Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for mangelfuld rådgivning bl.a. om kurssikring i forbindelse med bankskifte og omlægning af realkreditlån.

Indledning

Sagen vedrører om Nordea Bank har pådraget sig et ansvar over for klagerne som følge af mangelfuld rådgivning bl.a. om kurssikring i forbindelse med bankskifte og omlægning af realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H var kunder i et andet pengeinstitut og overvejede et bankskifte til Nordea Bank.

Den 25. februar 2015 var klagerne og H’s mor, der tidligere havde været ansat i et pengeinstitut, til møde i Nordea Bank for at drøfte mulighederne for et bankskifte og omlægning af M og H’s daværende realkreditbelåning i Totalkredit, som var en såkaldt tolagsbelåning bestående af et 3 % obligationslån på 1.401.000 kr. med en løbetid på 30 år (grundlån) og et 1,5 % obligationslån på 467.000 kr. med en løbetid på 10 år (toplån).

Banken har oplyst, at den på mødet som et muligt alternativ foreslog et fastforrentet 2 % obligationslån uden afdrag i Nordea Kredit og et prioritetslån i banken. Ifølge det oplyste fik klagerne udleveret nogle vejledende beregninger, hvor det nye realkreditlån blev forudsat udbetalt til kurs 96,9.

I en mail af 2. marts 2015 til klagerne sendte banken med et kort referat af, hvad der blev drøftet på mødet. Af mailen fremgik bl.a.:

”…

Belåning i ejendom

Mødet kom i stand, da I ønsker anden belåning i jeres ejendom end jeres nuværende. Vi havde i den forbindelse fået jeres ejendom vurderet af [en ejendomsmægler] – vurderingen blev brugt til konkret oplæg på, hvordan vi ville finansiere ejendommen.

Vores oplæg bygger på et fast forrentet lån i kreditforeningen og et prioritetslån i banken. Vi anbefaler afdragsfrihed på det billige kreditforeningslån for dermed at kunne øge afviklingen på gælden i banken som er dyrere. Vi snakkede omkring fleksibiliteten ved et prioritetslån og I på denne måde kunne spare til fremtidige bilskifte mv.

I fik beregningerne med hjem som viste jeres nuværende sammensætning og vores forslag.

Næste skridt

Såfremt I finder oplægget interessant er næste skridt, at vi får godkendt jeres nuværende økonomi. Til dette skal jeg bruge en kopi af følgende: ……

Jeg håber naturligvis på et fremtidigt samarbejde – skal vi arbejde videre med belåningen? …”

I en mail af 3. marts 2015 til banken skrev M følgende:

”…

Så skulle du gerne ha’ modtaget alt pånær budget, men det tager lidt tid at lave.

Vi synes også, at der skal arbejdes videre med belåningen, så vi låser os fast på det bedste tidspunkt. Her må du også gerne give et fingerpeg på, hvornår tidspunktet er godt.

Vi håber selvfølgelig på en bedre kurs inden den 30. april 2015.

…”

Herefter bad banken bl.a. om, at klagerne sendte kopi af diverse ID-papirer til brug for legitimering af klagerne.

M har oplyst, at han flere gange pr. telefon talte med rådgiveren om deres kommende lån. Den 8. april 2015 fik M bl.a. at vide, at han og H nu var godkendt til et bankskifte.

I en mail af 8. april 2015 til banken skrev M følgende:

”…

Vi har besluttet, at du bare kan sætte i værk med indhentning af tilbud på lån hurtigst muligt, således at vores nuværende lån kan opsiges og et nyt lån kan opstartes. …”

Fredag den 10. april 2015 sendte rådgiveren M en SMS med følgende ordlyd:

”…

Har forsøgt at ringe. Kurserne er faldet lidt, så ringer igen mandag.

…”

Den 14. april 2015 lagde M en haste-telefonbesked til bankens telefonbank om, at han gerne ville ringes op. Samme dag blev M ringet op af en rådgiver i banken. Han blev under telefonsamtalen tilbudt kurssikring af det nye realkreditlån.

Banken har oplyst, at klagerne blev tilbudt at låse kursen fast på kurs 97,50 med et fradrag på 0,45.

M har oplyst, at han blev tilbudt at låse kursen fast med et fradrag på 0,575 %. Han blev overrasket over at høre, at der i forbindelse med kurssikring blev beregnet et kursfradrag. Det var første gang i processen, at han hørte om et sådant fradrag.

