Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier som følge af manglende realisering af tab på andre aktier.
| Sagsnummer: | 104/2002 |
| Dato: | 05-11-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Christian Egeskov, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier som følge af manglende realisering af tab på andre aktier. |
| Indklagede: | Amtssparekassen Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om klagerne kan gøre et erstatningskrav gældende mod indklagede som følge af, at der fra klagernes porteføljer i 2000 ikke blev realiseret tab på aktier til udligning af aktiegevinster.
Sagens omstændigheder.
Klagerne, der er far (klager 1) og datter (klager 2), indgik den 19. april 2000 hver en porteføljeaftale med indklagede. Porteføljernes værdi udgjorde henholdsvis 2 mio. kr. og 1 mio. kr. Ifølge aftalerne fik indklagede fuldmagt til efter bedste skøn at disponere over midlerne, som klagerne ønskede placeret i danske aktier, primært KFX. Af aftalerne fremgår i øvrigt blandt andet:
"7.2 | Dispositioner i henhold til aftalen foretages alene for kundens regning og risiko. [Indklagede] har derfor intet ansvar for eventuelt tab, som dispositionerne måtte medføre, ligesom [indklagede] ikke kan garantere, at dispositionerne udløser nogen fortjeneste til kunden. |
7.3 | Kunden accepterer, at [indklagede] intet ansvar påtager sig for hvilken beskatning, kunden bliver underlagt som følge af dispositionerne over porteføljen. [Indklagede] påtager sig ikke ansvar for ændringer i kundens beskatningsforhold eller divergerende skatteforhold i øvrigt, der kan forringe fordelagtigheden af foretagne placeringer." |
Indklagedes gebyr for administration og styring af porteføljerne i henhold til aftalerne var 0,25 % af værdien af porteføljerne pr. 30 november hvert år, minimum 5.000 kr. Kurtage i forbindelse med transaktioner udgjorde 0,25% af kursværdien.
Ved skrivelse af 20. december 2000 fremsendte indklagede en oversigt over årets realiserede skattepligtige gevinster indtil 19. december 2000 til hver af klagerne. Af skrivelsen fremgår:
"Selvom vi i øjeblikket ser faldende kurser på aktiemarkederne, er der dog stadig en betydelig gevinst på aktier i indeværende år.
Dette vil eventuelt medføre behov for ekstra skattebetaling, og vi er i den forbindelse opmærksomme på, at der ved indbetaling af restskat over kr. 40.000,00 efter 2.1.2001 pålægges en strafrente på 2%
For at give vore kunder en mulighed for at undgå denne strafrente, fremsendes hermed en oversigt over årets realiserede skattepligtige gevinster indtil 19.12.2000 *). Vi er samtidig opmærksomme på eventuelle urealiserede tab, der med fordel kan bruges til at nedbringe den skattepligtige gevinst.
Såfremt De har spørgsmål til det fremsendte, er De velkommen til at kontakte os.
*) | Vore beregninger forudsætter, at vi kender de oprindelige anskaffelsespriser, d.v.s. at aktierne har ligget i porteføljedepotet siden anskaffelsen. Gevinsten kan afvige fra årets porteføljeafkast, hvis der har været urealiserede gevinster og tab ultimo sidste år." |
Ifølge oversigterne var de skattepligtige gevinster på porteføljerne henholdsvis 364.475,53 kr. og 182.257,53 kr.
I sommeren 2001 rettede klagerne henvendelse til indklagede om størrelsen af den skattepligtige kursgevinst for 2000. Klagerne gjorde gældende, at de berettiget havde fået den opfattelse, at indklagede sørgede for at udnytte deres urealiserede tab til at nedbringe den skattepligtige gevinst, jf. skrivelsen af 20. december 2000.
Klagernes revisor beregnede, at klagerne pr. 31. december 2000 havde et urealiseret tab på porteføljerne på henholdsvis 262.793 kr. og 135.687 kr. Den skattemæssige værdi heraf blev beregnet til henholdsvis 156.835 kr. og 81.466 kr., i alt 238.301 kr. Revisoren beregnede endvidere, at der for at betale beløbene på 156.835 kr. og 81.466 kr. krævedes en skattepligtig indkomst på henholdsvis 388.977 kr. og 203.870 kr., i alt 592.847 kr.
Parternes påstande.
