Afgørelse

Den 22. april 1996 underskrev klageren og dennes ægtefælle et gældsbrev til indklagede. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:

.....
Låntager erkender herved at skylde [indklagede] det lånte beløb med tillæg af renter og eventuelle gebyrer og omkostninger. Hvis låntager er to eller flere personer, erkender hver låntager at være solidarisk forpligtet over for banken for tilbagebetaling af det lånte beløb med tillæg af renter og eventuelle gebyrer og omkostninger.
......


Som låntager for lån kontonummer -4235
Kr. 46.600 kr.
22/4 96 [klagerens og ægtefællens underskrifter]"


Under rubrikken "låntager" i indledningen er klagerens navn tilføjet med håndskrift.
Den 12. september 1996 døde ægtefællen. Boet blev udlagt til dækning af begravelsesudgifterne. Klageren fik som begunstiget i henhold til en gruppelivsforsikring udbetalt en forsikringssum på 190.000 kr. Forsikringen var tegnet via indklagede.
Ved klageskema af 22. november 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for låneforhøjelsen på 20.729,90 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun og ægtefællen blev gift i juli 1995. Hun hæftede ikke for ægtefællens lån hos indklagede og påtog sig ved gældsbrevet af 22. april 1996 alene en hæftelse for forhøjelsen af lånet. Hun blev ved underskrivelsen af gældsbrevet ikke orienteret om, at hun også skulle hæfte for det gamle lån. Hun anså det for naturligt, at hun kun hæftede for penge, hun selv havde lånt. Såfremt hun også skulle hæfte for ægtefællens gamle gæld, burde indklagede have fremhævet dette. Uklarheden i gældsbrevet vedrørende dette punkt må være indklagedes risiko. Indklagede har undladt at sikre sig, at livsforsikringssummen blev udbetalt til dødsboet.
Indklagede har anført, at forhøjelsen af lånet skete på baggrund af ægtefællernes fælles økonomi, og at det i den forbindelse blev nævnt, at det var en forudsætning, at ægtefællerne påtog sig solidarisk hæftelse for hele lånet på 46.600 kr. Klageren kunne ikke være i tvivl om, at hun ved at underskrive gældsbrevet også kom til at hæfte for det gamle lån. Såfremt klageren kun skulle hæfte for forhøjelsen, ville der være blevet oprettet et særskilt lån på dette beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at det tydeligt fremgår af gældsbrevets ordlyd, herunder det umiddelbart foran underskrifterne anførte, at klageren påtog sig at hæfte som meddebitor for den samlede gæld på 46.600 kr. efter låneforhøjelsen og ikke kun for forhøjelsesbeløbet. Dette måtte også have formodningen for sig, når den ansøgte yderligere kredit blev bevilget som en forhøjelse af klagerens ægtefælles eksisterende lån og ikke som et selvstændigt lån, og der er ikke grundlag for at antage, at indklagedes medarbejder har fremsat udtalelser, som med føje kan have givet klageren en anden opfattelse.
Som følge heraf