Banken har bestridt dette og har anført, at M afviste at kurssikre, da han gerne ville spare kursfradraget, og han bad i stedet banken om hurtigst muligt at indhente et lånetilbud. Lånetilbuddet ville herefter kunne danne grundlag for en hjemtagelse af det nye lån og en fastlåsning af kursen.

M har oplyst, at banken tidligere havde oplyst, at indhentelse af et lånetilbud ville tage to til tre dage, og han vurderede derfor, at denne løsning var bedre, idet den ifølge det oplyste ikke medførte et kursfradrag.

Banken har bestridt, at den havde oplyst, at det kun ville tage to til tre dage at indhente et lånetilbud.

Den 20. april 2015 skrev M en mail til banken og spurgte, hvordan det så ud med lånet, som var ved at blive indhentet, hvis det ikke allerede forelå.

Senere samme dag svarede rådgiveren, at lånetilbuddet endnu ikke var modtaget, og at han ville ringe til M dagen efter, så de kunne aftale nærmere.

Den 23. april 2015 var M til møde i banken. På mødet fik M opsigelser af de daværende realkreditlån pr. den 1. juli 2015 med hjem til underskrift. De faldende obligationskurser blev drøftet, herunder om et 2,5 % obligationslån i stedet kunne være en mulighed for klagerne, når denne obligationsserie blev åbnet.

Banken har fremlagt en genudskrivning af en beregning/amortiseringsplan vedrørende et nyt 30-årigt 2,5 % obligationslån med 10- års indledende afdragsfrihed, som M fik udleveret på mødet. Udbetalingsdagen var i beregningen sat til den 1. april 2015, og udbetalingskursen var sat til kurs 100. Det var anført i beregningen, at hvis der skete ændringer i forudsætningerne, ville lånets udbetalte beløb og faktiske amortisering blive anderledes.

M har oplyst, at rådgiveren på mødet oplyste, at hvis kursen faldt mere, så et 2,5 % lån kom i spil, så ville rådgiveren sørge for automatisk at kurssikre lånet til kurs 100. Den beregning, som han fik udleveret, var således en beregning på det, som rådgiveren kaldte for ”værste fald”. Det blev også drøftet, at der kunne komme noget bedre i det lånetilbud, som banken havde rekvireret. Han var således tryg ved opsigelsen af deres bestående realkreditlån og ved, at banken nu styrede sagen. Han tog papirerne med hjem og forelagde dem for H og hendes mor.

Banken har bestridt, at den stillede M i udsigt, at den automatisk ville låse kursen på et alternativt 2,5 % obligationslån fast på kurs 100, når denne obligationsserie blev åbnet. Dette kunne slet ikke lade sig gøre.

Klagernes daværende realkreditlån i Totalkredit blev opsagt den 27. april 2015 til indfrielse den 1. juli 2017.

Den 30. april 2015 sendte M banken en mail med følgende ordlyd:

”..

Jeg skal lige hører, om I låste kursen i kurs 100, da renten svingede op i 2,5 % eller er der fremkommet noget bedre i et tilbud? …”

Rådgiveren svarede samme dag, at lånet ikke var omlagt, da der ikke kunne lægges noget automatisk ind f.eks., når kursen faldt til 99,9. Rådgiveren oplyste, at han ville ringe til M med henblik på eventuelt at låse kursen.

M svarede herefter, at H’s mor overtog deres bankforretninger, da der var et eller andet, som ikke hang sammen, og at hun havde ret til at tage beslutninger på klagernes vegne.

H’s mor afholdt et møde med banken den 5. maj 2015, hvor rådgiveren bl.a. oplyste om muligheden for optagelse af et F5 lån, der ville give klagerne den samme besparelse, som et 2 % obligationslån ville have kunnet give dem.

Klagerne har oplyst, at de ikke var interesserede i et F5 lån. For at minimere skaden, henvendte de sig i deres ”gamle” bank. Via deres gamle bank optog de i stedet et 3 % fastforrentet obligationslån i Totalkredit med en højere restgæld, og de har i den forbindelse opgjort et tab på 42.368 kr.

Ved en efterfølgende klage afviste Nordea Bank at være erstatningsansvarlig over for klagerne.

Den 13. maj 2015 indgav klagerne en klage til Ankenævnet.

