Ankenævnets kompetence vedrørende selskab ejet af de danske pengeinstitutter i forening.
| Sagsnummer: | 489a/1996 |
| Dato: | 12-03-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Formalitetsafgørelse - ankenævnets kompetence
|
| Ledetekst: | Ankenævnets kompetence vedrørende selskab ejet af de danske pengeinstitutter i forening. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under et ophold i juli 1995 i Mexico underskrev klageren en kontrakt om køb af en time share andel i en lejlighed. Klageren havde et VISA-dankort tilknyttet en konto i sit pengeinstitut. I forbindelse med købet underskrev klageren en nota på 5.050 USD, som blev fremdateret til den 3. september 1995.
Efter hjemkomst til Danmark forsøgte klageren i august 1995 at annullere købet af time share andelen. Klagerens pengeinstitut oplyste i denne forbindelse, at autorisation til en betaling på 5.050 USD efter den 27. august 1995 ville blive afvist af systemet på grund af beløbets størrelse, idet en udvidet brugsmulighed, som klageren midlertidigt havde fået etableret, ville blive slettet den 27. august 1995.
Den 7. september 1995 rettede betalingsmodtageren en autorisationsforespørgsel til indklagede, der på pengeinstitutternes vegne foretager betalingstransaktioner vedrørende udlandet. Indklagede gav beløbsmodtageren en autorisationskode (godkendelse), hvorefter transaktionen blev gennemført og beløbet hævet fra klagerens konto. Autorisationskoden blev givet, selv om den udvidede brugsmulighed til klagerens konto skulle have været slettet den 27. august 1995. På grund af en fejl i indklagedes autorisationssystem var den ikke bortfaldet automatisk.
I november 1995 indgav klageren klage mod sit pengeinstitut for Ankenævnet med påstand om, at pengeinstituttet skulle tilpligtes enten at overtage lejligheden eller yde erstatning.
Ved Ankenævnets kendelse af 6. juni 1996 (sag nr. 557/1995) blev klagen ikke taget til følge. Af præmisserne fremgår, at det ikke kunne pådrage klagerens pengeinstitut "noget erstatningsansvar, at den forudsete afvisning ikke fandt sted på grund af en fejl hos [indklagede]."
Den 10. december 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Klageren har anført, at han finder, at Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen.
Indklagede har anført, at indklagede ikke er et pengeinstitut eller et datterselskab af et sådant. Indklagede er et selskab ejet af de danske pengeinstitutter i forening og falder derfor ikke umiddelbart ind under Ankenævnets kompetence. Dertil kommer, at der ved Ankenævnets kendelse i sag 557/1995 allerede er taget stilling til den hos indklagede opståede fejl.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede, der er et aktieselskab ejet af de danske pengeinstitutter i forening, må anses for omfattet af udtrykket "danske pengeinstitutter og deres herværende datterselskaber" i vedtægternes § 2, stk. 1, 1. pkt., og at nævnet derfor har kompetence til at behandle klager over indklagede. Det bemærkes herved, at nævnet tidligere uden indsigelse har behandlet klager over Eurocard Danmark A/S, der er et datterselskab af indklagede.
VISA-dankort udstedes af pengeinstitutterne, medens indklagede handler som selvstændig medhjælper for disse. Kundeforholdet består således mellem kortindehaveren og det udstedende pengeinstitut, og klager må derfor i almindelighed rettes mod dette. Det forhold, at der ikke består noget egentligt kundeforhold mellem kortindehaveren og indklagede, udelukker imidlertid ikke, at Ankenævnet kan behandle klager over indklagede, som støttes på, at der er begået fejl af denne.
Ankenævnets kendelse i sag 557/1995 kan ikke forstås således, at der herved tillige er taget stilling til indklagedes eventuelle erstatningsansvar.
Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke til følge, og sagen udsættes til behandling i realiteten, i første omgang på et indlæg herom fra indklagedes side.
Som følge heraf
Indklagedes afvisningspåstand tages ikke til følge, og sagen udsættes til behandling i realiteten, i første omgang på et indlæg herom fra indklagedes side.