Spørgsmål om afvisning af klage fra dødsbo vedrørende indsigelser mod et krav anmeldt af et pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 79/2014 |
| Dato: | 21-01-2015 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Andreas Moll Årsnes |
| Klageemne: |
Afvisning - anden myndighed § 4, andre ankenævn mv. § 5, stk. 1
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om afvisning af klage fra dødsbo vedrørende indsigelser mod et krav anmeldt af et pengeinstitut. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører spørgsmål om Ankenævnets kompetence til at behandle en klage fra et dødsbo vedrørende et krav anmeldt af et pengeinstitut.
Sagens omstændigheder
Klageren i denne sag er boet efter A, der var kunde i Nordea Bank.
Den 14. december 2012 døde A.
Nordea Bank anmeldte et krav på 64.016,05 kr. i boet.
Boet, der efter det oplyste var solvent og bestod af én mindreårig arving, blev udleveret til en advokat, B, til bobestyrerbehandling.
Ved brev af 17. januar 2013 til banken gjorde B indsigelse mod det anmeldte krav. Banken fastholdt kravet og afslog eventuelle forligsmæssige drøftelser.
Parternes påstande
Den 4. marts 2014 har B på boets vegne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal frafalde subsidiært nedsætte fordringen.
Nordea Bank har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens eventuelle fordring er forældet. Bankens rentekrav er urimeligt og bør nedsættes i medfør af aftalelovens § 36.
A havde på konti i banken likvide midler, der oversteg den omstridte fordring. A kunne således have undgået renter, hvis han havde været bekendt med fordringen, eller hvis banken havde rådgivet herom.
Klagen bør ikke afvises af Ankenævnet. En eventuel retssag vil blive henvist til Ankenævnet i medfør af retsplejelovens § 361, stk. 1. Det er urimeligt, at banken insisterer på at anvende denne besværlige vej. En eventuel retssag kan således ikke gennemføres, idet der findes et ankenævn, der kan behandle sagen, og sagen vil derfor blive afvist af retten, og retten vil ex officio indbringe sagen for Ankenævnet.
Også sager, der anlægges ved skifteretten behandles efter retsplejelovens almindelige regler, herunder retsplejelovens § 361, stk. 1. Et eventuelt sagsanlæg er således et fordyrende led, som ikke tjener noget formål. Banken, der ikke har ønsket at forlige sagen, må forventes at anlægge en retssag, hvis det anmeldte krav afvises i boet.
Nordea Bank har anført, at sagen bør afvises, da dens behandling i henhold til dødsboskiftelovens § 56 er henlagt til skifteretten.
Ifølge § 4, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter falder sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder, uden for Ankenævnets kompetence.
Af dødsboskiftelovens § 56, stk. 3 og 4 fremgår, at hvis en fordring eller et andet krav ikke fuldt ud anerkendes af alle arvinger, og forlig ikke indgås, udarbejder bobestyreren en indstilling, der forelægges arvingerne og de fordringshavere, hvis fordring eller krav ikke fuldt anerkendes, med oplysning om at enhver, som ikke kan godkende indstillingen, må anlægge sag ved skifteretten.
Bobestyrerens reaktion overfor det af banken anmeldte krav burde have været en afvisning, jf. dødsboskiftelovens § 56.
Det er banken, der har procesinitiativet, når bobestyreren ikke kan anerkende en anmeldt fordring i et bobestyrerbo.
Banken er uforstående overfor bobestyrerens anbringende om, at skifteretten i givet fald vil reagere ved at afvise sagen og henvise den til Ankenævnet. Hvis § 361 i retsplejeloven fandt anvendelse, ville det indebære, at skifterettens kompetence blev udhulet. Dødsboskifteloven er særlovgivning, der har forrang for bestemmelserne i retsplejeloven.
Banken forbeholder sig bemærkninger vedrørende realiteten, hvis Ankenævnet ikke afviser klagen.
Ankenævnets bemærkninger
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 1, falder sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller andre anke- eller klagenævn, uden for Ankenævnets kompetence.
Klagen vedrører indsigelser fra et dødsbo vedrørende et krav anmeldt af et pengeinstitut.
Det følger af §§ 56 og 89 i lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer, at tvister, der opstår i forbindelse med behandling af et dødsbo, hører under skifterettens kompetence.
Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.