I forbindelse med forberedelsen af sagen indhentede klagerne i juli 2015 en redegørelse fra H’s mor om, hvad der efter hendes opfattelse blev drøftet på møderne henholdsvis den 25. februar 2015 og den 5. maj 2015. Hun oplyste bl.a., at der på mødet den 25. februar 2015 blev talt om, at H på sit job havde mulighed at holde øje med kursudviklingen på de bagvedliggende obligationer på bankens hjemmeside. Banken oplyste, at når der blev sagt ”go” fra kundens side, ville det i løbet af to til tre arbejdsdage være muligt at fastlåse kursen på den givne dag. Ifølge H’s mor blev der ikke talt om straksindfrielse eller her- og nu hjemtagelse af lån.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal betale erstatning.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af mangelfuld rådgivning, herunder mangelfuld forklaring om kurssikring, indhentelse af lånetilbud og ikke mindst beregning af et kursfradrag, hvilket har medført et tab for klagerne på ca. 42.000 kr.

Banken rådgav dem slet ikke om muligheden for at fastlåse kursen enten ved kurssikring eller via straksindfrielse på mødet den 25. februar 2015. Dette stemmer både overens med det referat, som banken sendte til dem den 2. marts 2015 og med redegørelsen fra H’s mor udfærdiget i juli 2015.

M sagde den 14. april 2015 nej til at fastlåse kursen. Dette skyldtes, at kursen på dette tidspunkt var dårligere end forudsat på det indledende møde. Desuden havde rådgiveren oplyst, at det var muligt at indhente et lånetilbud i løbet af to til tre dage. Rådgiveren havde ikke tidligere i processen oplyst om et fradrag i kursen ved kurssikring. Derfor troede M, at der hurtigt kunne indhentes et tilbud, og at denne løsning ville være bedre end kurssikring og uden kursfradrag.

På mødet den 23. april 2015 oplyste rådgiveren, at der ikke var noget at være bekymret for og lovede, at såfremt kurserne faldt yderligere, og et 2,5 % lån ville blive åbnet, så ville han fastlåse kursen til kurs 100. Han udskrev herefter et dokument, som viste, hvad det ville betyde for dem.

De ville ikke have opsagt deres daværende realkreditlån, såfremt de ikke havde fået lovning om noget bedre. Det var formentlig også derfor, at rådgiveren lovede mere, end han kunne holde. Ellers ville et bankskifte aldrig være kommet på tale og en mulig bankforretning ville være gået tabt for rådgiveren.

M henviste også til denne aftale om fastlåsning af kursen til kurs 100 i sin mail af 30. april 2015 til banken. Han ville ikke henvise til en sådan aftale, hvis rådgiveren ikke havde stillet ham en sådan kurssikring i udsigt.

De var nødt til at hjemtage et nyt lån efter, at de havde opsagt deres bestående realkreditlån. De henvendte sig til sidst til deres gamle bank, da de følte, at Nordea Bank havde svigtet med mangelfuld rådgivning. Dette drøftede de naturligvis ikke med Nordea Bank.

Nordea Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Mulighederne for at låse kursen fast på et muligt nyt lån blev drøftet indgående allerede på det indledende møde den 25. februar 2015. Rådgiveren forklarede, at der var to muligheder for at låse kursen fast. Dette kunne ske enten via kurssikring eller via straksindfrielse af det gamle lån og ”her og nu” hjemtagelse af det nye lån, så snart lånetilbud forelå, og klagerne var kreditgodkendte.

Klagerne gav ved afslutningen af mødet udtryk for, at de ønskede at se tiden an i håbet om, at kurserne ville forbedre sig.

I mailen af 3. marts 2015 til banken gav klagerne udtryk for, at de styrede mod at ”låse kursen fast” på det bedste tidspunkt og håbede på en bedre kurs inden 30. april 2015, der var fristen for opsigelse af de gamle Totalkreditlån.

Mailen måtte forstås på den måde, at klagerne forstod, at kurserne på de bagvedliggende obligationer både kunne stige og falde frem til det tidspunkt, hvor klagerne besluttede sig for at låse kursen fast eller hjemtage lånet. Dette støttes ligeledes i redegørelsen fra H’s mor fra juli 2015, hvori hun anfører, at H selv ville holde øje med obligationskurserne og, at klagerne var klar over, at kursen kunne låses fast i løbet af kort tid, når de sagde ”go”.

Mailen underbygger ligeledes, at klagerne på mødet den 25. februar 2015 modtog tilstrækkelig information om mulighederne for at låse kursen fast.

