Afgørelse

Krav om erstatning for tab ved fjernsalgskøb hos internetbaseret rejsebureau af flyrejse, der på grund af flyselskabets konkurs kun delvist kunne gennemføres

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved fjernsalgskøb hos internetbaseret rejsebureau af flyrejse, der på grund af flyselskabets konkurs kun delvist kunne gennemføres.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor hun har en konto med et tilknyttet Visa/Dankort. Klageren er desuden tilknyttet bankens netbank.

Den 17. januar 2012 blev der gennemført en såkaldt e-betaling på 3.310 kr. via klagerens konto. Beløbet vedrørte klagerens køb af flybilletter til en rejse til Malaga for hende og hendes mand. Udrejsen den 6. marts 2012 var med flyselskabet A, mens hjemrejsen den 11. marts 2012 var med flyselskabet B. Betalingen blev overført til R, som er et svensk internetbaseret rejsebureau med afdeling i blandt andet Danmark.

Nordea Bank har oplyst, at e-betaling er en betalingsform, som gennemføres ved, at kunden hos betalingsmodtageren kan bruge sin netbank til betaling for køb af varer eller tjenester, som indgås ved brug af et fjernkommunikationsmiddel. Betaling sker uden indtastning af kortnummer. Der etableres en sikker forbindelse fra butikken til banken, hvorefter kunden identificerer sig med kodeordet til netbank. Betalingen overføres direkte fra kundens til butikkens konto. Betalingstjenestelovens § 74 gælder for e-betaling, jf. betalingstjenestelovens § 1.

Flyselskabet A, der skulle forestå udrejsen gik konkurs den 27. januar 2012.

Den 1. februar 2012 blev der via klagerens konto gennemført en dankortbetaling på 2.334 kr. til R. Ifølge posteringsteksten skete betalingen til R’s afdeling i Danmark. Klageren har anført, at beløbet vedrører nye billetter vedrørende udrejsen, og at købet skete i tillid til et løfte fra R om refusion, hvilket imidlertid ikke skete.

Den 2. februar 2012 underskrev klageren en indsigelsesblanket til banken vedrørende betalingen den 17. januar 2012 på 3.310 kr.

Banken afviste indsigelsen og henviste klageren til at gøre et eventuelt krav gældende mod konkursboet eller R.

Den 21. februar 2012 indgav klageren en klage til Ankenævnet over Nordea Bank med krav et på cirka 1.700 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at Nordea Bank skal betale 2.334 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at varen ikke blev leveret, fordi udrejsen som følge af A’s konkurs ikke kunne gennemføres.

For at udnytte hjemrejsen og i tillid til et løfte fra R om refusion købte hun en ny udrejse. Hun henvendte sig gentagne gange til R, der hver gang meddelte, at afregning snart ville komme. Det skete imidlertid aldrig.

Betalingsmodtageren, R, er ikke gået konkurs.

Banken har uden hendes viden ændret, hvad hun troede var en Visa-betaling til en dankortbetaling. R er et svensk selskab. Hun troede derfor, at betaling skete med Visa-delen af Visa/Dankortet. Ellers ville hun have betalt med Mastercard. I så fald havde hun været væsentligt bedre stillet med hensyn til indsigelser.

Banken behandlede ikke hendes indsigelse. Banken har således end ikke henvendt sig til R med henblik på at få dokumenteret forløbet.

Hun har henvendt sig til både det danske og svenske forbrugerklagenævn, der begge på forhånd afviste sagen.

Nordea Bank har anført, at e-betalingen på 3.310 kr., som klageren anmodede om at få refunderet, er omfattet af betalingstjenestelovens § 74, som viderefører principperne i Forbrugerombudsmandens retningslinjer vedrørende fjernsalg.

Formålet med retningslinjerne var blandt andet var at sikre, at en kortindehaver ikke blev stillet ringere ved betaling i forbindelse med fjernsalg, end de forbrugere der eksempelvis betaler per efterkrav. Ankenævnet har i sin fortolkning af retningslinjerne lagt vægt på, at kortindehaver heller ikke skal stilles bedre end forbrugere, der for eksempel betaler kontant.

Klageren købte en flybillet ved fjernsalg, og levering skete samtidig med betalingen. Hvis klageren havde købt sin rejse kontant, havde hun tilsvarende fået leveret billetten med det samme. I forhold til et kontantkøb, blev klageren derfor hverken stillet bedre eller ringere. Derfor kan hun ikke med støtte i betalingstjenesteloven § 74, stk. 1, nr. 2, få medhold i sin klage. Dette stemmer med Ankenævnets praksis, jf. afgørelserne 200/2004, 203/2004, 226/2004, 465/2008 og 468/2009.

Kortholderen fik ikke medhold i afgørelserne 200/2004 og 226/2004, der vedrørte køb af billetter gennem et billetbureau, og hvor det følgelig var arrangøren, og ikke billetbureauet/betalingsmodtageren som gik konkurs.

Betalingen på 3.310 kr., som klageren gjorde indsigelse imod kunne ikke være foretaget med Visa-delen af klagerens dankort, idet betalingen blev gennemført som e-betaling uden anvendelse af kortet.

Ankenævnets bemærkninger

Den 17. januar 2012 købte klageren via et internetbaseret rejsebureau, R, flybilletter til en rejse til Malaga. Udrejsen var den 6. marts 2012 med flyselskabet A, mens hjemrejsen var med flyselskabet B. Betalingen på 3.310 kr. til R blev gennemført ved en såkaldt e-betaling, der er omfattet af lov om betalingstjenester.

Udrejsen kunne ikke gennemføres, fordi A den 27. januar 2012 gik konkurs. Klageren købte herefter den 1. februar 2012 ved en fjernsalgstransaktion på 2.334 kr. med Visa/Dankort en ny udrejse hos R. Klageren har oplyst, at købet skete i tillid til et løfte fra R om refusion, som aldrig blev opfyldt.

I den foreliggende situation, hvor der er tale om forudbetaling af flybilletter, og hvor ydelsen ikke blev leveret på grund af flyselskabets konkurs, er der således ikke tale om misbrug af klagerens betalingskort. Klageren er således ikke blevet stillet ringere som følge af, at betalingen er sket som e-betaling via internettet, end hvis betalingen var sket på anden måde. Bestemmelsen i lov om betalingstjenester § 74, stk. 1, nr. 2, hvorefter banken er forpligtet til at tilbageføre betalingen, hvis den bestilte ydelse ikke leveres, er derfor ikke anvendelig.

Det bemærkes, at det lægges til grund, at R i den konkrete sag alene var formidler af flybilletter for flyselskabet A.

Vedrørende betalingen på 2.334 kr. skete der faktisk levering af den købte vare. Da betalingen skete via R’s afdeling i Danmark blev dankortdelen af klagerens Visa/Dankort anvendt. Klageren ville under disse omstændigheder heller ikke have haft mulighed for refusion, hvis betalingen var sket med Visa-delen af Visa/Dankortet

Ankenævnet har ikke taget stilling til, om klageren måtte have et krav mod R. En afgørelse af dette spørgsmål må ske ved Forbrugerklagenævnet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.