Afgørelse

Spørgsmål om banken var ansvarlig for, at klagerens overtræk på lønkonto løbende blev inddækket ved overførsler fra boligskiftkonto.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark har pådraget sig et ansvar ved løbende at overføre beløb fra en boligskiftkonto til klagerens lønkonto for at dække overtræk.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Nordea Bank Danmark, hvor han bl.a. havde en grundkonto (-028) med en kredit på 25.000 kr.

Den 8. november 2006 udarbejdede banken et budget for klageren, idet han ønskede at købe en lejlighed. Budgettet tog udgangspunkt i en lejlighed til 2.500.000 kr. Ifølge budgettet ville klageren have et rådighedsbeløb på 6.600 kr. pr. måned.

Den 16. november 2006 købte klageren en lejlighed for 2.445.000 kr. med overtagelse den 1. februar 2007. Det samlede finansieringsbehov var 2.695.000 kr., idet banken bevilgede 250.000 kr. til istandsættelse.

På grund af en fejl i BBR-meddelelsen vedrørende godkendelse af kælderarealet til beboelse kunne realkreditbelåning ikke hjemtages i det ønskede omfang i forbindelse med, at klageren overtog lejligheden.

I december 2006 oprettede banken en boligskiftkonto (-869) for klageren med en kreditramme på 150.000 kr., der blev anvendt til udbetaling for lejligheden. Kreditten blev i februar 2007 udvidet til 2.600.000 kr., idet banken den 6. februar 2007 overførte den resterende del af købesummen til sælger.

I løbet af januar og primo februar 2007 overtrak klageren sin grundkonto (-028), således at der den 6. februar 2007 var en negativ saldo på 102.347,11 kr. Samme dag blev overtrækket reduceret ved, at der blev overført 30.000 kr. fra boligskiftkontoen.

Klageren oparbejdede på ny et overtræk, hvorefter banken den 21. februar og den 1. marts 2007 overførte henholdsvis 50.000 kr. og 85.000 kr. fra boligskiftkontoen til grundkontoen.

Den 25. juni 2007 var klageren til møde i banken vedrørende overskridelsen af kreditrammen på boligskiftkontoen. På mødet oplyste han, at han ville få ca. 400.000 kr. tilbage i skat. Beløbet ville blive brugt til at inddække kreditten. Han tilkendegav dog, at han havde behov for en større kreditramme.

Den 3. august 2007 blev kreditten udvidet til 3.000.000 kr.

I løbet af efteråret 2007 blev der overført ca. i alt 140.000 kr. fra boligskiftkontoen til grundkontoen til inddækning af overtræk.

Den 18. oktober 2007 var boligskiftkontoen overtrukket med 8.712 kr. Samme dag blev der overført 8.800 kr. fra grundkontoen til boligskiftkontoen.

Den 6. december 2007 hjemtog banken på vegne af klageren et 5 % realkreditlån med en hovedstol på 1.993.000 kr. (nominelt). Provenuet på 1.889.007,48 kr. blev indsat på boligskiftkontoen den 10. december 2007. Herefter var saldoen negativ med 1.110.905,22 kr.

Den 30. juli 2008 modtog klageren 391.703 kr. fra SKAT, hvoraf klageren anvendte 160.000 kr. til køb af bil og overførte 170.000 kr. til boligskiftkontoen.

I 2008 og 2009 blev der løbende foretaget overførsler fra boligskiftkontoen til klagerens indlånskonti, således at boligskiftkontoens saldo ved udgangen af 2008 og 2009 var negativ med henholdsvis 1.261.244,52 kr. og 1.618.327,88 kr. Rentetilskrivningen udgjorde 196.352,55 kr. i 2007, 110.292,28 kr. i 2008 og 118.783,36 kr. i 2009.

Banken har oplyst, at den efter hver overførsel sendte klageren et brev om overførslen, og at den flere gange bad klageren kontakte banken vedrørende afvikling af gælden på boligskiftkontoen.

Ved brev af 13. februar 2010 fra klagerens advokat gjorde klageren gældende, at banken skulle eftergive ham gælden på boligskiftkontoen. Af brevet fremgår, at klagerens årlige indtægt er 240.000 kr.

