Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indlån, renteindberetning i forbindelse med kontohavers død.

Sagsnummer: 415 /1993
Dato: 31-01-1994
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Gebyr - fremfinding af oplysninger
Ledetekst: Indlån, renteindberetning i forbindelse med kontohavers død.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I skrivelse af 16. juni 1992 til klageren oplyste indklagedes Lyngby afdeling om saldoen på to indlånskonti tilhørende klagerens far, der var død den 4. juni 1992. Kontienes saldi blev oplyst med opsummeret rente til 4. juni 1992.

Af kontooversigt pr. 31. december 1992 vedrørende boet efter klagerens far fremgik, at indklagede til skattemyndighederne havde indberettet rente for de to indlånskonti med 8.308,34 kr.

Ved skrivelse af 1. juni 1993 rettede klageren på vegne af sin fars dødsbo henvendelse til indklagede og anførte, at kontooversigten pr. 31. december 1992 vedrørte renter optjent såvel før som efter dødsfaldet. Da det kun var renter tilskrevet efter dødsfaldet, som vedrørte boopgørelsen, anmodede klageren om, at der ud-færdigedes en ny oversigt, som alene vedrørte rentetilskrivningen fra den 4. juni 1992 til kontienes ophør. Afdelingen meddelte den 7. juni 1993, at man ville beregne sig et gebyr på 350 kr. for at fremkomme med de ønskede oplysninger; dette protesterede klageren mod.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at korrigere renteindberetningen til skattemyndighederne uden gebyrberegning.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at dødsboet har retlig interesse i en korrektion af indberetningen, idet rentetilskrivningen efter dødsfaldet indgår i boopgørelsen, som skal sendes til kontrol hos skattemyndighederne. Hertil kommer, at indklagede som en service bør efterkomme boets ønske, idet afdøde havde sparet op hos indklagede i mere end 40 år.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at boet ikke har nogen økonomisk interesse i den krævede indberetning, og at der ikke foreligger nogen formueretlig tvist. Det er ikke i skattekontrolloven eller bekendtgørelser m.v. foreskrevet, at et pengeinstitut er forpligtet til at foretage to særskilte indberetninger for det år, hvor en kontohaver dør. Boet vil ved en simpel subtraktion selv kunne fremfinde de ønskede oplysninger. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren ikke har påvist, at der er opstået problemer eller tab som følge af den foretagne indberetning, at den ønskede indberetning er krævet af skattemyndighederne eller at boets redegørelse for renteindtægterne ikke er tilstrækkelig.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.

Det må lægges til grund, at den indberetning, klageren ønsker udfærdiget, ikke er forlangt af skattemyndighederne, og at klageren på grundlag af allerede modtagne skrivelser uden vanskelighed kan udregne den rente, der er påløbet efter dødsfaldet, og dokumentere udregningen over for skattemyndighederne. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at udfær-dige den af klageren ønskede indberetning vederlagsfrit.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.