Afgørelse

Fortolkning af rentereguleringsbestemmelse i kassekreditaftale.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod Sparekassen Kronjyllands forhøjelse af rentesatsen på klagerens kassekredit.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes samlever, S, henvendte sig i marts måned 2009 til Sparekassen Kronjylland, hvor S var kunde, for at få et tilbud på finansiering af parrets nye bil. Klageren og S havde indhentet finansieringstilbud fra et andet pengeinstitut og fra bilforhandleren.

Den 20. marts 2009 underskrev klageren og S kassekreditkontrakt på 250.000 kr. Lånet blev sikret ved pant i parrets faste ejendom.

Af kassekreditkontrakten fremgår:

"Renter og omkostninger for kreditten fastsættes til enhver tid af SPAREKASSEN KRONJYLLAND.

Kredittens debetrente er variabel og fastsættes dagligt første gang på dagen for udfærdigelse af låneaftalen.

Renten fastsættes på baggrund af Sparekassens engrosudlånsrente plus en marginal på p.t. 2,00000 procentpoint svarende til en rente på p.t. 5,38000 % p.a.

Såfremt Sparekassens faktiske udgifter ved kapitalfremskaffelse ("cost of funds"), overstiger Engrosudlånsrente, kan rentesatsen dog fastsættes på baggrund af Sparekassens "cost of funds". Sparekassens "cost of funds" er den faktiske pris, til hvilken Sparekassen handler likviditet i markedet.

Den nominelle årlige debetrente udgør 5,48952 %......

For lånet/kreditten gælder endvidere Sparekassens "Almindelige forretningsbetingelser" og "Vilkår for lån og kreditter"…."

Af sparekassens almindelige forretningsbetingelser fremgår:

"Sparekassen kan uden varsel ændre variable rentesatser, hvis

-ændringen er til fordel for kunden

-ændringen skyldes forhold, som Sparekassen ikke har indflydelse på, og som har betydning for Sparekassen. Sådanne forhold kan f.eks. være

oind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik der påvirker det generelle renteniveau

oændringer på penge- og obligationsmarkederne, der påvirker det generelle renteniveau

olovændringer og myndighedsforanstaltninger, herunder ændringer i skatter og afgifter.

… Sparekassen kan med 1 måneds varsel ændre variable rentesatser, hvis

-markedsmæssige forhold, herunder bl.a. Konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for en eller flere kontotyper.

-De individuelle forhold, der blev lagt til grund ved fastsættelsen af kundens rentevilkår ændrer sig

-Sparekassen ændrer sin generelle pris- eller indtjeningsstruktur.

….."

Den 24. marts 2009 meddelte sparekassen S, at renten på lånet blev forhøjet med 1 procentpoint. I den forbindelse skrev sparekassen følgende:

"Årsagen er, at grundlaget for engrosrenten, der er baseret på dag til dag-renten, er faldet betydeligt mere end den almindelige rente på pengemarkedet.

Fra onsdag 25. marts ser vi os derfor nødsaget til at hæve engrosrenten, der ligger til grund for den nævnte konto, med ét procentpoint. Vi følger hele tiden udviklingen, så du er sikker på, at din rente passer med den aktuelle situation på markederne.

Samlet set har du stadig en lav rente, men ønsker du at drøfte sagen med os, herunder høre om andre muligheder, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig."

Sparekassen og klageren kunne ikke opnå enighed om ændrede rentefastsættelsesvilkår og ved overførselsanmodning af 30. april 2009 valgte klageren og S at flytte engagementet til et andet pengeinstitut.

Ved brev af 28. maj 2009 bad klageren og S sparekassen om at få tilbagebetalt ekspeditionsgebyr på 2.000 kr., som var opkrævet i forbindelse med kassekredittens etablering. Dette blev afvist af sparekassen den 30. juni 2009.

Under sagens forberedelse har Ankenævnets sekretariat indhentet yderligere oplysninger fra sparekassen vedrørende fastsættelse af renten på klagerens kassekredit. Af brev af 22. september 2010 fra sparekassen fremgår:

"Engrosudlånsrenten fastsættes dagligt på baggrund af T/N-renten (tomorrow/next-renten), der offentliggøres af Nationalbanken på deres hjemmeside. Det er den fastsatte T/N-rente for dagen i forvejen, der offentliggøres af Nationalbanken. T/N-renten tillægges en fast marginal på 2,25 %. Disse to elementer sammenlagt udgør satsen for den daglige fastsættelse af engrosudlånsrenten.

Kreditten etableres den 23. marts 2009. Før denne dato og til og med 24. marts 2009 er den faste marginal 1,25 %. Fra 25. marts 2009 og fremefter ændres den faste marginal til 2,25 %.

……

Det individuelle tillæg på kunden er fastsat til 2 %. I hele kredittens løbetid fra 23. marts 2009 og frem til indfrielse den 15.5.2009 blev kreditten forrentet med udgangspunkt i engrosudlånsrenten tillagt de 2 %.

Jf. spørgsmål 1 ændrede Sparekassen fastsættelsesmetode for engrosudlånsrenten, da tillægget til T/N-renten blev ændret fra 1,25 % til 2,25 %....."

Parternes påstande.

Klageren har den 24. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland tilpligtes at betale 2.000 kr. til klageren, svarende til ekspeditionsgebyret for kassekredittens etablering.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og S valgte at etablere en kassekredit hos Sparekassen Kronjylland på grund af den tilbudte rentesats. Klageren havde fået et tilsvarende tilbud fra et andet pengeinstitut.

Han mener, at sparekassen løber fra den indgåede aftale ved at ændre renten. Der er ikke noget i udviklingen i pengemarkederne eller andre økonomiske forhold i den pågældende periode, som kan begrunde rentestigningen.

Da sparekassen ikke har leveret den aftalte vare, bør sparekassen tilbagebetale det gebyr, som sparekassen opkrævede i forbindelse med kredittens etablering.

Sparekassen Kronjylland har anført, at sparekassen har ændret renten i overensstemmelse med de almindelige forretningsbetingelser.

Klageren har fået den aftalte vare, da kassekreditten blev stillet til rådighed fra den 20. marts 2009. Sparekassen var derfor berettiget til at opkræve et gebyr, idet der er udført ydelser herfor, herunder udfærdigelse og tinglysning af ejerpantebrev m.v.

Klageren har disponeret over kreditten frem til overførselsanmodningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren gjorde det inden kredittens etablering klart for sparekassen, at den angivne rentesats var en forudsætning for engagementet, idet han havde indhentet tilbud fra anden side. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at klageren var berettiget til at hæve kassekreditaftalen, da sparekassen få dage efter aftalens indgåelse forhøjede renten. Klagerens dispositioner efter renteforhøjelsen kan efter Ankenævnets opfattelse i denne forbindelse sidestilles med en ophævelse af aftalen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Sparekassen skal inden 4 uger betale 2.000 kr. til klageren.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.