Opsigelse af engagement, m.m.
| Sagsnummer: | 37/2001 |
| Dato: | 02-07-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Betalingsservice - øvrige spørgsmål Udlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Opsigelse af engagement, m.m. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører (l) klagerens indsigelse mod indklagedes opsigelse af klagerens engagement samt (ll) spørgsmål om klagerens afgivelse af en fondsordre vedrørende køb af nogle amerikanske aktier.
Sagens omstændigheder.
l
Den 26. marts 1991 underskrev klageren kreditkontrakt vedrørende en kassekredit (-330) på 20.000 kr., der var gældende indtil videre. Af kontrakten fremgår blandt andet:
"Misligholdelse
Uanset aftalt opsigelsesvarsel forfalder kreditten til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af
- at noget beløb i henhold til kredit ikke bliver betalt rettidigt, og beløbet fortsat ikke er betalt senest 8 dage efter, at banken har afsendt skriftligt krav om betaling. ………………
Foruden evt. gæld til banken, renter, provision og øvrige kreditomkostninger er banken berettiget til at kræve følgende omkostninger betalt af låntager ved påkrav:……….- Bankens udgifter i tilfælde af, at kundeforholdet misligholdes, herunder gebyr for udsendelse af rykkerbreve, forsikringspræmier, retsafgifter, juridisk bistand m.v."
Af skrivelse fra 1. marts 2000 fra indklagede til klageren fremgår, at saldoen på klagerens kassekredit var 88.126,45 kr. (negativ). Indklagede anførte, at der var bevilget en overtræksret gældende til 7. marts 2000 på 50.000 kr. Da overtræksretten havde været gældende i 3 måneder og derfor ikke kunne forlænges yderligere, anmodede indklagede klageren om at træffe aftale om afvikling af overtrækket.
Overtrækket på kassekreditten fortsatte. Ved skrivelse af 24. maj 2000 rykkede indklagede med henvisning til tidligere telefonisk kontakt med klageren for, at der blev indgået aftale om afvikling af overtrækket, som udgjorde ca. 125.000 kr.
Ved skrivelse af 4. juli 2000 anførte indklagede, at klageren skulle have kontaktet indklagedes medarbejder inden udgangen af den foregående måned vedrørende overtrækket, som nu udgjorde ca. 122.000 kr. Indklagede anmodede klageren om at rette henvendelse.
Ved skrivelse af 13. juli 2000 meddelte indklagede, at saldoen på kredit -330 udgjorde 150.438,32 kr. (negativ). Da klageren ikke havde reageret på tidligere breve, så indklagede sig nødsaget til at spærre hans dankort, såfremt han benyttede det uden at have truffet endelig aftale om afvikling af overtrækket. Indklagede har anført, at da klageren ikke efterkom anmodningen, blev kortet spærret.
Ved skrivelse 18. august 2000 meddelte indklagede klageren afslag på hans ønske om omlægning af overtrækket til et lån på 125.000 kr. samt en kredit på 25.000 kr. Indklagede krævede overtrækket indbetalt inden 14 dage.
Den 22. september 2000 gav indklagedes hovedsædes kreditafdeling, hvortil klageren havde rettet henvendelse, tilsagn om at yde en kredit på 100.000 kr. Kreditten (-416) skulle anvendes til nedbringelse af overtrækket på kredit -330; overtrækket skulle endvidere nedbringes ved delophævelse af en eller flere af klagerens pensionsordninger.
Klageren har anført, at han den 22. september 2000 anmodede indklagedes medarbejder i Rådhus afdeling, hvor engagementet blev ført, om etablering af den nye kredit på 100.000 kr. Det blev endvidere aftalt, at indklagede, som uden forudgående varsel havde afmeldt PBS-betalinger tilknyttet hans budgetkonto, skulle reetablere disse betalinger. Han skulle foranledige indbetalt 5.100 kr. på budgetkontoen fra ultimo oktober/ primo november.
