Spørgsmål om akkordaftale alene omfatter den ene af to solidarisk hæftende debitorer eller dem begge.
| Sagsnummer: | 265/2005 |
| Dato: | 26-01-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Akkord - flere debitorer
Akkord - fortolkning af aftale |
| Ledetekst: | Spørgsmål om akkordaftale alene omfatter den ene af to solidarisk hæftende debitorer eller dem begge. |
| Indklagede: | Sparbank Vest |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om en akkordaftale alene omfatter den ene af to solidarisk hæftende debitorer eller dem begge.
Sagens omstændigheder.
Ved aftale af 7. maj 1997 ydede indklagede klageren en kredit (kontonr. -259) på 10.000 kr.
Ved gældsbrev af 22. oktober 1998 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et lån (kontonr. -530) på 113.000 kr., der blev anvendt til indfrielse af klagerens og M's samlede gæld til indklagede bortset fra gælden i henhold til kredit -259.
I slutningen af 1999 overgik klagerens og M's engagement til inkasso på grund af misligholdelse.
Indklagede har oplyst, at M den 22. juni 2000 mødte i fogedretten på egne og klagerens vegne og indgik en afdragsordning vedrørende lån -530 om betaling af 300 kr. pr. måned. Efterfølgende fik indklagede dom for så vidt angår klagerens kredit (-259) og et overtræk på M's indlånskonto. Der blev indgået forskellige afdragsordninger, som ikke blev overholdt.
Ved skrivelse af 27. april 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede om en afvikling af lån nr. -530 og kredit nr. -259. Klageren redegjorde for sin økonomiske situation og anmodede indklagede om at dele fælleslånet mellem hende og M og at frafalde renter fra den 9. februar 2000, hvor restgælden på lånet og kreditten var på henholdsvis 127.846 kr. og 10.555 kr. Klageren tilbød at afvikle kredittten og sin andel af fælleslånet, i alt 74.478 kr., med 1.241 kr. pr. måned i 60 måneder.
Ved skrivelse af 6. maj 2005 meddelte indklagede, at man ikke kunne acceptere klagerens forslag. Indklagede tilbød, at kreditten, hvis restgæld var 14.535,10 kr., kunne afvikles ved betaling af 5.000 kr. med 500 kr. om måneden i 10 måneder. Efter afviklingen ville indklagede "se nærmere" på lånet, som under forudsætning af overholdelse af afviklingsordningen på kreditten ikke ville blive tilskrevet renter.
Klageren, der accepterede tilbuddet, rettede ved skrivelse af 5. juli 2005 på ny henvendelse til indklagede om lånet. Klageren anførte, at hendes forslag og tilbud af 27. april 2005 fortsat stod ved magt. Under henvisning til, at indklagede ikke havde kunnet acceptere dette, "så vil jeg meget gerne høre, hvordan jeres bud på en afdragsordning så vil lyde".
Ved skrivelse af 12. juli 2005 besvarede indklagede henvendelsen således:
"Vedrørende Deres engagement med [indklagede]
Under henvisning til Deres brev af den 5.7.2005, skal vi herved meddele Dem, at vi ikke kan acceptere Deres tilbud fra april 2005, om betaling af kr. 63.923,- på lån nr. -530.
Vi kan tilbyde Dem, at De kan afvikle saldoen fremsendt til fogedretten i år 2000 på kr. 128.796,56 rentefrit med minimum kr. 1.250,00 pr. måned.I beløbet på kr. 128.796,56 er der ikke tilskrevet renter siden januar 2000.
Ellers kan vi tilbyde Dem en saldokvittering mod betaling af kr. 90.000 på Deres engagement senest 1 måned fra dato."
Ved skrivelse af 18. juli 2005 anmodede klageren om en nedsættelse af engangsbeløbet på 90.000 kr. til 75.000 kr., som skulle dække gælden i henhold til både lånet og kreditten.
Ved skrivelse af 19. juli 2005 fastholdt indklagede sit tilbud på 90.000 kr.
Ved skrivelse af 4. august 2005 til indklagede anførte klageren bl.a. følgende:
"I seneste brev fra [indklagede] fastholder I at jeg mod betaling af 90.000 kr. vil kunne afvikle min gæld på lån nr. -530.
Jeg accepterer dette og beder derfor om en opgørelse. Jeg ønsker en bekræftelse som fastslår at al gæld - inkl. renter, gebyrer mm - på nævnte lån slettes mod betaling af 90.000 kr.
Tillige ønsker jeg kredit -259 opgjort."
