Fortolkning af akkordaftale.
| Sagsnummer: | 395 /1995 |
| Dato: | 14-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
|
| Ledetekst: | Fortolkning af akkordaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1988 ydede indklagedes Kolding afdeling klageren og dennes svoger et udlandslån på 203.500 DEM. Lånet forfaldt den 31. august 1993. Formålet med lånet var køb af en motorsejlbåd Mascot 33. Båden skulle gennem selskabet M udlejes til sejlads i farvandet omkring Tyrkiet. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren og svogeren et ejerpantebrev på 400.000 kr. med pant i båden, ligesom de gav transport i konto nr. -423 (opsamling af lejeindtægter) og i tilgodehavende hos M. Herudover deponerede klagerens svoger et ejerpantebrev på 140.000 kr. i en udlejningsejendom. Klageren deponerede et løsøreejerpantebrev på 140.000 kr. i en bil. M meddelte transport i indeståendet på konto nr. - 232 (indestående på 129.000 kr.).
Lejeindtægterne skulle opsamles til brug for udlandslånets indfrielse ved forfald. Lånet havde rentetermin hvert år i februar. Det aftaltes, at klageren og svogeren månedligt skulle indbetale et beløb til betaling af renterne.
Af dokument om sikkerhedsstillelsen vedrørende transporten i konto nr. -232 fremgår det, at M ved sikkerhedsstillelsen lagde vægt på, at der var stillet sikkerhed ved transporten i indeståendet på konto nr. -423, ejerpantebrevet på 400.000 kr. og transport i tilgodehavendet hos M.
I 1989 blev den af M stillede sikkerhed overført til selskabet B.
Aftalen med M om bådens udlejning blev ophævet i august 1989.
I maj 1991 blev båden transporteret til Danmark med henblik på udlejning hér.
Udlandslånet blev ikke indfriet ved forfald den 31. august 1993. I september 1993 blev gælden nedbragt med den af selskabet B (oprindelig selskabet M) stillede sikkerhed.
Båden blev solgt i foråret 1994 og indbragte netto 213.750 kr., idet en mindre båd, Scania 28, samtidig blev taget i bytte.
Ved skrivelse af 26. maj 1994 anmodede indklagede klagerens advokat om klagerens accept af, at salgsprovenu fra motorsejlbåden indbetaltes mod kvittering af ejerpantebrevet i båden, at der meddeltes pant i den ibyttetagne båd for restengagementet, at der meddeltes salgsfuldmagt, således at salgsprovenuet ville fragå engagementet, at pantet i klagerens svogers faste ejendom bibeholdtes, og at restengagementet afvikledes med en månedlig ydelse på i alt 5.500 kr.
Den 7. september 1994 foretog Told Skat udlæg i den ibyttetagne båd for et momskrav på ca. 89.000 kr. opstået i forbindelse med salg af motorsejlbåden.
Den 29. september 1994 fremsendte indklagede salgsfuldmagt til klageren til underskrift. Af fremsendelsesskrivelsen fremgik, at indklagede respekterede udlægget til Told Skat, og at mindsteprisen for båden var 200.000 kr. Af skrivelsen fremgår endvidere:
| "Skyldsaldo pr. 22.9.1994 excl. renter | kr. 654.024,43 kr. 213.750,00 kr. 440.274,43 |
til banken i forbindelse med salg af Scania'en. | |
kr. 89.000,00 kr. 111.000,00 | |
Sikkerhed: Håndpant i båden.
Vi gør opmærksom på, at ovennævnte fælleslån tilbydes rentefrit under forudsætning af, at der hver måned indbetales ialt kr. 1.125,00 (d.v.s. kr. 562,50 fra hver) beløbet udgør renter af det foretagne udlæg til Toldvæsenet.
Restgæld herefter til deling ca. kr. 330.000,00
Deres andel ca. kr. 165.000,00 afvikles ved, at De i løbet af 8 - 14 dage indbetaler kr. 145.000,00, og herefter får saldokvittering for restbeløbet ca. 20.000,00."
Ved skrivelse af 14. november 1994 meddelte indklagede, at klagerens andel af gælden efter fradrag af salgsprovenuet fra motorsejlbåden Mascot 33, 214.553,15 kr., og fælleslån til Scania 28, 111.000 kr., udgjorde 178.139,45 kr. Indklagede var indstillet på, at akkordere 33.139,45 kr. mod indbetaling af 145.000 kr. Af skrivelsen fremgår endvidere:
"Vi skal samtidig bekræfte, at banken eftergiver Dem Deres eventuelle del af restgæld, såfremt Scania'en ikke sælges til de budgetterede kr. 200.000,00. Bliver salgsprisen større, og der derved fremkommer et overskud, vil Deres andel blive anvendt til reduktion af det akkordede beløb.
Det forudsætter dog, at De underskriver dokument til fælleslån af hensyn til bankens pant i Scania'en, samt at De indbetaler månedlig kr. 562,50, hvilket beløb udgør påløbne renter på toldvæsenets udlæg i båden. Første indbetaling skal ske samtidig med fremsendelse af ovennævnte kr. 145.000,00."
Klageren indbetalte de 145.000 kr.
Mindsteprisen på båden blev nedsat til 185.000 kr., hvilket klageren ved skrivelse af 24. maj 1995 accepterede med følgende tilføjelse:
"Båden skal sælges som beset og afprøvet uden nogen som helst form for hæftelse for undertegnede, incl. momskrav, som skal indfries af [indklagede].
[Indklagede] fraskriver sig som følge af ovenstående ethvert krav, som banken måtte have eller senere måtte få i denne sag mod undertegnede."
Ved skrivelse af 30. maj 1995 bekræftede indklagede, at man i forbindelse med forventet salg af motorbåden Scania 28 ville indfri udlæg til Told Skat af provenuet.