Klageren, der tidligere har haft ansættelse hos indklagede, havde hos indklagede to kapitalpensionsordninger og en ratepensionsordning, der var etableret som arbejdsgiveradministrerede ordninger. Ved henvendelsen den 22. september 2000 anmodede klageren indklagede om, at pensionsordningerne blev omlagt til privatadministrerede ordninger.
Ved skrivelse af 9. oktober 2000 fremsendte indklagede blanketter til brug for ændring af pensionsordningerne til private ordninger. Indklagede vedlagde samtidig kreditkontrakt på 100.000 kr. vedrørende kredit -416 med anmodning om underskrift heraf. Indklagede oplyste, at overtrækket på kredit -330 udgjorde knap 142.000 kr. og anførte, at man forventede, at der var truffet aftale om resterende overtræk efter etablering af kreditten "indenfor 14 dage fra dato". Når overtrækket var endeligt nedbragt, kunne der etableres en budgetkonto med betaling via betalingsservice. Det var herved en forudsætning, at der var dækning for betalingerne, når de forfaldt.
Klageren har anført, at han først søndag den 22. oktober 2000 - som følge af bortrejse op til og i efterårsferien - fik kendskab til skrivelsen af 9. samme måned. Han rettede om mandagen telefonisk henvendelse til indklagedes Nytorv afdeling, hvortil engagementet var overført efter Rådhusafdelingens nedlæggelse den 16. samme måned. Den medarbejder, med hvem han havde drøftet engagementet, var bortrejst indtil den 30. oktober 2000. Han lagde besked om, at han forgæves havde rettet henvendelse. Den 30. oktober 2000 ringede han flere gange forgæves til medarbejderen og lagde igen besked.
Den 6. november 2000 overførte indklagede 2.694,18 kr. fra klagerens budgetkonto til kredit -330, hvis saldo herefter var 159.244,64 kr. (negativ). Klageren havde den 31. oktober 2000 indbetalt 5.100 kr. på budgetkontoen. Den 3. november var overført 2.405,82 kr. til et ejendomsselskab, hvorefter kontoens saldo var 2.694,18 kr. Indklagede fremsendte ikke underretning til klageren om overførslen fra budgetkontoen til kredit -330.
Ved skrivelse af 8. november 2000 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagedes Nytorv afdeling. Klageren anførte, at han forgæves havde forsøgt at opnå telefonisk kontakt med indklagedes medarbejder JLA. Klageren vedlagde underskrevet kreditkontakt vedrørende kredit -416. Klageren anførte vedrørende ændringen af pensionsordningerne til private ordninger, at han havde anmodet indklagede om at starte med at indhente indklagedes egen underskrift i egenskab af tidligere arbejdsgiver, men til sin overraskelse nu konstaterede, at dette endnu ikke var sket. Han anmodede om, at det skete snarest muligt.
Den 24. november 2000 overførte indklagede 5.000 kr. til kredit -330 fra klagerens privatkonto -770. Beløbet på 5.000 kr. var indsat på konto -770 den 24. november 2000. Klageren har anført, at det den 22. september 2000 ved oprettelsen af konto -770 blev aftalt, at kontoen skulle være modregningsfri. Klageren fik den 24. november udbetalt 500 kr. fra konto -770.
Ved skrivelse af 27. november 2000 meddelte indklagede klageren, at kredit -330 var opsagt til indfrielse på grund af misligholdelse, idet indklagede var "uden reaktion på fremsendte rykkerskrivelser". Kredittens saldo udgjorde inklusiv renter 158.717,63 kr. Indklagede ville overgive sagen til inkasso, såfremt beløbet ikke var betalt inden 14. dage. Under sagens forberedelse har indklagede anført, at der ikke i perioden 24. oktober til medio november 2000 er sendt rykkerskrivelser til klageren.
