Afgørelse

Indfrielse. Gebyr.

Klageren indfriede i januar 1999 et lån til det indklagede realkreditinstitut og betalte et indfrielsesgebyr på 200 kr. I januar 2001 skulle klageren indfri endnu et lån til instituttet og blev i den forbindelse afkrævet et indfrielsesgebyr på 500 kr. Hjemlen til opkrævning af gebyrer for indfrielse findes i pantebrevets generelle henvisning til, at låntageren er underkastet de til enhver til værende vedtægter, idet instituttet i medfør af disse har vedtaget gebyrer, herunder for indfrielse. I januar 2001 anmodede klageren instituttet om en begrundelse for, at indfrielsesgebyret fra 1999 til 2001 var steget fra 200 kr. til 500 kr. Af instituttets besvarelse fremgik det, at forhøjelsen af gebyret var foretaget i februar 2000, og at årsagen til stigningen var, at det forhøjede gebyr var i bedre overensstemmelse med dels de faktiske omkostninger ved ekspedition af en ekstraordinær indfrielse, dels den gældende markedspris.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle nedsætte indfrielsesgebyret til 200 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Til brug for sagen fremlagde klageren et notat fra By- og Boligministeriet, hvoraf det fremgår, at der ved omprioritering af almene boliger i 2000 skulle betales et maksimalt indfrielsesgebyr på 200 kr. pr. lån.

Flertallet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte et gebyr på 500 kr. for arbejdet i forbindelse med ekstraordinær indfrielse af et realkreditlån. Flertallet bemærkede, at det ikke i sig selv kunne anses for urimeligt, at dette gebyr, der siden ca. 1992 havde været på 200 kr., med virkning fra februar 2000 var sat op til 500 kr. Flertallet bemærkede videre, at de aftalte/godkendte satser i forbindelse med omprioritering af almene boliger m.v. ikke uden videre kunne sammenlignes med gebyret i nærværende sag, idet satserne var et led i en ”samlet pakke” til en række ensartede enheder med meget begrænset risiko. Mindretallet fandt, at en forhøjelse af indfrielsesgebyret med 150 pct., i mangel af særlig begrundelse for stigningen, måtte anses for urimelig, og stemte for at nedsætte gebyret. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev derfor frifundet.