Der er enighed om, at klagerne den 14. april 2015 ikke ønskede at kurssikre det nye lån til kurs 97,50 med fradrag af et kursfradrag på 0,45 %. Konsekvensen af ikke at kurssikre på dette tidspunkt var, at klagerne herefter selv bar risikoen for eventuelle yderligere kursfald.

Banken stillede på intet tidspunkt klagerne i udsigt, at banken automatisk ville låse kursen på et alternativt 2,5 % obligationslån fast til kurs 100, når denne obligationsserie blev åbnet. En sådan påstand er i øvrigt udokumenteret.

Banken udleverede den 23. april 2015 en vejledende beregning til M på et 2,5 % obligationslån til illustration af, hvordan et afviklingsforløb kunne komme til at se ud under de angivne forudsætninger. Det fremgik af beregningen, at hvis der skete ændringer i forudsætningerne, ville lånets udbetalte beløb og faktiske amortisering blive anderledes.

Klagerne vendte ikke tilbage med et svar på, om de ønskede et 2,5 % obligationslån i stedet for det oprindelig drøftede 2 % obligationslån.

H’s mor traf heller ikke beslutning om hverken at kurssikre eller at hjemtage en anden type realkreditlån på klagernes vegne.

Der er i øvrigt ikke årsagssammenhæng mellem klagernes påstand om mangelfuld rådgivning og det rejste krav, eftersom det af klagerne valgte lån i Totalkredit aldrig blev drøftet i Nordea Bank.

Endvidere bestrider banken klagernes tabsopgørelse, som er sammensat af kurstab ved hjemtagelsen af det nye 3 % lån med tillæg af omkostninger, bl.a. fordi omkostningerne forbundet med omlægningen var udgifter, som klagerne under alle omstændigheder skulle betale.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne afholdt den 25. februar 2015 et indledende møde med banken om et eventuelt bankskifte og omlægning af deres bestående lån i Totalkredit til et nyt fastforrentet 2 % obligationslån og et prioritetslån i banken. Ifølge det oplyste fik klagerne udleveret nogle vejledende beregninger, hvor det nye lån blev forudsat udbetalt til kurs 96,9.

Der er i sagen uenighed om, hvorvidt banken på det indledende møde rådgav klagerne om mulighederne for at låse kursen fast på det nye realkreditlån ved enten kurssikring eller ved straksindfrielse af det gamle lån og ”her og nu” hjemtagelse af det nye lån, så snart der forelå et lånetilbud, og klagerne var kreditgodkendte i banken.

Det fremgår af mailen af 3. marts 2015 fra M til banken, at klagerne var bekendt med, at kursen på de bagvedliggende obligationer på det nye lån både kunne stige og falde, og at klagerne ønskede at låse kursen fast på det bedste tidspunkt inden den 30. april 2015, hvor deres bestående realkreditlån skulle opsiges.

Ankenævnet finder, at denne mail må tages som udtryk for, at klagerne ville se tiden an og ønskede at låse kursen fast på det bedste tidspunkt inden den 30. april 2015.

Dette støttes ligeledes af den af klagerne fremlagte redegørelse fra H’s mor fra juli 2015, hvori hun oplyser, at der på mødet blev talt om, at H selv ville holde øje med obligationskurserne, og når der blev sagt ”go” fra klagernes side, ville det være muligt at fastlåse kursen i løbet af relativ kort tid.

Uanset hvilken rådgivning om kurssikring henholdsvis straksindfrielse og ”her og nu ” hjemtagelse af det nye lån, banken ydede klagerne på det indledende møde den 25. februar 2015, er der enighed om, at M den 14. april 2015 telefonisk drøftede kurssikring af det nye lån med banken til kurs 97,50 med et fradrag i størrelsesordenen ca. 0,45/0,575, hvilket M afslog og i stedet bad banken om at indhente et lånetilbud.

Da klagerne den 14. april 2015 valgte at undlade kurssikring, idet de ikke ønskede at betale omkostninger ved at kurssikre, finder Ankenævnet, at klagerne selv påtog sig risikoen for kursfald/kurstab, indtil der forelå et lånetilbud, der kunne danne grundlag for en hjemtagelse af lånet hurtigst muligt.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken på mødet med M den 23. april 2015 skulle have givet klagerne et løfte om, at banken automatisk ville låse kursen på et alternativt 2,5 % obligationslån fast til kurs 100, når denne obligationsserie blev åbnet.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen hverken helt eller delvist.

Klagerne får ikke medhold i klagen.