Ved skrivelse af 27. november 2000 opsagde indklagede klagerens lån -758, der blev opgjort til 41.506,07 kr. Lånet var etableret i 1992 og blev afviklet med en månedlig ydelse på 1.000 kr., der blev trukket på klagerens budgetkonto (konto -150). Opsigelsen var begrundet i misligholdelse, ligesom det var anført, at indklagede var "uden reaktion på fremsendte rykkerskrivelser". Under sagens forberedelse har indklagede anført, at lånet ikke var misligholdt, men at opsigelsen skete på baggrund af, at lånets ydelser blev trukket på kredit -330, der var i overtræk. Af låneaftalen fremgår, at lånet fra indklagedes side kan opsiges med tre måneders varsel.
Ved skrivelse af 5. december 2000 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og redegjorde for sagens forløb. Klageren protesterede mod indklagedes modregning i indeståendet på budgetkonto -150.
Den 5. december 2000 underskrev indklagedes personaleafdeling som udtrædende arbejdsgiver ændringsblanketter vedrørende omdannelsen af klagerens pensionsordninger til privatordninger.
Ved skrivelse af 18. december 2000 besvarede indklagede klagerens henvendelse af 5. december. Indklagede anførte, at indholdet af henvendelsen ikke gav anledning til en revurdering af opsigelsen af engagementet. Omlægningen af pensionsordningerne til private ordninger forventedes afsluttet i begyndelsen af 2001. På denne baggrund var man indstillet på, at indfrielsen af engagementet først skete senest 14 dage efter, at indklagede havde afsendt en meddelelse om, at pensionsordningerne var til klagerens frie rådighed. I modsat fald ville sagen uden yderligere varsel blive overgivet til retslig inkasso.
Den 22. december 2000 blev den ene kapitalpensionsordning og ratepensionsordningen omlagt til privatadministrerede ordninger. Indklagede meddelte ved skrivelse af 5. januar 2001, at kontiene blev stillet til klagerens frie disposition. Indklagede anførte, at man herefter forventede, at engagementet ville være fuldt indfriet senest 14 dage fra dato, idet man i modsat fald ville overgive sagen til retslig inkasso. Ordningernes værdi udgjorde ultimo maj 2001 ca. 2,7 mio. kr.
Ved skrivelse af 22. januar 2001 til Nytorv afdeling anførte klageren blandt andet, at han som bekendt længe havde ønsket at nedbringe sit mellemværende ved delophævelse af pensionsordningerne, hvilket tillige var aftalt med indklagede. Han anmodede derfor om delophævelse af 125.000 kr. fra kapitalpensionskonto nr. - 611 dog under forudsætning af, at der betaltes en endelig afgift/skat på 60 % af de 125.000 kr. Provenuet på 50.000 kr. skulle indgå på kredit -330 med fradrag af eventuelle ydelser på 1.000 kr., hvormed lån - 758 måtte være i restance.
Klagerens anden kapitalpensionsordning blev ved en fejl fra indklagedes side først omlagt til en privatadministreret ordning og stillet til klagerens frie disposition den 26. januar 2001. Værdien af ordningen udgjorde ultimo maj 2001 17.000 kr.
Ved skrivelser af 24. januar 2001 fra indklagedes advokat til klageren tog advokaten gælden i henhold til kassekredit -330 samt lån -758 til inkasso.
Ved skrivelse af 26. januar 2001 meddelte Nytorv afdeling klageren, at man havde modtaget skrivelsen af 22. samme måned. Til orientering oplyste afdelingen, at engagementet var overgivet til inkasso hos advokat.
Indklagedes advokat anmodede i foråret 2001 om foretagelse af fogedforretning hos klageren. Ved skrivelse af 1. maj 2001 til fogedretten tilbagekaldt advokaten fogedsagen, der havde været berammet til procedure den 7. samme måned. Advokaten indgav den 9. februar 2001 stævning ved Københavns Byret. Den 3. september 2001 gav retten tilladelse til, at retssagen blev udsat på Ankenævnets afgørelse.