Ved skrivelse af 10. august 2005 til klageren anførte indklagede bl.a.:
"…
Vi har accepteret at De vil kunne indfri lån Deres del af lån nr. -530 med kr. 90.000. Tilbuddet er gældende til d. 15.9.2005
Restgælden på kredit nr. -259 udgør d.d. kr. 14.601,75 men vil kunne indfries med kr. 3500 jf. tidligere tilbud. Tilbudet er ligeledes gældende til d. 15.9.2005.
…"
Den 12. august 2005 betalte klageren under henvisning til indklagedes tilbud af 12. juli 2005 90.000 kr. "til dækning af lån" -530 samt 3.500 kr. på kredit -259.
Indklagede fastholdt M som debitor for restgælden på lånet, hvilket klageren gjorde indsigelse imod. Det var klagerens opfattelse, at aftalen om betalingen af 90.000 kr. vedrørte hele lånemellemværendet, således at indklagede ikke efterfølgende kunne gøre noget krav gældende hverken over for hende eller M.
Indklagede fastholdt sit standpunkt, men tilbød at tilbagebetale de 90.000 kr. og retablere gældsforholdet.
Parternes påstande.
Den 7. oktober 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at betalingen af de 90.000 kr. skete til fuld og endelig afgørelse af hendes og M's mellemværende med indklagede i henhold til fælleslånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes tilbud af 12. juli 2005 om saldokvittering for lånet mod betaling af 90.000 kr. måtte forstås således, at både hun og M blev frigjort for hæftelsen.
Indklagede afslog hendes forslag om en opdeling af lånet. De to løsningsmodeller i skrivelsen af 12. juli 2005 fremstår derfor som alternativer til en opdeling. Modellerne er endvidere baseret på den samlede gæld på lånet på tidspunktet for fogedsagen i 2000, herunder M's andel heraf. Indklagede ændrede således udgangspunktet for forhandlingerne fra en opdeling af gælden til det samlede gældsmellemværende med reference til fogedsagen, som vedrørte både hendes og M's hæftelse for det samlede lån. Ifølge tilbudet ville "saldoen fremsendt til fogedretten i år 2000 på 128.796,56." blive afviklet med en indbetaling på 90.000 kr.
Hvis det var indklagedes opfattelse, at tilbuddet ikke omfattede M's del af gælden, burde indklagede tydeligt have gjort opmærksom herpå.
Indklagede bærer bevisbyrden for, at tilbuddet skulle have et andet indhold, end hvad der følger af en naturlig sproglig forståelse.
Hun nævnte ikke M i forbindelse med sit oplæg til forhandling, idet det netop var hendes udgangspunkt, at gælden skulle deles.
Indklagede var ikke berettiget til efterfølgende ensidigt at ændre aftalen. Tilbuddet er affattet af indklagede, der er professionel, og en eventuel tvivl om indholdet bør komme hende til gode.
Indklagede har anført, at akkordforhandlingerne alene vedrørte klagerens hæftelse for lånet. M var ikke på nogen måde inddraget i forhandlingerne. Klageren anførte selv, at hun ikke havde kontakt med M, og at hun ønskede en afklaring af sine egne økonomiske forhold. Hun har ikke på noget tidspunkt oplyst, at hun forudsatte, at akkordordningen også omfattede M's hæftelse.
Klageren kunne hverken på baggrund af indklagedes skrivelser eller omstændighederne i øvrigt berettiget lægge til grund, at tilbuddet omfattede begge debitorers hæftelse.
Man var ikke forpligtet til af egen drift positivt at gøre klageren opmærksom på, at akkordordningen ikke omfattede M.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagedes tilbud af 12. juli 2005 til klageren om "saldokvittering mod betaling af 90.000 kr. på Deres engagement" må efter sit indhold og i betragtning af, at klagerens tidligere ægtefælle M ikke var inddraget i akkordforhandlingerne, mest naturligt forstås således, at det alene angik klagerens hæftelse for fælleslånet, hvis restgæld var på ca. 128.000 kr. med tillæg af renter fra 9. februar 2000. Ankenævnet finder, at klageren heller ikke på grundlag af den efterfølgende korrespondance med føje har kunnet få den opfattelse, at den drøftede saldokvittering tillige ville omfatte M's hæftelse for fælleslånet. Tværtimod fremgår det klart af indklagedes skrivelse af 10. august 2005, som klageren modtog forud for betalingen, at hun ved betaling af de 90.000 kr. alene ville indfri sin del af fælleslånet.
Efter det anførte kan klagerens påstand ikke tages til følge. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til, hvorvidt indklagedes saldokvittering til klageren indebærer, at indklagede er forpligtet til at friholde klageren for regreskrav fra M vedrørende fælleslånet, såfremt dette skulle blive aktuelt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.