Afgørelse

Omprioritering og tillægsbelåning til finansiering af bilkøb. Omlægning af værdipapirer i kapitalpensionsdepot og frit opbevaringsdepot.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med rådgivning om omprioritering og tillægsbelåning til finansiering af et bilkøb og omlægning af værdipapirer i et kapitalpensionsdepot og et frit opbevaringsdepot.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født den 21. juni 1935, overførte i december 1999 sit engagement med indklagedes Holmens Kanal afdeling til indklagedes Hellerup afdeling. Engagementet bestod blandt andet af en seniorkonto, en kapitalspensionskonto med tilknyttet værdipapirdepot og et frit opbevaringsdepot.

I kapitalpensionsdepotet var der 2.733 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Indeksobligationer, som pr. 30. september 1999 havde en kursværdi på 299.263,50 kr. (kurs 109,5).

I det frie opbevaringsdepot var der nominelt 596.000 kr. 4% obligationer, Nykredit 2006 og 17 stk. Danske Bank aktier.

På seniorkontoen var der pr. 31. december 1999 et indestående på 56.506 kr.

I klagerens faste ejendom var der et 10% obligationslån med en restgæld på ca. 51.000 kr. og en restløbetid på 3 år og 6 måneder samt et 9% obligationslån med en restgæld på ca. 16.000 kr. og en restløbetid på 6 år og 5 måneder. Lånene, der var ydet af Realkredit Danmark, blev afviklet med en samlet årlig ydelse på 21.722 kr.

I forbindelse med overførslen i december 1999 blev der afholdt et møde mellem klageren og dennes nye rådgiver i Hellerup afdelingen vedrørende engagementet.

Den 16. december 1999 underskrev klageren en ny aftale om kapitalpensionen, hvoraf det blandt andet fremgik, at denne skulle udbetales den 21. juni 2005.

Den 20. december 1999 underskrev klageren en aftale om FlexInvest vedrørende kapitalpensionen. Af aftalen fremgår blandt andet:

"Aftalen Indebærer, at [indklagede] foretager investeringspleje af nævnte konto og depot med virkning fra den 22. december 1999.

Ifølge 'Regler for FlexInvest' bemyndiges banken bl.a. til, efter eget skøn men for kontohavers regning og risiko, at ny- og omplacere de midler, der er omfattet af aftalen….

….

Investeringsstrategien fastlægges af banken under hensyn til det oplyste forventede udbetalingstidspunkt, der er 1. juli 2005…..

….

For deltagelse i FlexInvest beregnes et administrationsgebyr af ordningens samlede værdi pr. 31/5 og 30/11. Gebyret, der beregnes forholdsmæssigt i forhold til den forløbne periode, udgør for tiden 0,50 % årligt for værdi op til 300.000 kr., dog minimum 500 kr., og 0,30 årligt for værdi derudover. Gebyret hæves på kontoen henholdsvis pr. 30/6 og 31/12."

Ved fondsafregning af 23. december 1999 gennemførte indklagede vedrørende kapitalpensionsdepotet klagerens salg af 2.250 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Indeksobligationer til kurs 110,5 svarende til en kursværdi på 248.625 kr.

Ved fondsafregninger af 27. december 1999 indkøbte indklagede følgende til kapitalpensionsdepotet:

366 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Verden til kurs 177,7 svarende til en kursværdi på 65.038,20 kr.,

151 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Danmark til kurs 123,9, svarende til en kursværdi på 18.708,90 kr.,

nominelt 78.000 kr. 6% obligationer i Nykredit 2019 til kurs 96,725, svarende til en kursværdi til 75.445,50 kr. og

nominelt 100.000 4% obligationer i RealKredit Danmark år 2009 ti kurs 94,7 svarende til en kursværdi på 94.700 kr.

Danske Invest Verden og Danske Invest Danmark investerer i henholdsvis udenlandske og danske aktier.

Pr. den 2. januar 2000 blev nominelt 13.000 kr. af obligationerne i det frie depot udtrukket. De resterende obligationer, nominelt 583.000 kr., blev ved fondsafregning af 21. januar 2000 solgt til kurs 95,30 svarende til en kursværdi på 555.599 kr. Samme dag gennemførte indklagede klagerenes køb af 3.125 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Dannebrog til kurs 95,5, svarende til en kursværdi på 298.437,50 kr., og 1.546 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest International til kurs 96,50, svarende til en kursværdi på 149.189 kr., til det frie depot.

Danske Invest Dannebrog investerer i danske obligationer med en varighed på maksimalt 5 år. Danske Invest International investerer i udenlandske obligationer.

Ved fondsafregning af 26. maj 2000 afregnede indklagede klagerens køb af 966 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest StockPicking til kurs 103, svarende til en kursværdi på 99.498 kr., til det frie depot.

Danske Invest StockPicking investerer i udvalgte udenlandske aktier.

