Rådgivning vedrørende salg af Ratin-aktier i februar 1999.
| Sagsnummer: | 240/1999 |
| Dato: | 09-11-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende salg af Ratin-aktier i februar 1999. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med klagerens salg af Ratin-aktier i februar 1999.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er kunde i indklagedes Charlottenlund afdeling, hvor hun har et depot, hvis kursværdi primo juli 1999 var ca. 730.000 kr. fordelt med ca. 490.000 kr. i obligationer og ca. 240.000 kr. i aktier. Klageren er desuden kunde i et andet pengeinstitut, hvor hun har en yderligere værdipapirbeholdning.
Den 23. februar 1999 rettede klageren telefonisk henvendelse til afdelingen. Klageren har anført, at hun havde bestemt sig for at sælge 70 stk. aktier i Ratin og 70 stk. aktier i Sophus Berendsen. Indklagedes medarbejder var enig i salget af Sophus Berendsen-aktierne, men frarådede stærkt, at hun solgte Ratin-aktierne. Medarbejderen oplyste, at indklagede havde forventninger om, at aktien, der p.t. stod i kurs 1395, ville stige op til kurs 1900. På denne baggrund undlod hun at sælge Ratin-aktierne. Indklagede har anført, at klageren ved tidligere lejligheder har efterspurgt indklagedes rådgivning. Indklagede havde forventning om yderligere stigning i kursen på Ratin. Indklagedes medarbejder afviser at skulle have brugt indklagedes positive forventninger til at tale klageren fra at sælge aktierne. Medarbejderen redegjorde for forventningerne til de to aktier.
Indklagede har oplyst, at kursen på Ratin-aktien i marts 1999 faldt til ca. 1200, hvilket niveau holdt frem til den 11. maj 1999, hvor der fremkom negative regnskabsoplysninger, hvorefter kursen faldt til 910.
Ved skrivelse af 13. maj 1999 indgav klageren en klage til afdelingen vedrørende indklagedes rådgivning den 23. februar 1999. Ved en fejl fra afdelingens side blev henvendelsen ikke besvaret.
Af sagen fremgår yderligere, at klageren den 28. december 1998 var til et møde i indklagedes afdeling, hvor klagerens økonomiske forhold blev drøftet. Klageren overlod på mødet indklagede en liste over samtlige sine værdipapirer med henblik på, at indklagede kunne rådgive hende optimalt. Ifølge indklagede blev det tilkendegivet, at oversigten ikke kunne danne grundlag for løbende rådgivning.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. juni 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at købe hendes Ratin-aktier til kurs 1395.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at indklagedes medarbejder ved mødet den 28. december 1998 gav tilsagn om, at hendes nye investeringsrådgiver ville blive orienteret om hendes økonomi. Hun overgav i denne forbindelse en oversigt over sine værdipapirer. Ved henvendelsen den 23. februar 1999 frarådede medarbejderen at sælge Ratin-aktierne i forventning om en senere positiv kursudvikling. Hun fulgte rådet. Indklagede bør derfor overtage aktierne til kursen den 23. februar 1999. Hun bestrider, at hun skulle være en særdeles kyndig investor med indsigt i aktieforhold.
Indklagede har anført, at klageren ved henvendelsen den 23. februar 1999 ikke blev overtalt til at beholde Ratin-aktierne. Klageren valgte selv at beholde aktierne på grundlag af indklagedes rådgivning. Beslutningen om at beholde aktien må også anses for at være i overensstemmelse med klagerens hidtidige investeringsstrategi. Klageren bør selv bære risikoen for kursudviklingen på Ratin-aktierne. Klageren er kendt i afdelingen som en kompetent selvstændig investor, der er fuldt bekendt med risikoen ved aktieinvesteringer.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren under telefonsamtalen den 23. februar 1999. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til den fremtidige kursudvikling for Ratin-aktien kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun derfor selv måtte træffe den endelige beslutning om et eventuelt salg og bære risikoen herfor. Det af klageren anførte om indklagedes kendskab til hendes økonomiske forhold og investeringsstrategi kan ikke føre til et andet resultat.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.