Indklagede opkrævede kvartalsvis et gebyr på 50 kr. vedrørende klagerens budgetkonto. Indklagede har oplyst, at der er tale om en budgetservicekonto, hvor gebyret dækker tilbud om en årlig budgetsamtale, udarbejdelse af budgetskema, kvartals oversigt udvisende de budgetterede og faktiske indtægter/udgifter, budgetstatus samt gratis kontoudskrift kvartalsvis.
Klageren har under sagens forberedelse for Ankenævnet gentaget sin anmodning om delophævelse af kapitalpensionskontoen, således at 50.000 kr. indsættes på kredit - 330.
Klageren har anført, at han løbende og efter aftale med indklagede i en længere periode havde haft adgang til at overtrække kredit -330. Allerede i marts 2000 havde der været aftalt ekstra træk på kreditten i over tre måneder. Af indklagedes skrivelse af 4. juli 2000 fremgår, at der var en aftale om, at han skulle kontakte indklagede inden udgangen af juni måned. Den 22. september 2000 var der indgået aftale om, hvorledes kreditten skulle afvikles. Opsigelsen af kreditten var derfor uberettiget.
Indklagede havde ikke som anført i skrivelsen af 27. november 2000 fremsendt rykkerskrivelser. Først under klagesagen har indklagede erkendt, at rykkerskrivelser ikke var sendt. Inden klagens indgivelse havde han forgæves ved flere henvendelser anmodet om kopi af rykkerskrivelser, hvilke anmodninger indklagede blot ignorerede.
For så vidt angår lån -758 var opsigelse begrundet i misligholdelse uberettiget, hvilket indklagede har erkendt under klagesagen. Uagtet dette havde indklagede igangsat fogedforretning som følge af den påståede misligholdelse. Enhver omkostning i denne forbindelse kan ikke pålægges ham.
Modregningen foretaget den 6. november 2000 ved overførsel af 2.694,18 kr. fra budgetkontoen skete med urette, idet indestående på en budgetkonto er et øremærket beløb. Modregningen foretaget den 24. november 2000 ved overførsel af 5.000 kr. fra konto -770 er ligeledes uberettiget, da det ved oprettelsen af kontoen blev aftalt, at denne var modregningsfri.
Indklagedes opgørelse af kredit -416 på 100.000 kr., som skete den 12. december 2000, var uberettiget, hvorfor kreditten bør reetableres.
Indklagedes tilgodehavende bør opgøres i overensstemmelse med kreditaftaleloven.
VisaDankortet bør reetableres til kredit -330, som følge af den uberettigede opsigelse af kredit -330.
Det var hans hensigt at indfri overtrækket på kredit -330 med midler fra den nyetablerede kredit -416. Hertil kunne yderligere fremskaffes beløb ved delophævelse af pensionskontiene. Indklagede forsinkede imidlertid delophævelsen, idet man havde en usædvanlig lang ekspeditionstid vedrørende indhentelse af egen underskrift som arbejdsgiver i forbindelse med ordningernes omdannelse til privatadministrerede ordninger. Dette skete først i løbet af januar 2001, uanset at han mange gange havde rykket herfor.
Han har under sagens forberedelse anmodet indklagede om at foretage delophævelse af hans kapitalpensionskonto, men indklagede har ikke effektueret dette. Indklagede bør med valør senest en måned efter den 22. september 2000 foretage delophævelse. Subsidiært bør ophævelse ske med valør en uge efter den 21. januar 2001.
Administrationsgebyret for budgetkonto -150 bør tilbageføres, da indklagede ikke har ydet den tilhørende service.
Afmeldingen af PBS-betalinger til budgetkontoen må anses for i strid med sædvanlig og redelig bankpraksis. Hvis der ikke er dækning på en budgetkonto for konkrete betalinger, kan betalingerne afvises eller tilbageføres. Indklagede afmeldte imidlertid uden forudgående varsel betalingerne, hvilket må anses for chikanøst. Indklagede kunne have meddelt, at man ikke længere ønskede at overføre penge til budgetkontoen, hvorved han ville have haft mulighed for på anden vis at indsætte beløb på denne.
