Rådgivning om tegning af lånefinansierede livrenter.
| Sagsnummer: | 207/1999 |
| Dato: | 18-11-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forsikring - tegning af livrente
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Rådgivning om tegning af lånefinansierede livrenter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren og dennes ægtefælle i forbindelse med disses tegning af to livrenter, der blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er født i 1935 og gik på efterløn den 1. juli 1997. Klagerens ægtefælle er ligeledes født i 1935 og modtager mellemste førtidspension.
Klageren ejer en fast ejendom, som pr. 1. oktober 1997 var belånt med et kontantlån fra Realkredit Danmark med en obligationsrestgæld på ca. 180.000 kr.; restløbetiden var ca. 11 år og renteprocenten 17,5986.
I sommeren 1997 tilbød en medarbejder fra indklagedes Allinge afdeling, hvor klageren er kunde, at rådgive klageren om dennes økonomi herunder pensionsforhold.
Efter at klageren havde indleveret oplysninger om sine økonomiske forhold, blev der den 2. september 1997 afholdt et møde. Afdelingen udarbejdede et økonomibudget, der viste, at klageren og ægtefællen i 1998 ville få et disponibelt beløb på 7.238 kr. månedligt. Beløbet ville frem til 2003 falde til 3.773,25 kr. Beregningen forudsatte, at klageren i 2002, hvor han ville modtage et beløb i størrelsesordenen 110.000-120.000 kr., undlod at anvende dette til indfrielse af lånet til Realkredit Danmark. På mødet blev endvidere drøftet muligheden af at optage størst muligt realkreditlån. Provenuet skulle anvendes til indfrielse af det eksisterende realkreditlån samt tegning af livrenter for klageren og ægtefællen.
Gennem Realkredit Danmark blev der herefter indhentet tilbud på et 30-årigt 7% obligationslån på 579.000 kr.
Den 30. oktober 1997 udbetalte Realkredit Danmark det tilbudte lån. Efter indfrielse af det eksisterende lån var der et provenu på knapt 368.000 kr.
Den 11. november 1997 afholdtes et møde med klageren og ægtefællen. Indklagede har oplyst, at man på ny rådgav om tegning af livrenter, og det blev aftalt, at klageren og ægtefællen skulle vende tilbage, såfremt de ønskede at tegne livrenter.
Den 16. januar 1998 afholdtes igen møde med klageren og ægtefællen. Indklagede udarbejdede en økonomiberegning, som forudsatte, at begge ægtefæller tegnede en livrente på 165.000 kr. For 1999 ville det give et rådighedsbeløb på 7.609 kr. månedligt; beløbet ville være tilsvarende for år 2000 og 2001, mens det herefter og frem til år 2004 var faldende til 7.075 kr.
Den 28. januar 1998 underskrev klageren og ægtefællen hver en anmodning om oprettelse af en livrente i et med indklagede koncernforbundet selskab med et indskud på 165.000 kr. og med udbetaling i 10 år fra det fyldte 67. år i 2002.
Af forsikringsoversigter af 23. februar 1998 fremgår, at udbetalingerne på livrenterne årligt ville udgøre 19.831 kr. og 20.302 kr. ekskl. bonus.
I juli måned 1998 kontaktede klageren og ægtefællen indklagede, idet de stillede sig tvivlende over for det hensigtsmæssige i de gennemførte dispositioner vedrørende låneoptagelse og tegning af livrenterne. Indklagede udarbejdede herefter to beregninger. Den ene forudsatte, at klageren indfriede det oprindelige realkreditlån i 2002 og undlod at tegne livrente. Den anden beregning blev foretaget på grundlag af det i 1997 optagne realkreditlån samt tegningen af livrenterne. Beregningerne viser, at dispositionsbeløbet for klageren frem til år 2008 er i alt 116.747 kr. større sammenlignet med, at der ikke var optaget et realkreditlån samt tegnet livrenter. Først omkring 2015 er dette merrådighedsbeløb "spist op".
Parternes påstande.
Klageren har den 20. maj 1999 indbragt sagen for Ankenævnet og anført, at han "prøver at få lidt ro i sindet og hvis rådgivningen har været dårlig håber jeg at banken vil gøre det godt igen, der er vel forsikret hvis dens personale laver noget skidt."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han mener, at indklagede har ydet dårlig rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen og tegningen af livrenterne.
Indklagede har anført, at klageren og dennes ægtefælle indtil år 2008 vil have et rådighedsbeløb, der er væsentligt større, end såfremt ændringerne ikke var blevet foretaget. Pinsepakken har medført, at resultatet ikke er blevet helt så optimalt, som det var forudsat i 1997, men dette skyldes forhold, som indklagede ikke havde mulighed for at forudse i efteråret 1997/januar 1998.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På baggrund af de af indklagede foretagne beregninger for konsekvensen af optagelsen af realkreditlånet og tegningen af livrenterne finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere indklagedes rådgivning af klageren. Det bemærkes herved, at klageren og ægtefællen forud for beslutningen om at følge indklagedes rådgivning fik foretaget en række beregninger vedrørende de økonomiske konsekvenser.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.