Den 31. januar 2000 underskrev klageren en aftale med indklagede om hjemtagelse af et rentetilpasningslån på 150.000 kr. i Danske Kredit og indfrielse af de to eksisterende lån i Realkredit Danmark. Omprioriteringen blev gennemført den 31. marts 2000 med et nettoprovenu på ca. 74.000 kr. Ydelsen på rentetilpasningslånet var under forudsætning af uændret rente ca. 5.100 kr. i kvartalet.

Kursen på værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet udviklede sig således:

Kursen på de indkøbte værdipapirer til det frie depot udviklede sig således:

Parternes påstande.

Den 3.oktober 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun blev lokket til at gennemføre de omlægninger, som rådgiveren foreslog, idet hun naivt stolede på, at det var det bedste for hende. Efterfølgende blev hun klar over, at omlægningerne ikke var til fordel for hende, men derimod for indklagede, som sikrede sig indtjening via de omkostninger, der var forbundet hermed. Indklagede bør betale erstatning som følge af den dårlige rådgivning, som har medført tab.

Hun lod sig besnakke til at optage et tillægslån til finansiering af en ny bil, selvom hun ikke havde behov herfor. De eksisterende lån i ejendommen havde en kort restløbetid. En eventuel ny bil kunne hun have finansieret via opsparingen på seniorkontoen. Der var således ingen grund til at omprioritere og optage et tillægslån, hvorved hun blev påført ikke ubetydelige omkostninger samt renteudgifter i det nye låns løbetid på 10 år.

På indklagedes anbefaling accepterede hun aftalen om FlexInvest, herunder at udskyde udbetalingen af kapitalpensionen til 2005 fremfor som planlagt i 2002. Hun var ikke helt klar over, hvad aftalen indebar, og blev ikke orienteret om de omkostninger, der var forbundet hermed. Efterfølgende kunne hun konstatere, at hun ikke fik noget ud af aftalen, idet værdien af kapitalpensionen faldt.

Det var meningen, at hun skulle leve af afkastet af det frie depot, indtil kapitalpensionen skulle udbetales. Indklagede anbefalede en omlægning af obligationerne med henblik på at opnå et højere afkast. Hun protesterede, da obligationerne blev solgt med et kurstab på næsten 27.000 kr. De papirer, der blev indkøbt i stedet for obligationerne, gav et utilstrækkeligt afkast. Investeringsforeningsbeviserne i afdelingen StockPicking viste sig at være ren spekulation, og kursen faldt væsentligt kort tid efter købet. Indklagede burde have annulleret omlægningen, da hun klart gav udtryk for sin utilfredshed hermed.

Indklagede har anført, at klageren på mødet i december 1999 oplyste, at hun ønskede at købe en ny bil, og derfor gerne ville have råd om finansiering. Det blev drøftet, at bilen kunne finansieres fra egne midler eller ved optagelse af et tillægslån i

ejendommen, og at de to indestående højtforrentede realkreditlån i givet fald med fordel samtidig kunne omlægges. Klageren valgte omlægningen, der blev gennemført, uden at der skete en ydelsesforhøjelse.

På mødet blev der endvidere indgået aftale om FlexInvest. Klageren blev rådgivet om aftalens varighed og omkostningerne, der fremgår tydeligt. Klageren havde/har andre frie midler at leve for, og aftalen betød, at klageren ikke selv skulle forestå formueplejen, som det var tilfældet med de frie midler. Klageren blev rådgivet om, at nogen af de oprindelige papirer kunne indgå i aftalen, men klageren valgte at følge indklagedes rådgivning, som er baseret på klagers risikoprofil, alder m.v.

Kapitalpensionsdepotet har som helhed udviklet sig pænt. Der kan dog opgøres tab på de to aktiebaserede investeringsafdelinger, som udgør 20% af klageren samlede kapitalpensionsordning.

I maj 2000 meddelte klageren, at de obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser i det frie depot gav et for lille afkast, og at hun ønskede at investere i aktier. Da klageren ikke havde nogen præferencer med hensyn til valg af specielle aktier, blev det aftalt, at investeringen skulle ske via indklagedes aktiebaserede investeringsafdeling, hvilket ligeledes ville minimere klagerens risiko. Forskellige investeringsafdelinger blev gennemgået, og klageren valgte StockPicking, som var en relativt ny afdeling af Danske Invest. Aktieinvesteringen udgjorde under 15% af depotet.

Den 29. maj 2001 blev der afholdt et møde med klageren, hvor afdelingens filialchef og stedfortræder deltog. Klagerens engagement og forløbet blev gennemgået, og klageren erklærede sig enig i, at hun var blevet rådgivet korrekt.

Indklagede har hverken ydet forkert eller dårlig rådgivning, og der er ikke grundlag for et erstatningsansvar.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at de af indklagede gennemførte ændringer i klagerens engagement i slutningen af 1999 og i begyndelsen af 2000 skete på grundlag af aftaler herom mellem klageren og indklagede.

Det findes ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning af klageren har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar, hverken i forbindelse med omprioriteringen eller omlægningerne af værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet og det frie depot. For så vidt angår omlægningerne af depoterne bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til udviklingen i investeringerne kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun selv måtte bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.