Told Skat modregnede imidlertid et tilgodehavende på 64.541 kr., som klageren havde vedrørende overskydende skat, i momskravet på ca. 89.000 kr., hvorefter momskravet udgjorde 23.563 kr.
Båden solgtes for 190.000 kr. minus 10% i mæglerprovision, netto 171.000 kr.
Den 13. juni 1995 indfriede indklagede restudlægget til Told Skat med 23.563 kr.
Ved skrivelse af 19. juni 1995 anmodede klageren indklagede om udbetaling af 64.541 kr.
Den 26. juni 1995 fremsendte indklagede en opgørelse vedrørende motorbåden Scania 28. Det fremgår heraf, at salgsprovenuet på 171.000 kr. var anvendt således:
"Indfrielse af fælleslån (m. [klagerens svoger]) kr. 111.334,00 Betaling af udlæg til Told Skat, Randers kr. 23.563,00 Modregning for bankens udlæg til transport og forsikring kr. 10.061,00 Restbeløb modregnet i Deres akkordbeløb kr. 26.042,00 -------------- Ialt kr. 171.000,00"
Indklagede afviste samtidig at udbetale differencen i udlægget til Told Skat, idet "båden er solgt til en lavere pris end forventet. Overskud ved handlen som oplyst i brev af 14. november vil fragå det akkorderede beløb."
Klageren har ved klageskema af 31. juli 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 64.541 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med akkorden, hvor han indbetalte 145.000 kr., forpligtede sig til af salgsprovenuet at indbetale det fulde momsudlæg på 89.000 kr., hvilket indklagede også bekræftede i skrivelsen af 30. maj 1995. Det var en del af aftalen, at han ikke var forpligtet til yderligere indbetaling, såfremt lånet på 111.000 kr. ikke blev dækket af det forventede provenu. Han accepterede en ny mindstepris på 185.000 kr. på grund af den indgåede akkordaftale. Han stillede alligevel visse betingelser for accept af ny mindstepris. Indklagede reagerede ikke på disse forbehold, hvorfor der ikke består nogen aftale om en mindstepris på 185.000 kr. Han har som følge af Told Skats modregning i realiteten indbetalt 64.541 kr. mere end aftalt. Indklagede har ikke indfriet sit løfte om indbetaling af det fulde momsbeløb på 89.000 kr. Indklagede har i årevis tilbageholdt garantibetaling for to års udlejning af båden på 129.000 kr. Var beløbet blevet anvendt til nedbringelse af gælden, kunne projektet sandsynligvis have været reddet. Renterne af udlægget blev betalt af meddebitor, og det er uden betydning for indklagede, hvem der betaler renterne.
Indklagede har anført, at man ifølge aftalen skulle have pant i den ibyttetagne båd uden foranstående hæftelser. Man var imidlertid nødsaget til at acceptere udlægget, og klager har derfor ikke stillet den forudsatte sikkerhed. Provenuet ved salg af den ibyttetagne båd blev 26.042 kr. større end oprindeligt forudsat. Dette beløb modregnedes i overensstemmelse med de indgåede aftaler i det akkorderede beløb. Det har formodningen imod sig, at indklagede skal akkordere et beløb med den ene hånd og udbetale et beløb med den anden hånd. Klager var selv skyld i den opståede situation. Klager har gentagne gange ikke levet op til indgåede aftaler. Klager har ikke indbetalt løbende renter på udlægget. Klager ønskede ikke at betale renterne, hvorfor man anmodede meddebitor om at betale. Det bestrides, at indklagede har tilbageholdt noget beløb. Det omhandlede beløb på 129.000 kr. blev stillet til sikkerhed for udlandslånet. Det var ikke hensigten, at beløbet skulle frigives løbende.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at der mellem klageren og indklagede blev indgået en endelig og bindende akkordaftale med det indhold, som fremgår af indklagedes skrivelse af 14. november 1994, og at denne aftale er opfyldt af klageren ved betalingen af 145.000 kr. Det bemærkes herved, at det ikke kan tillægges betydning, at renterne af udlægget i båden blev betalt af klagerens meddebitor og ikke af klageren.
Det var et led i akkordaftalen og blev bekræftet af indklagede i dennes skrivelse af 30. maj 1995, at indklagede i forbindelse med salget af båden skulle indfri den gæld på ca. 89.000 kr. i skyldig moms, for hvilken Told Skat havde gjort udlæg i båden. Af aftalen fremgår endvidere, at indklagede ikke kunne gøre yderligere krav gældende mod klageren i tilfælde af, at båden ikke kunne sælges til den anslåede pris på 200.000 kr., medens et eventuelt overskud i forhold til det forventede som følge af en højere pris omvendt ikke skulle komme klageren til gode, men fragå i det akkorderede beløb.
Efter det således aftalte findes indklagede ikke at være berettiget til at drage fordel af den omstændighed, at Told Skat i forbindelse med salget af båden, blev tilsvarende mindre end forudsat af parterne, idet dette i realiteten ville være ensbetydende med, at klageren havde indbetalt 64.541 kr. mere, end han efter akkordaftalen var forpligtet til. Det forhold, at indklagede efter den oprindelige aftale skulle have primær pant i båden, kan ikke føre til et andet resultat. Det samme gælder det forhold, at indklagede, såfremt båden var blevet solgt til en højere pris end 200.000 kr., ville have været berettiget til at fradrage et herved fremkommet overskud i det akkorderede beløb. Klagerens påstand tages derfor til følge, hvorved bemærkes, at beløbet findes at burde forrentes fra klagens indgivelse til Ankenævnet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 64.541 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 1. august 1995. Klagegebyret tilbagebetales klageren.