Indklagede har anført, at afmeldingen af PBS-betalingerne skete som følge af, at der på kredit -330 ikke var dækning for overførslerne til budgetkontoen, hvorfra PBS-betalingerne blev foretaget. Indklagede havde hjemmel hertil i den stående ordre fra 17. oktober 1994, hvor PBS-betalingerne blev etableret.
Modregningen i budgetkontoen til dækning af overtrækket på kredit -330 påførte ikke klageren et tab. Det bestrides, at der var indgået aftale om oprettelse af en modregningsfri konto (-770 ).
Kredit -330 havde siden primo 2000 været overtrukket med mellem 45.000 kr. og 145.000 kr. Man kunne ikke anerkende, at klageren uden aftale herom havde et overtræk af denne størrelse. Klageren ønskede ikke at indgå aftale om afvikling af overtrækket, hvorfor det var berettiget at opsige kreditten som misligholdt. Indklagede havde i skrivelsen af 18. august 2000 krævet overtrækket inddækket inden 14 dage.
Man underrettede ved skrivelse af 13. juli 2000 klageren om, at spærring af VisaDankort ville ske, såfremt klageren benyttede kortet uden at træffe aftale om afvikling af overtrækket.
Vedrørende lån -758 har indklagede i gældsbrevet hjemmel til at opsige lånet med tre måneders varsel. Dette skete som følge af, at de månedlige ydelser på lånet alene blev betalt ved træk på kredit - 330, som var i overtræk.
Det var en forudsætning for bevillingen af kredit -416 på 100.000 kr., at overtrækket på kredit -330 blev afviklet. Klageren kontaktede ikke indklagede inden den i skrivelsen af 9. oktober 2000 angivne frist med henblik på at indgå aftale om overtrækket, og forudsætningen for etableringen af kredit -416 var derfor ikke opfyldt.
Vedrørende budgetkontoen -150 havde indklagede hjemmel til at opkræve administrationsgebyr for de med denne konto forbundne serviceydelser.
ll
Den 9. december 1999 blev selskabet VA Linux introduceret på børsen i New York.
Den 9. december 1999 rettede klageren mellem klokken 18 og 18:15 henvendelse til indklagede.
Klageren har anført, at han i anden anledning havde kontakt med en medarbejder hos indklagede. Han forespurgte, om der var noget, som han "ikke kunne leve uden at vide", hvorefter medarbejderen gjorde opmærksom på den forestående første noteringsdag for VA Linux. Han bestrider, at der blev indgået aftale om køb af aktierne. Indklagede har anført, at man foreslog klageren, der ønskede at købe aktier i selskabet, en limitering på kurs 150 blandt andet med henvisning til, at den forventede åbningskurs ville være 150 - 300. Klageren ønskede ikke limitering og afgav ordre om køb af 400 stk. aktier.
Den 9. december 1999 klokken ca. 19:00 købte indklagede 400 stk. aktier i selskabet. Indklagede afregnede aktierne til klageren til kurs 301,2 svarende til et afregningsbeløb på 891.455,45 kr. Beløbet blev hævet på klagerens kapitalpensionskonto.
Indklagede har anført, at klageren den 10. december 1999 klokken ca.11:00 kontaktede indklagede for at få købskursen oplyst. Indklagede oplyste kursen og orienterede om, at kursudviklingen siden købet havde været negativ, således at klageren havde et urealiseret kurstab på ca. 175.000 kr. Senere samme dag meddelte klageren telefonisk, at han havde afgivet en limiteret ordre om køb af aktien til kurs 150, hvorfor han ikke kunne vedkende sig afregningsbeløbet. Man bestred over for klageren, at ordren var limiteret.
Den 10. december 1999 afregnede indklagede klagerens salg af de købte Linux aktier til kurs 232 svarende til et afregningsbeløb på 676.056,58 kr.