Den 7. maj 2010 afviste banken at indgå et forlig med klageren.

Ultimo juni 2010 havde boligskiftkontoen en negativ saldo på 1.677.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. august 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal eftergive klagerens gæld på boligskiftkontoen. Desuden skal det påtales, at (i) bankens ekspeditionstid ved hjemtagelse af realkreditlånet var uforholdsmæssig lang og (ii) at banken trods flere henvendelser om sagen først reagerede efter henvendelse til bankens direktion.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken burde have nedskrevet kreditmaksimum på boligskiftkontoen til 0, da realkreditlånet blev hjemtaget, og den resterende saldo burde være afløst af et boliglån.

I stedet fortsatte betalinger fra boligskiftkontoen, som intet havde at gøre med boligfinansiering. Banken har anvendt boligskiftkontoen som kassekredit. Han har ikke haft adgang til at disponere over boligskiftkontoen.

Resultatet er et uoverskueligt engagement hos Nordea. Hans gæld er på ca. 3,7 mio. kr. og lejligheden har pt. en værdi på ca. 1,7 mio. kr. På godt tre år har bankens rådgivning medvirket til, at han nu har en underbalance på ca. 2 mio. kr.

Banken har ved sin handlemåde groft uforsvarligt ført ham ud i økonomisk uføre uden, at han har kunnet overskue sit engagement med banken.

Nordea Bank Danmark har anført, at klageren på baggrund af sine egne oplysninger havde et rådighedsbeløb på 6.600 kr. efter købet af lejligheden. Derfor er rådgivningen omkring købet ikke mangelfuld.

Den sene hjemtagelse af realkreditlånet skyldes forhold vedrørende BBR-meddelelsen, som banken ikke havde indflydelse på.

Samtlige posteringer på grundkontoen blev foretaget af klageren selv, og dermed var det hans forbrug, som resulterede i de gentagne overtræk. Summen af de samlede overtræk, som blev inddækket via boligskiftkontoen, er alene klagerens gæld.

Klageren tilkendegav på mødet i juni 2007, at han ville anvende midler fra SKAT til at nedbringe trækket på boligskiftkontoen. Han anvendte alene en del af midlerne hertil, og overholdt således ikke aftalen med banken.

Banken bad adskillige gange klageren kontakte banken med henblik på en afslutning af sagen, men klageren henvendte sig aldrig.

Klageren udviste således en generel modvilje mod at afdrage på gælden samt at have kontakt med banken, hvilket fik den konsekvens, at sagen ikke kunne afsluttes.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Da spørgsmålet om Nordea Bank Danmarks reaktionstid på klager ikke vedrører en formueretlig tvist, kan Ankenævnet ikke behandle denne del af klagen.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank Danmark har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens køb af sin ejerlejlighed, herunder ved hjemtagelsen af realkreditlånet.

Ankenævnet finder ikke, at banken var berettiget til på egen hånd at foretage overførsler fra klagerens boligskiftkonto til klagerens grundkonto. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke var tale om modregning, da saldoen på begge konti var negativ. Klageren har dog ikke lidt et direkte tab som følge af overførslerne, da debetrentesatsen på boligskiftkontoen var lavere end på grundkontoen.

Ankenævnet finder, at Nordea Bank Danmark senest i forbindelse med hjemtagelsen af realkreditlånet og afslutningen af boligsagen ultimo 2007, burde have opgjort boligskiftkontoen og undladt at finansiere klagerens yderligere gældssætning via denne konto. Ved at have fortsat med at foretage overførsler fra boligskiftkontoen til klagerens øvrige konti har banken muliggjort, at klagerens gæld udviklede sig til et uoverskueligt niveau.

Imidlertid finder Ankenævnet, at det er klagerens ansvar selv at følge med i udviklingen af gælden, herunder at sørge for nedbringelse af gælden, da han modtog knap 400.000 kr. i overskydende skat som aftalt. Desuden burde klageren have reageret på bankens henvendelser i anledning af gældstiftelsen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.