Den 4. marts 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 592.847 kr. som kompensation for tidsmæssig fremrykket skattebetaling (skattepligtig erstatning) eller 238.301 kr. som kompensation for merskatten (skattefri erstatning).
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de på baggrund af ordlyden i skrivelsen af 20. december 2000 berettiget kunne lægge til grund, at indklagede ville realisere det urealiserede tab for derved at nedbringe den skattepligtige gevinst.
Indklagede havde en uindskrænket fuldmagt til porteføljerne og havde siden indgåelsen af aftalerne egenhændigt handlet på deres vegne, herunder vurderet fordele og risici ved samtlige handler. Der var således blevet gennemført ca. 330 handler uden kontakt til dem.
De undlod at reagere på skrivelsen af 20. december 2000, idet de var af den klare opfattelse, at indklagede som anført var opmærksom på eventuelle urealiserede tab, der med fordel kunne bruges til at nedbringe den skattepligtige gevinst, og at indklagede gennemførte den nævnte transaktion. Med ordlyden "vi er samtidig opmærksom på" frem for f.eks. "vi gør Dem opmærksom på" var der ikke lagt op til, at de selv skulle handle. De har ikke selv haft en bestemt opfattelse af, hvilke værdipapirer der skulle realiseres. De havde den opfattelse, at indklagede ville vurdere, hvad der var det mest fordelagtige. Indklagede havde det fulde indblik i deres totale aktiebeholdninger og som følge heraf også til de dertil knyttede skatteforhold.
Indklagede har som professionel og som koncipist ansvaret for formuleringen af skrivelsen, som gav dem en berettiget forventning om, at indklagede ville realisere det urealiserede tab for derved at nedbringe den skattepligtige gevinst.
Ved udsendelsen af skrivelsen af 20. december 2000 begik indklagede en regulær fejl, som ikke er omfattet af ansvarsfraskrivelsen i porteføljeaftalen.
Som følge af fejlen er de blevet påført en merskat på henholdsvis 159.835 kr. og 81.466 kr. Såfremt der betales erstatning for denne merskat, vil erstatningen ifølge nuværende praksis være skattefri. Såfremt erstatningen udbetales som en kompensation for tidsmæssig fremrykket skattebetaling, vil erstatningen være skattepligtig, og indklagede skal i give fald betale henholdsvis 388.977 kr. og 203.870 kr. for at holde dem skadesløs.
Indklagede har i sin opgørelse ikke medtaget tab på aktier i tre selskaber.
Det mest realistiske tidspunkt at opgøre tabet på er udgangen af indkomståret og ikke som anført af indklagede den 20. december 2000.
En eventuel efterfølgende forringelse/forbedring af afkastet bør ikke medtages i tabsopgørelsen på grund af den usikkerhed/tilfældighed, der er forbundet hermed.
I indklagedes opgørelse lægges et meget pessimistisk tidspunkt for genkøb til grund.
Indklagede har anført, at klagerne ikke berettiget kunne forvente, at indklagede ville gennemføre "den nødvendige transaktion" for at udnytte eventuelle urealiserede tab til nedbringelse af den skattepligtige gevinst.
Det fremgår klart af porteføljeaftalerne, at indklagede er uden ansvar for, hvilken beskatning kunden bliver underlagt som følge af dispositionerne over porteføljen.
Såfremt indklagede skulle have disponeret over porteføljerne alene med det formål at reducere klagerens skattebetaling, ville det have krævet et nøje kendskab til klagernes skattemæssige stilling i øvrigt, ligesom det ville have været nødvendigt at sælge flere forskellige papirer.
Formålet med porteføljeaftalerne er at forvalte midlerne ud fra en porteføljestrategi - ikke at foretage skatteoptimering. Et salg af nogle af porteføljernes papirer ville indebære en kursrisiko, som indklagede ikke kunne forventes at påføre klagerne alene ud fra hensynet til muligheden for eventuelt at spare skat.
Såfremt det var aftalt, at indklagede skulle disponere med henblik på skatteoptimering, ville det have været overflødigt at fremsende skrivelsen af 20. december 2000. Meningen med skrivelsen var naturligvis derimod at gøre klagerne opmærksom på, at der var urealiserede tab, der eventuelt burde tages med i betragtning, og skrivelsen lægger op til, at klagerne skulle tage kontakt.