Indklagede har anført, at baggrunden for salget var, at man for at undgå yderligere kurstab i et i øvrigt faldende marked valgte at sælge. Man kunne ikke forinden kontakte klageren telefonisk, da han havde udtrykt ønske om ikke at blive kontaktet telefonisk og i øvrigt havde hemmeligt telefonnummer.
Indklagede har oplyst, at lukkekursen 9. december 1999 for VA Linux var 239,50 ifølge indhentet oplysning fra Bloomberg. Klageren har fra Reuters indhentet oplysninger om, at åbningskursen den følgende dag var 266,75.
Klageren har anmodet indklagede om fremlæggelse af båndoptagelser vedrørende henvendelsen den 9. december 1999. Indklagede har oplyst, at man ikke foretog båndoptagelse af klagerens telefoniske instruks vedrørende købet af aktierne.
Klageren har opfordret indklagede til at fremlægge dokumentation for købstidspunkt og købskurs vedrørende indklagedes køb af aktierne den 9. december 1999 samt dokumentation for præcis salgstidspunkt, antal aktier og kurs for salget den 10. december 1999. Indklagede har ikke efterkommet dette.
Klageren har anført, at indklagede ikke har godtgjort sit krav mod ham, og at indklagede under alle omstændigheder ikke er berettiget til at foretage selvtægt ved hævning på hans konto. Indklagede må fremsætte sit krav i overensstemmelse med dansk erstatningsrets regler.
Indklagede påstår, at der ved hans henvendelse i anden anledning via indklagedes medarbejder er indgået aftale om køb af de pågældende aktier. Indklagede er som professionel nærmest til at sikre sig, at der ikke senere vil kunne opstå tvivl om aftalevilkår i forbindelse med et aktiekøb. Han har ikke underskrevet nogen aftale om købet og gik i øvrigt ud fra, at telefonsamtaler med medarbejdere, der udelukkende arbejder med investeringer ved indklagedes finansbord, blev optaget på bånd.
En af indklagede efterfølgende udarbejdet afregningsnota er ikke dokumentation for en gensidig bebyrdende aftale.
Ved værdipapirhandel oplyser han altid et beløb, som han ønsker at handle for, ligesom han altid ønsker at kende kursen straks, da han ikke ønsker at give indklagede en "blankocheck" til at gennemføre handler. Det er afgørende for ham, at han ved, hvor stort et beløb der kan investeres for, og til hvilken kurs der købes. Han vil aldrig lade både købskurs og afregningsbeløb være ukendte.
Indklagede har oplyst, at han den følgende dag mellem klokken 12.35 og 12:45 og igen klokken 15:00 gjorde opmærksom på, at han ikke kunne vedstå handlen. Indklagede kunne derfor have solgt aktierne den 10. december 1999 straks efter åbningen af den amerikanske børs klokken 15:30 (dansk tid). Indklagedes medarbejder gamblede imidlertid efter åbningen, og først efter omkring to timer blev papirerne solgt, i hvad indklagede selv kalder et faldende marked.
Han har nu dokumenteret, at åbningskursen den 10. december 1999 var 266,75. Et salg på dette niveau ville have indbragt yderligere 13.900 USD svarende til 93.744 kr. til reduktion af det af indklagede påståede og udokumenterede tab.
Indklagede opfordres til at bekræfte, at der, såfremt der skulle være fundet aktiekøb sted som påstået, ville have være tale om et usædvanligt aktiekøb særlig i forbindelse med første noteringsdag for pågældende selskab.
Indklagede opfordres endvidere til at oplyse, om der i den påståede handel ville være en eller flere måder, hvorpå man kunne købe for et bestemt ønsket beløb.
Indklagede har ignoreret hans provokationer, hvilket bør komme indklagede processuelt til skade. Det er indklagede, der gør et krav gældende, og som skal dokumentere dette i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Indklagede har anført, at klageren instruerede om køb af 400 stk. aktier i VA Linux. Klageren fulgte ikke indklagedes forslag om at limitere ordren, da dette ville indebære en risiko for, at han ikke ville få aktien.
