 kr. til budgetkontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han overholdt sin forpligtelse til at afvikle boliglånet med 1.580 kr. månedligt. Ydelserne på de to forbrugslån skulle betales af hans tidligere ægtefælle, og indklagede burde derfor have forsøgt at inddrive den manglende betaling hos hende, før restancen blev opkrævet hos ham. Han havde kun afmeldt betaling af kreditforeningsterminen pr. juni 1994. Indeståendet på budgetkontoen, som indklagede foretog modregning i, var øremærket til betaling af ejendomsskatter, vægtafgift, indboforsikring, fagligt kontingent, ydelser på boliglånet og indskud på børneopsparingskonti pr. 1. juli 1994, i alt 6.933 kr. Det resterende indestående skulle være brugt til delvis betaling af terminer, der forfaldt den 30. juni 1994. Formålet med en budgetkonto er betaling af aftalte udgifter. Betaling til nedbringelse af forbrugslånene var ikke aftalt mellem parterne. Da der ikke var indbetalt mere på kontoen, end der skulle bruges indenfor mindre end 2 måneder, var der ikke et overskud, som indklagede kunne modregne i.

Indklagede har anført, at de almindelige modregningsregler var opfyldt, og har principalt gjort gældende, at der ikke gælder særlige regler for budgetkonti, der udelukker modregning. En begrænsning af modregningsretten for så vidt angår budgetkonti har ikke hjemmel i lovgivningen. Klageren havde fuld rådighed over indeståendet på budgetkontoen og kunne til enhver tid hæve det og disponere over det på anden vis. Indestående på en budgetkonto er ikke fritaget for kreditorforfølgning; dette ville kræve lovhjemmel. En tilkendegivelse om, at et indestående skal anvendes til betaling af faste udgifter, er ikke til hinder for modregning. Såfremt et pengeinstitut måtte være afskåret fra at modregne i budgetkonti, ville det medføre en forskelsbehandling mellem tilfælde, hvor kunden selv betaler sine udgifter ved træk på sin konto, og tilfælde, hvor pengeinstituttet skal betale udgifterne på kundens vegne ved træk på kontoen. Indklagede har subsidiært gjort gældende, at modregningen i hvertfald i det foreliggende tilfælde var retmæssigt, idet der var tale om et overskud i forhold til de budgetterede betalinger på kontoen.

Ankenævnets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at indklagede, uanset en intern aftale mellem klageren og dennes tidligere ægtefælle om, hvem der skulle betale de enkelte ydelser på de forskellige lån, var berettiget til at opkræve ydelserne på forbrugslånene hos klageren og at opsige disse to lån i tilfælde af misligholdelse.

Af det fremlagte kontoudtog fremgår, at indklagede inden modregning i indeståendet på budgetkontoen den 10. juni 1994 havde foretaget de aftalte betalinger for juni 1994, eksklusive kreditforeningsterminen, ved træk på klagerens budgetkonto. Efter at klageren ved skrivelse af 23. maj 1994 havde afmeldt alle betalinger vedrørende huset, herunder betalingerne til kreditforening, skulle der alene foretages betalinger fra budgetkontoen, der klart kunne dækkes af de aftalte fremtidige indbetalinger til budgetkontoen. Det indestående på budgetkontoen på 8.446,08 kr., som indklagede den 10. juni 1994 anvendte til modregning, havde derfor karakter af en opsparing til fri rådighed. I hvert fald under disse omstændigheder findes indklagedes modregning ikke at kunne anses for uberettiget.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.