Skrivelsen er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der skulle være sket en ændring af aftalegrundlaget.
Klagernes tabsopgørelse bestrides.
Ved opgørelsen af et eventuelt tab må der tages udgangspunkt i datoen den 20. december 2000. Såfremt (nogle af) klagernes værdipapirer skulle realiseres for at søge at opnå den bedste skattemæssige stilling, ville man under alle omstændigheder have været nødt til at træffe afgørelse herom på et tidspunkt inden ultimo 2000. Det indebar et ekstra element af spekulation i at vente indtil 31. december 2000.
Et eventuelt "skattesalg" måtte nødvendigvis gennemføres på de relevante papirer, og dvs. papirer, som man kunne forvente at genkøbe eller dog erstatte af tilsvarende for så vidt angår branche, omsættelighed m.v. Ved realisation af et skattetab med henblik på efterfølgende genkøb vil der alt andet lige opstå en reel kursrisiko, idet det jo netop er forudsætningen for at få anerkendt tabet som fradragsberettiget. Netop i slutningen af december 2000 faldt de fleste kurser. Således ville en realisation i de sidste børsdage i 2000 og et genkøb i de første dage af 2001 have medført en reel forringelse af porteføljeafkastet, for klager 2's vedkommende på 20-25.000 kr.
Udover kurstab afhængig af, hvilke papirer der var blevet handlet og til hvilke kurser, bør der ved opgørelsen af tabet tages højde for handelsomkostninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I indklagedes skrivelser af 20. december 2000 anføres, efter at indklagede har henledt opmærksomheden på reglen om opkrævning af en strafrente på 2%, hvis restskatten overstiger 40.000 kr.: "For at give vore kunder en mulighed for at undgå denne strafrente, fremsendes hermed en oversigt over årets realiserede skattepligtige gevinster indtil 19.12.2000. Vi er samtidig opmærksomme på eventuelle urealiserede tab, der med fordel kan bruges til at nedbringe den skattepligtige gevinst."
Den sidste sætning kunne isoleret set give klageren det indtryk, at indklagede på egen hånd ville realisere hidtil urealiserede tab med henblik på at nedbringe den samlede skattepligtige aktieavance. Herover for står imidlertid, at det af porteføljeplejeaftalerne fremgår, at indklagede ikke er ansvarlig for skattemæssige konsekvenser af de foretagne dispositioner, og at en stillingtagen til, hvorvidt urealiserede tab bør realiseres for at nedbringe skat, forudsætter kendskab til kundens samlede indtægts- og skatteforhold og en afvejning over for andre hensyn, herunder muligheden for at udnytte tabet i et senere indkomstår og risikoen for tab ved senere genkøb.
Tre medlemmer - Peter Blok, Christian Egeskov og Jette Kammer Jensen - udtaler herefter:
Vi finder, at det på denne baggrund måtte give anledning til tvivl, om meningen med den nævnte sætning var, at indklagede på egen hånd ville realisere tab for at nedbringe den skattepligtige gevinst, og at klagerne derfor, hvis de ønskede at realisere tab, burde have rettet henvendelse til indklagede for at sikre sig, at dette skete.
Vi finder herefter, at der foreligger fejl fra begge sider, og at konsekvensen heraf bør være, at indklagede skal betale en nedsat erstatning for den merskat for 2000, som klagerne har måttet betale som følge af, at der ikke i dette år blev realiseret tab på deres aktier i det omfang, det havde været muligt. Med udgangspunkt i klagernes tabsopgørelser og under hensyn til det af indklagede anførte om tab ved genkøb af aktierne i begyndelsen af 2001 findes erstatningerne passende at kunne fastsættes til 60.000 kr. for så vidt angår klager 1 og 30.000 kr. for så vidt angår klager 2.
To medlemmer - Bjarne Lau Pedersen og Ole Reinholdt - udtaler:
Vi finder, at klagerne på den foran anførte baggrund - uanset udtryksmåden i den nævnte sætning - burde have indset, at indklagede ikke på egen hånd ville træffe beslutning om at realisere tab for at nedbringe den skattepligtige gevinst. Vi finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klager 1 betale 60.000 kr. med rente efter renteloven fra den 4. marts 2002 og til klager 2 betale 30.000 kr. med samme rente.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.