På baggrund af klagerens instruks købte man aktierne til kurs 301,2. Købet blev anset for bindende for klageren.
Da man ikke efter klagerens indsigelse hørte yderligere fra klageren, valgte man at afhænde aktierne for at undgå yderligere kurstab.
Parternes påstande.
Klageren har ved klageskema modtaget den 23. april 2001 indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes, at tilbageføre modregningen foretaget den 6. november 2000 i indestående på budgetkonto (-150), at tilbageføre modregningen foretaget den 24. november 2000 i indestående på konto -770, at anerkende at opsigelserne af kredit -330 og lån -758 var uberettiget, at reetablere kredit -416 og fra denne overføre 100.000 kr. til kredit -330, at genetablere VisaDankort til kredit -330 subsidiært kreditere kredit -330 for gebyr 150 kr. vedrørende VisaDankort for august måned 2000, at tilbageføre opkrævet administrationsgebyr for budgetkonto -150 fra august 2000, at anerkende at inkassoomkostninger er opkrævet med urette, at foretage delophævelse af hans pensionsordning af 125.000 kr. således, at provenuet på 50.000 kr. indsættes på kredit -330 med valør en måned efter den 22. september 2000, subsidiært en uge efter den 22. januar 2001 samt at indsætte 215.399,87 kr., subsidiært 96.744 kr. på hans pensionskonto med korrekt valør.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
l
Den 27. november 2000, hvor indklagede opsagde kredit -330, hvis maksimum var 20.000 kr., havde kreditten været i overtræk hele året. Indklagede havde bevilliget et overtræk på 50.000 kr. gældende til 7. marts 2000. I tiden herefter havde der været flere kontakter med klageren om afvikling af overtrækket. Den 22. september 2000 var det blevet aftalt, at overtrækket skulle afvikles ved etablering af ny kredit på 100.000 kr. samt delvis ophævelse af klagerens pensionsordninger. Indklagede havde i overensstemmelse hermed den 9. oktober 2000 fremsendt kreditkontrakt for kreditten på 100.000 kr. (-416) samt blanketter til brug for omlægning af pensionsordningerne til private ordninger. Indklagede anførte i skrivelsen af 9. oktober 2000, at man forventede, at der inden for 14 dage blev truffet aftale om resterende overtræk efter etablering af kreditten. Klageren rettede henvendelse til indklagede den 23. oktober 2000, men opnåede ikke kontakt med den relevante medarbejder som følge af dennes fravær. Han rettede endvidere skriftlig henvendelse til indklagede den 8. november 2000.
Ankenævnet finder, at opsigelsen af kredit -330 den 27. november 2000 under disse omstændigheder var uberettiget. Det bemærkes herved, at de rykkere, der var fremsendt til klageren forud for den 22. september 2000, ikke kan tillægges betydning.
For så vidt angår lån -758, som indklagede ved skrivelse af 27. november 2000 opsagde som misligholdt, har indklagede under sagens forberedelse erkendt, at lånet på det omhandlede tidspunkt ikke var misligholdt. Indklagede har i stedet henvist til, at man var berettiget til at opsige lånet med tre måneders varsel, jf. lånedokumentets bestemmelse herom. Ankenævnet bemærker hertil, at en opsigelse forudsætter en saglig begrundelse. En sådan er ikke anført, og der foreligger derfor ikke en gyldig opsigelse.
Det fremgår, at den nye kredit på 100.000 kr. (konto -416) ikke blev udbetalt og blev opgjort i december 2000. Klageren havde fremsendt den underskrevne kreditkontrakt til indklagede den 8. november 2000, og Ankenævnet finder, at indklagede ikke under de foreliggende omstændigheder havde grundlag for at fragå sit kredittilsagn. Klagerens påstand om reetablering af kreditten og overførsel af 100.000 kr. til kredit
-330 tages herefter til følge. Overførslen findes at burde ske med valør den 9. november 2000.
Indklagede foretog den 6. november 2000 modregning i indeståendet på 2.694,18 kr. på budgetkonto -150 ved overførsel af kontoens saldo til kredit -330. I overensstemmelse med Ankenævnets praksis, hvorefter der i almindelighed ikke kan foretages modregning i indeståendet på en budgetkonto, anser Ankenævnet modregningen for uberettiget. Det er uden betydning, at klageren for så vidt ikke kan siges at have lidt tab i denne forbindelse. Indklagede skal derfor tilbageføre modregningen. Indklagede orienterede ikke klageren om modregningen, hvilket i sig selv er i strid med god pengeinstitutskik.
Med hensyn til modregningen foretaget den 24. november 2000 i indestående på konto -770 finder Ankenævnet, at indklagede var berettiget hertil, idet det ikke kan anses for godtgjort, at det var aftalt, at kontoen var modregningsfri.
Med hensyn til klagerens VisaDankort finder Ankenævnet, at spærringen var berettiget som følge af, at klageren ikke umiddelbart efter modtagelsen af indklagedes skrivelse af 13. juli 2000 inddækkede overtrækket. Eventuelle gebyrer for kortet opkrævet for tiden efter den 31. juli 2000 bør indklagede godtgøre klageren.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre det opkrævede administrationsgebyr for klagerens budgetkonto.
Som følge af at indklagedes opsigelse af kredit -330 samt lån -758 skete med urette, var indklagede ikke berettiget til at overgive disse konti til inkasso, og indklagede bør derfor anerkende, at klageren ikke hæfter for inkassoomkostninger i denne forbindelse.
Ankenævnet finder, at der beror på indklagedes forhold, at omdannelsen af klagerens pensionsordninger fra arbejdsgiveradministrerede ordninger til private ordninger havde en ekspeditionstid på mere end tre måneder. Af denne grund var klageren forhindret i at opfylde aftalen om, at beløb fra pensionsordningerne skulle anvendes til delvis indfrielse af overtræk på kredit -330. Indklagede bør derfor foretage den af klageren under sagens forberedelse for Ankenævnet fastholdte anmodning om delophævelse for 125.000 kr. for så vidt angår klagerens pensionsordning således, at nettoprovenuet indsættes på kredit -330 med valør den 29. januar 2001 som subsidiært påstået af klageren.
II
Ankenævnet er i tvivl om, hvorvidt klagerens standpunkt er, at han ikke den 9. december 1999 afgav ordre om køb af 400 stk. aktier i selskabet VA Linux, eller om det er, at han afgav ordren, men at den var limiteret til kurs 150. Indklagede har anført, at klageren afgav ordre om købet, og at den ikke var limiteret. Uanset hvorledes klagerens standpunkt skal forstås, finder Ankenævnet, at en stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.
Som følge af det anførte
Indklagede skalanerkende, at opsigelsen den 27. november 2000 af klagerens kredit -330 og hans lån -758 var uberettiget,inden 4 uger reetablere klagerens kredit -416 og fra denne overføre 100.000 kr. til hans kredit -330 med valør den 9. november 2000,inden 4 uger tilbageføre modregningen foretaget den 6. november 2000 i indestående på 2.694,18 kr. på klagerens budgetkonto,inden 4 uger godtgøre klageren eventuelle gebyrer opkrævet for hans VisaDankort efter den 31. juli 2000,anerkende, at klageren ikke hæfter for omkostninger i forbindelse med overgivelsen af kredit -330 og lån -758 til inkasso, samtinden 4 uger foretage en delophævelse af klagerens pensionsordning for 125.000 kr. og indsætte nettoprovenuet på hans kredit -330 med valør den 29. januar 2001.
Ankenævnet kan ikke behandle klagepunktet vedrørende aktierne i selskabet VA Linux.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.